Den 45-årige mand, der i forvejen er kendt af poltiet, sparkede døren ind til ekskærestens lejlighed i Birkeparken. Herefter tog han kvælertag og tildelte den nye mand i huset flere knytnæveslag, mens det lykkedes ekskæresten at ringe efter hjælp.
Da politiet nåede frem truede gerningsmanden med at slå både ekskæresten og hendes nye kæreste ihjel. Efter et grundlovsforhør blev han varetægtsfængslet i fire uger.