Der er penge til alle kommuner på Fyn - bortset fra Kerteminde.

Regeringen har offentliggjort sit udspil til en ny fordeling af pengene mellem rige og mindre rige kommuner i Danmark, og der er penge på vej til ni fynske kommuner, hvis regeringens udspil kan samle flertal i folketinget.

- Jeg står ikke med hænderne højt hævet over hovedet, men det er jo et forhandlingsgrundlag, siger Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde,

- Det ser ud til, at vi holder status quo. Det vil jo sige, at regeringen har et billede af, at den velfærd, vi har i Kerteminde, og det serviceniveau, der er, er det, der skal være, siger han.

Langeland, Ærø, Svendborg, Nordfyn og Nyborg ser ud til at blive dem, der modtager flest penge. De øvrige kommuner modtager "moderat" eller "beskedent", hvorimod udspillet til en ny udligningsreform vil være stort set neutral for Kerteminde Kommunes vedkommende.

Oplægget fra regeringen vækker undren hos borgmesteren.

- Jeg er nødt til at kigge noget mere ned i det, for umiddelbart forstår jeg det simpelthen ikke, siger han og peger på, at Kerteminde er en af de kommuner på Fyn, der procentmæssigt får flest ældre i fremtiden.

- Nu vil de ikke kigge på, hvor mange ældre vi har, men på gennemsnitslevealderen. Det vil sige, vi skal straffes for, at vi er den kommune i Danmark, der over de seneste år har hævet gennemsnitslevealderen allermest.

Den nye fordeling fremgår af et oversigtskort over, hvordan regeringen vil flytte pengene. Kortet viser virkningerne af regeringens udligningsreform.

Regeringen giver meget få konkrete tal, og derfor er det ikke muligt præcist at vurdere, hvor mange penge der er til de enkelte kommuner.

Den præcise liste over, hvad regeringens udspil i kroner og øre vil betyde for de enkelte kommuner, bliver først offentliggjort fredag. Det skyldes, at regeringen først vil holde sættemøder for at orientere Folketingets partier, før listen offentliggøres.

Der skal i alt flyttes ekstra 1,4 milliarder fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner, og pengene skal groft sagt rykkes fra øst til vest.

Overordnet vil 58 kommuner i hele landet komme til at modtage penge, mens 34 kommuner kommer til at betale mere end i dag. De resterende seks kommuner (inklusiv Kerteminde) er stort set ikke berørt af reformens udligningsdel.

Opdateres...

Han var forberedt på, at det ikke blev opmuntrende læsning. Men at Kerteminde Kommune får næsten to millioner kroner mindre i kommunekassen med regeringens nye udspil til en mere fair udligning mellem kommunerne, ryster ham nærmest:

- Det er chokerende læsning. Ifølge regeringens tal burde vi jo være blandt de 35 kommuner i landet med det bedste serviceniveau.

- De ting, de har lagt ind i ligningen, har ikke en skid med virkeligheden at gøre.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), efter han har set tallene fra Social- og Indenrigsministeriet.

Kom ud i virkeligheden

Kerteminde Kommune er den eneste kommune på Fyn, der ikke får flere penge i kassen med det nye udspil.

De nøjagtige udregningsmetoder kender de kommunale politikere og embedsfolk ikke endnu. Men Kerteminde bliver blandt andet ramt, fordi man regner udgiften til de ældre ud på en ny måde. Og så mener man, at Kerteminde Kommune er blevet overkompenseret tidligere i det såkaldte beskæftigelsestilskud. Et tilskud kommunerne får, så de kan udbetale dagpenge.

Ifølge Kasper Ejsing Olesen er det helt forkert. Kun sidste år fik kommunen for meget. Det har man ikke fået i de foregående år.

- De (regeringen red.) skulle komme ud til os og se hvordan virkeligheden er.

