Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Folketingspolitikerne Anni Matthiesen (V) og Karsten Hønge (SF) kan ikke få at vide, hvorfor der i regeringens udspil til ny udligning kun er "en lille gevinst" til Assens og Faaborg Midtfyn.
Assens borgmester Søren Steen Andersen (V) havde svært ved at skjule sin skuffelse, da regeringen fredag langt om længe satte kroner og øre på det beløb, de enkelte kommuner får ud af forslaget til en ny udligning i Danmark.
- Råd til velfærd i alle kommuner - mere retfærdig udligning, står der på forsiden af udspillet. Det slogan holder ikke vand i en række kommuner, heriblandt Assens. 12 millioner kroner står vi til at modtage, hviket umiddelbart kan se fint ud, men er det ikke. Det er så langt fra at række, som det næsten kan være, skrev borgmesteren på Facebook samme dag, som tallene blev offentliggjort.
Borgmester rasende på regeringen:
- Har ikke en skid med virkeligheden at gøre
Den socialdemokratiske borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen, er langtfra tilfreds med sine partifæller i regeringen.
Han var forberedt på, at det ikke blev opmuntrende læsning. Men at Kerteminde Kommune får næsten to millioner kroner mindre i kommunekassen med regeringens nye udspil til en mere fair udligning mellem kommunerne, ryster ham nærmest:
- Det er chokerende læsning. Ifølge regeringens tal burde vi jo være blandt de 35 kommuner i landet med det bedste serviceniveau.
- De ting, de har lagt ind i ligningen, har ikke en skid med virkeligheden at gøre.
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), efter han har set tallene fra Social- og Indenrigsministeriet.
Kom ud i virkeligheden
Kerteminde Kommune er den eneste kommune på Fyn, der ikke får flere penge i kassen med det nye udspil.
De nøjagtige udregningsmetoder kender de kommunale politikere og embedsfolk ikke endnu. Men Kerteminde bliver blandt andet ramt, fordi man regner udgiften til de ældre ud på en ny måde. Og så mener man, at Kerteminde Kommune er blevet overkompenseret tidligere i det såkaldte beskæftigelsestilskud. Et tilskud kommunerne får, så de kan udbetale dagpenge.
Ifølge Kasper Ejsing Olesen er det helt forkert. Kun sidste år fik kommunen for meget. Det har man ikke fået i de foregående år.
- De (regeringen red.) skulle komme ud til os og se hvordan virkeligheden er.
- Når jeg ser ind i fremtiden, bliver jeg nervøs på kommunen vegne. Især med de mange ældre vi har i kommunen, siger Kasper Ejsing Olesen.
I nabokommunen Faaborg-Midtfyn, som får cirka 14 millioner kroner ud af udspillet, var der også en afdæmpet reaktion.
- Jeg vil gerne se kriterierne bagved, inden jeg sådan for alvor begynder at sige, om jeg er tilfreds eller ej, sagde borgmester Hans Stavnsager (S) til TV 2/Fyn fredag aften.
Mangler beregninger
Selv om tallene er lagt frem, og den enkelte kommune kan se, hvor meget den skal give eller have, møder hele forløbet nu kritik af to fremtrædende politikere på Christiansborg.
- Jeg forstår virkelig godt, at man undrer sig over, hvad der ligger bag, at netop Assens og Faaborg-Midtfyn Kommuner ikke skal have mere. Derfor går vi nu til forhandlingerne med krav om at få at vide, hvordan beregningerne kan falde så mystisk ud, siger SF's politiske ordfører, Karsten Hønge.
- Vi har tænkt os at forfølge det her spor for at få afdækket, hvorfor lige netop de to kommuner på Fyn skal behandles så stedmoderagtigt.
Penge til Langeland: Regeringen vil flytte over en milliard kroner fra by til land
1,4 milliarder kroner bliver flyttet til kommuner, der er presset økonomisk, fremgår det af udspil til reform. Det er blandt andet Langeland, der får gavn af udspillet.
Der skal flyttes flere penge fra by til land. Det er et af elementerne i S-regeringens udspil til en udligningsreform for de 98 kommuner i Danmark.
I alt 1,4 milliarder kroner skal flyttes fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner, og pengene skal groft sagt rykkes fra øst til vest.
Det fremgår af udspillet, som torsdag bliver præsenteret ved et pressemøde i Finansministeriet af fungerende finansminister Morten Bødskov (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
- Det handler om, at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder.
- Det drejer sig om selve indretningen af vores velfærdssamfund, hvor vi som socialdemokrater mener, at der er brug for mere retfærdighed, siger Morten Bødskov i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under videoen.
De velhavende kommuner, som ikke mindst er centreret omkring og nord for København, kommer til at afgive flere penge til yderkommunerne, der er udfordret med økonomien.
Det gælder øerne og landdistriktskommuner i Syd-, Vest- og Nordjylland. De fem mest velhavende kommuner i hovedstadsområdet, hvilket er Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør, skal tilsammen betale 0,6 milliarder kroner.
De penge går blandt andet til kommuner, der har det svært økonomisk. Også de store byer omkring Aarhus kommer til at bidrage.
Sådan vil det nye danmarkskort se ud, hvis regeringens udspil bliver vedtaget. Kortet viser, hvem der bidrager, og hvem der modtager mest i nye udligning.
30 yderkommuner bliver samlet tilført 950 millioner kroner. Det er kommuner som Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn.
