Kommentar: Robin Hood-reform - en stor gang bluff?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Regeringen har med spin og en velorkestreret kampagne skabt det indtryk, at forslaget til ny udligning flytter store penge til fattige kommuner i udkanten, skriver TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch.
Regeringen fremlagde i slutningen af januar et forslag til en udligningsreform. Ren godhjertet Robin Hood, måtte man forstå. De mere velstillede kommuner skulle betale tusindvis af kroner per indbygger til de dårligst stillede kommuner.
Det var i hvert fald den fortælling, som regeringen orkestrerede dygtigt. Først fik vi at vide, at det var de rige i Gentofte, som skulle betale mest, så der kunne skabes en nogenlunde ens velfærd i alle landets kommuner.
Få dage senere, det var en torsdag, holdt regeringen pressemøde. Stadig ingen tal. Faktisk blev ingen klogere på noget som helst. Men fortællingen om at flytte fra de rige til mindre rige og fattige kommuner var fortsat det budskab, der stod klarest i mediebilledet.
Politiker mangler forklaring: Man får indtryk af, at der er noget vi ikke må se
Byrådsmedlem Tommy Hummelmose (K) fra Odense er utilfreds med, at han ikke kan få indblik i de beregninger og data, som ligger til grund for udspillet til en ny udligningsreform.
Nu har han sendt en anmodning om aktindsigt afsted til Indenrigsministeiret.
- Odense Kommune står til at få 114 millioner kroner, men det er penge vi modtager med blandede følelser, siger byrådsmedlem Tommy Hummelmose.
- Vi vil hellere tjene pengene selv, end tigge dem hos andre kommuner.
Han har derfor på vegne af den konservative byrådsgruppe i Odense søgt om indsigt i alle former for dokumenter, emails og regneark, der vedrører forslaget til ny udligningsreform.
- Det er selvfølgelig dejligt at skulle modtage, men det er også et tegn på, at det ikke går særlig godt i Odense i forhold til andre kommuner. Det vil vi gerne have belyst, men i stedet får man indtryk af, at der er noget vi ikke må se, siger han.
Stor utilfredshed
Tommy Hummelmose er ikke den eneste, som undrer sig over den manglende indsigt i beregningerne bag udspillet.
I sidste uge kaldte den socialdemokratiske borgmester i Kerteminde, Kasper Ejsing Olesen, det for "kinesiske tilstande", fordi han forgæves har forsøg at få belyst årsagen til, at hans kommune skal af med penge.
I Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner, som begge står til at modtage et "beskedent beløb", har det heller ikke været muligt for borgmestrene at få de præcise data, som ligger bag tallene.
- Det er som om, at regeringen simpelthen har mørkelagt det hele. Fra Venstres side presser vi på hele tiden for at få de beregninger, der ligger bag tallene. Inden vi får dem, kan vi ikke gå i gang med at forhandle, sagde partiets kommunalordfører Anni Matthiesen til TV 2/Fyn den 6. februar.
Alt skal frem i lyset
Tommy Hummelmose vil, udover det overordnede beregningsgrundlag for landets kommuner, mere specifikt have ministeriet til at udlevere alle oplysninger, som kan kaste lys over det regnestykke, der ligger bag de 114 millioner kroner til Odense.
Desuden har han bedt om alle dokumenter, beregninger og konsekvensanalyser vedrørende de besparelser, regeringen forventer at opnå ved nedlæggelse af rådmandsstyret, som indgår som en del af regeringens forslag til en ny udligning.
- Regeringen vil samle al magt hos den socialdemokratiske borgmester i Odense. Det lugter langt væk af magtkoncentration, siger Tommy Hummelmose.
Regeringen oplyste i sidste uge, at beregningerne bag udligningsreformen først vil blive lagt frem under selve forhandlingerne i det omfang, partierne spørger ind til baggrundsmaterialet.
Det Konservative Folkeparti er ikke længere med i forhandlingerne om en ny udligningsreform.
Først om fredagen den 31. januar, midt på eftermiddagen, kom tallene. I øvrigt et godt tidspunkt rent spin-mæssigt, fordi de fleste journalister var på vej hjem på weekend.
