Her er de ti ting, der bliver stjålet mest i supermarkedet

Varer bliver revet af hylderne rundt omkring i landet. Det plejer at være en god ting - men ikke når der ikke bliver betalt for dem. Nye tal viser, at antallet af anmeldelser af butikstyveri er steget markant.

Helt almindelige dagligvarer som kød, kaffe og slik er blot nogle af de ting, der bliver stjålet allermest i dagligvarebutikkerne. 

Siden slutningen af 2021 er anmeldelser af butikstyverier steget eksplosivt. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

I 2021 blev der anmeldt 3.757 butikstyverier. Det tal var steget til 6.172 i sidste kvartal af 2023. Samlet set er det en stigning på 64 procent.

På ét år, fra 2022-2023, er der tale om en stigning på 25 procent.

I alvorlige tilfælde kan butikstyverier straffes med fængsel op til et år og seks måneder.

Fyns Politi fortæller dog, at de fleste butikstyverier ikke ender i retten - medmindre man har begået mange butikstyverier - og ellers straffes forbrydelsen ofte med en bøde.

Regeringen har netop meldt ud, at de vil hæve straffen for butikstyverier. 

Herunder kan du se en tabel over de ti ting, der bliver stjålet mest i supermarkederne. 

TV 2 Fyn har fået tilsendt listen af Coop. Varerne er listet i tilfældig rækkefølge. 

Top 10 over stjålne varer

01

Dyrere vine/spiritus

02

Oksemørbrad

03

Øl

04

Bøffer

05

Energidrikke

06

Instant kaffe

07

Slik (og pastiller)

08

Chokolade (især Marabou)

09

Vitaminpiller

10

Kosmetik

Oversigt

    Oversigt