- Når jeg ser ind i fremtiden, bliver jeg nervøs på kommunen vegne. Især med de mange ældre vi har i kommunen, siger Kasper Ejsing Olesen.

Assens borgmester Søren Steen Andersen (V) havde svært ved at skjule sin skuffelse, da regeringen fredag langt om længe satte kroner og øre på det beløb, de enkelte kommuner får ud af forslaget til en ny udligning i Danmark.

- Råd til velfærd i alle kommuner - mere retfærdig udligning, står der på forsiden af udspillet. Det slogan holder ikke vand i en række kommuner, heriblandt Assens. 12 millioner kroner står vi til at modtage, hviket umiddelbart kan se fint ud, men er det ikke. Det er så langt fra at række, som det næsten kan være, skrev borgmesteren på Facebook samme dag, som tallene blev offentliggjort.

I nabokommunen Faaborg-Midtfyn, som får cirka 14 millioner kroner ud af udspillet, var der også en afdæmpet reaktion.

- Jeg vil gerne se kriterierne bagved, inden jeg sådan for alvor begynder at sige, om jeg er tilfreds eller ej, sagde borgmester Hans Stavnsager (S) til TV 2/Fyn fredag aften.

Mangler beregninger

Selv om tallene er lagt frem, og den enkelte kommune kan se, hvor meget den skal give eller have, møder hele forløbet nu kritik af to fremtrædende politikere på Christiansborg.

- Jeg forstår virkelig godt, at man undrer sig over, hvad der ligger bag, at netop Assens og Faaborg-Midtfyn Kommuner ikke skal have mere. Derfor går vi nu til forhandlingerne med krav om at få at vide, hvordan beregningerne kan falde så mystisk ud, siger SF's politiske ordfører, Karsten Hønge.

- Vi har tænkt os at forfølge det her spor for at få afdækket, hvorfor lige netop de to kommuner på Fyn skal behandles så stedmoderagtigt.

Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen, er enig i kritikken.

- Det er som om, at regeringen simpelt hen har mørkelagt det hele. Fra Venstres side presser vi på hele tiden for at få de beregninger, der ligger bag tallene. Inden vi får dem, kan vi ikke gå i gang med at forhandle, siger Anni Matthiesen til TV 2/Fyn.

I Kerteminde Kommune, som står til at tabe ca 1,7 millioner kroner på udligningsforslaget, har  den socialdemokratiske borgmester Kasper Ejsing Olesen ligeledes efterlyst en større åbenhed fra regeringens side.

Borgmesteren har derfor bedt Indenrigsministeriet om at få de beregninger, som ligger bag, men har fået besked på, at det ikke kan lade sig gøre.

- Jeg er absolut ikke imponeret over gennemsigtigheden. Det er dybt urimeligt overfor os ude i kommunerne, at der nærmest er kinesiske tilstande i den her sag,  siger Kasper Ejsing Olsen (S) til TV 2/Fyn.

Læg det frem i lyset

Anni Matthiesen (V) opfordrer regeringen til at droppe hemmelighedskræmmeriet.

- Jeg håber, at de vil lægge det hele frem i lystet. Der sidder jo 98 borgmestre rundt i landet, som i dag ikke ved, om de er købt eller solgt. Det kan man ikke være bekendt - hverken overfor os som forhandlingspartier og så sandelig heller ikke overfor befolkningen, siger Anni Matthiessen.

Berlingske skriver torsdag, at en række socialdemokratiske borgmestre flere andre steder i landet nu også er begyndt at kritisere regeringen for hemmelighedskræmmeri.

Men kritikken afvises af Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen. Han siger, at borgmestrene må vente  fordi udligningsreformen skal forhandles på Christiansborg. Derfor er det folketingets partier, som først vil blive orienteret om baggrunden for beregningerne.

- Men på nuværende tidspunkt synes vi, at det rigtige er, at vi lægger tallene frem i forhandlingslokalet i det omfang, der bliver spurgt ind til det, siger finansordføreren til avisen.