Hen over de følgende dage begyndte sandheden at gå op for en række fynske borgmestre. Med enkelte undtagelser var der stort set ingenting til de kommuner på Fyn, som havde set allermest frem til, at der var alvor bag Mette Frederiksens ord om at give hårdt trængte kommuner i udkanten et løft.
Skuffelse flere steder
Skuffelsen var til at mærke i Faaborg Midtfyn Kommune og i Assens Kommune. De stod i beregningerne til at modtage et beløb, som knap dækker det demografiske træk de kommende år.
“Forvirringen er med andre ord total, og borgmestrene aner ikke om de er købt eller solgt”
Kerteminde Kommune stod til at aflevere 1,6 millioner kroner. Og den socialdemokratiske borgmester Kasper Ejsing Olesen var dybt frustreret, fordi ingen i Indenrigsministeriet ville oplyse baggrunden for det tal.
Langeland stod til at modtage 25 millioner kroner. Pengene rækker ikke langt, hvis beløbet blot skal modregnes i de 40 milllioner kroner, som kommunen modtager fra en pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner.
Til gengæld var der jubel hos de socialdemokratiske borgmestre i Odense, Svendborg og Middelfart som sammen står til at modtage tæt ved to tredjedele af den pulje på cirka 350 millioner kroner, som regeringen vil sende til Fyn for at rette op på skævhederne mellem land og by.
De penge skal være dem velundt, men ingen har været i stand til at forklare, hvorfor fordelingen endte som den gjorde. Regeringen holder beregningerne bag tallene hemmelige, og det har gjort det umuligt at diskutere udspillet på et oplyst grundlag.
- Har ikke en skid med virkeligheden at gøre
Borgmester rasende på regeringen:
- Har ikke en skid med virkeligheden at gøre
Han var forberedt på, at det ikke blev opmuntrende læsning. Men at Kerteminde Kommune får næsten to millioner kroner mindre i kommunekassen med regeringens nye udspil til en mere fair udligning mellem kommunerne, ryster ham nærmest:
- Det er chokerende læsning. Ifølge regeringens tal burde vi jo være blandt de 35 kommuner i landet med det bedste serviceniveau.
- De ting, de har lagt ind i ligningen, har ikke en skid med virkeligheden at gøre.
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), efter han har set tallene fra Social- og Indenrigsministeriet.
Kom ud i virkeligheden
Kerteminde Kommune er den eneste kommune på Fyn, der ikke får flere penge i kassen med det nye udspil.
De nøjagtige udregningsmetoder kender de kommunale politikere og embedsfolk ikke endnu. Men Kerteminde bliver blandt andet ramt, fordi man regner udgiften til de ældre ud på en ny måde. Og så mener man, at Kerteminde Kommune er blevet overkompenseret tidligere i det såkaldte beskæftigelsestilskud. Et tilskud kommunerne får, så de kan udbetale dagpenge.
Ifølge Kasper Ejsing Olesen er det helt forkert. Kun sidste år fik kommunen for meget. Det har man ikke fået i de foregående år.
- De (regeringen red.) skulle komme ud til os og se hvordan virkeligheden er.
- Når jeg ser ind i fremtiden, bliver jeg nervøs på kommunen vegne. Især med de mange ældre vi har i kommunen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Total forvirring
Nu viser det sig så oven i det hele, at regeringen ifølge nichemediet NB Økonomi de seneste uger også har hemmeligholdt en korrektion af tallene i den tabel, som viser, hvordan de enkelte kommuner ville blive påvirket af det forslag til en udligningsreform, som regeringen med sit lange tilløb fremlagde den sidste dag i januar.
Det kan for en række fynske kommuner betyde, at de skal have flere penge end der står i regeringens udspil. For andre kommuner kan det betyde færre penge.
Forvirringen er med andre ord total, og borgmestrene aner ikke, om de er købt eller solgt.
Må man minde om, at regeringen selv har været med til at skrue forventningerne højt op. Ikke mindst Mette Frederiksen, som før valget sidste år var på besøg i Assens Kommune i sin røde kampagnebus med en flok af partiets kommunikationsfolk i hælene.
Her besøgte hun den 90-årige Birthe Rasmussen fra Vissenbjerg.
Mette Frederiksen var ikke tilfreds med den velfærd, som Assens Kommune tilbyder Birthe Rasmussen.
Hvornår bliver det Birthes tur?
Mette Frederiksen varmer op til valgkamp: Besøger ældre i Assens Kommune
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, havde følge af fire kameraer og to journalister, da hun fredag formiddag var på besøg hos 90-årige Birthe Rasmussen i Vissenbjerg.
Birthe Rasmussen er én af de ældre borgere, som er blevet ramt af besparelser i Assens Kommune. Hun fik i første omgang at vide, at hendes rengøringshjælp blev sat ned fra hver tredje uge til hver femte uge, og at hun ikke længere ville få vasket sit gulv.
Ikke acceptabelt
Onsdag besluttede byrådet i Assens Kommune så, at der igen skal gøres rent hver tredje uge - i hvert fald i resten af 2019.
Men selvom beslutningen altså allerede er omgjort, så er det ikke acceptabelt at tilbyde rengøring til de ældre borgere hver femte uge. Det mener Mette Frederiksen, som i den kommende valgkamp skal forsøge at tage statsministerposten fra Venstres Lars Løkke Rasmussen.
- Det, vi hører her, det er ikke, som det skal være. Det er det ikke. Det er ikke, fordi jeg vil påstå, at alt bliver godt, hvis vi får en ny regering, men vi kunne jo begynde med at lade være med at bruge penge på skattelettelser, og så stille og roligt begynde at gøre tingene bedre her, siger Mette Frederiksen under kaffebesøget hos Birthe Rasmussen.
Kraftigt fald i antallet af hjemmehjælpstimer
Da Assens Kommune i første omgang besluttede at ændre rengøringshjælpen fra hver tredje til hver femte uge, blev kommunen fra flere sider udsat for kritik. Blandt andet af landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), som indirekte kritiserede Assens Kommune under en spørgetime i Folketinget.
- Jeg bliver forarget, når jeg på tv kan se ældre mennesker, der ikke kan få gjort rent andet end med fem ugers mellemrum, sagde Lars Løkke Rasmussen i tirsdags.
Men det er en generel udvikling, at der er blevet færre hjemmehjælpstimer. Det viser nye tal, som FOA har lavet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistik.
Ifølge opgørelsen er antallet af hjemmehjælpstimer faldet med knap en million timer fra 2008 til 2017 på Fyn - og 6,5 millioner timer på landsplan. Fra 2011 til 2015, altså omtrent halvdelen af perioden, var det med en socialdemokratisk statsminister i spidsen for regeringen.
Men forudsætningerne for den daværende regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister kan ikke sammenlignes med forudsætningerne for nutidens blå regering, mener Mette Frederiksen.
- Alle på Christiansborg har jo et ansvar, når man lægger tilstrækkelig mange år sammen. Jeg synes, at der er en ret afgørende forskel på vores regeringsperiode, og så den der er nu. Nemlig at vi stod midt i en økonomisk krise, hvor der ikke var ret mange penge at gøre godt med. Det er jo en omvendt situation nu, siger Mette Frederiksen.
Valgkampen er i gang
Det er dog svært at tolke Mette Frederiksens besøg i Vissenbjerg som andet end, at valgkampen efterhånden er sparket i gang.
Det vurderer TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch.
- Det her er måden, som socialdemokraterne vil vinde valget på. Det gælder om at vise Mette Frederiksen så mange steder som muligt rundt omkring i landet - i blandt almindelige mennesker.
- Mette Frederiksen har, siden hun blev formand for Socialdemokratiet, været rundt i hele landet. Hun har besøgt 350 byer i sin røde valgkampsbus. Det er den kontekst, som det her også skal læses i, siger Jesper Buch.
Der skal afholdes valg til Folketinget senest den 17. juni i år.