Andre 24 øvrige kommuner får i alt tilført 250 millioner kroner ekstra. Ikke mindst kommuner i Syd- og Vestsjælland, der har mange social udsatte borgere, bliver tilført flere penge.
Ifølge udspillet kommer 58 kommuner til at få en økonomisk gevinst med udligningsreformen, mens 34 kommuner vil skulle afgive mere.
For omkring seks kommuner kommer reformens virkninger til at være omtrent neutrale.
Regeringens udspil til udligning mellem kommuner
S-regeringen har torsdag fremlagt et udspil til en udligningsreform. Der venter vanskelige forhandlinger.Hvordan skal pengene omfordeles fra rige til fattige kommuner i fremtiden? Det er S-regeringen kommet med et bud på torsdag.
Blandt andet foreslår regeringen, at kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op. Ifølge udspillet flyttes 1,4 milliarder kroner fra især velstillede kommuner i Nordsjælland og hovedstaden til provins- og yderkommuner. I den seneste valgperiode lykkedes det ikke for den daværende VLAK-regering at ændre udligningssystemet.
Her er S-regeringens udspil:
Forslag, der får Danmark til at hænge bedre sammen:
Én fælles landsudligning. Hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes.
Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner.
Én milliard kroner målrettet udsatte yderkommuner.
Et knæk i selskabsskatteudligningen.
Øget refusion i dyre socialsager.
Forslag, der giver luft i budgettet til ekstra velfærd:
Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Forslag, der skaber en mere retfærdig udligning:
Loft over rabat til de mest velhavende kommuner i overudligningsordning.
Flere penge til kommuner med mange svage ældre.
Større vægt på sociale udgiftsbehov.
Boligkriterier skal følge med udviklingen.
Au pairer skal ikke udløse tilskud.
Kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op.
Rimelig overgang til nyt system.
Forslag, der løser bundne opgaver:
Kriterie for faldende indbyggertal stabiliseres.
Beskæftigelsestilskuddet omlægges til generel udligning.
Justering af udlændingeudligningen.
Datagrundlaget gøres mere robust med reformen.
Bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen.
Kilde: Udspillet "Råd til velfærd i alle kommuner - mere retfærdig udligning", Social- og Indenrigsministeriet.
Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen, er enig i kritikken.
- Det er som om, at regeringen simpelt hen har mørkelagt det hele. Fra Venstres side presser vi på hele tiden for at få de beregninger, der ligger bag tallene. Inden vi får dem, kan vi ikke gå i gang med at forhandle, siger Anni Matthiesen til TV 2/Fyn.
I Kerteminde Kommune, som står til at tabe ca 1,7 millioner kroner på udligningsforslaget, har den socialdemokratiske borgmester Kasper Ejsing Olesen ligeledes efterlyst en større åbenhed fra regeringens side.
Regeringen vil afskaffe fynske rådmænd
Det vil i stedet være borgmestre i de fire største byer, der skal stå for hele den kommunale forvaltning.
Hvis det står til Socialdemokratiet, skal magten samles hos den øverste borgmester i de fire største byer.
Regeringen vil afskaffe rådmænd og fagborgmestre i de fire største byer som en del af en reform af udligningsordningen, der præsenteres torsdag.
Det er byer, hvor Socialdemokratiet sidder med den øverste borgmesterpost.
Borgmestrene i København samt Aarhus, Odense og Aalborg vil i stedet blive ansvarlig for hele den kommunale forvaltning. Rådmænd og fagborgmestre får dog lov til at beholde titel og løn.
Det erfarer avisen Danmark.
En del af nyt udspil
Der findes rådmænd i de tre store byer, mens det i København kaldes fagborgmestre.
Tiltaget sker som en del af udspillet til en udligningsreform, som den socialdemokratiske etpartiregering vil præsentere torsdag.
På forhånd har statsminister Mette Frederiksen (S) over for avisen Danmark og DR kunne løfte sløret for, at hovedstadsområdet og Østjylland skulle bidrage med flere penge.
Det skal skabe en bedre balance mellem land og by. Ifølge avisens oplysninger vil det medføre en besparelse på omkring 250 millioner kroner.
Indgrebet mod rådmænd og borgmestre vil betyde, at magten samles hos den øverste borgmester i kommunerne.
- Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Det er ikke noget, man har gået og diskuteret i den kommunale verden, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
60 kommuner vil modtage penge
Kommunal udligning er en økonomisk ordning, der overfører penge mellem de 98 kommuner i Danmark. Det skal sikre, at alle kommuner kan udføre deres opgaver.
I regeringens kommende udspil vil 60 kommuner komme til at modtage penge, mens 38 kommuner kommer til at betale.
Gentofte Kommune er den kommune, der kommer til at afgive mest, mens Kalundborg Kommune kommer til at modtage flest penge.
Det er endnu ikke kommet frem, hvordan det specifikt forholder sig med de øvrige kommuner.
Borgmesteren har derfor bedt Indenrigsministeriet om at få de beregninger, som ligger bag, men har fået besked på, at det ikke kan lade sig gøre.
- Jeg er absolut ikke imponeret over gennemsigtigheden. Det er dybt urimeligt overfor os ude i kommunerne, at der nærmest er kinesiske tilstande i den her sag, siger Kasper Ejsing Olsen (S) til TV 2/Fyn.
Læg det frem i lyset
Anni Matthiesen (V) opfordrer regeringen til at droppe hemmelighedskræmmeriet.
- Jeg håber, at de vil lægge det hele frem i lystet. Der sidder jo 98 borgmestre rundt i landet, som i dag ikke ved, om de er købt eller solgt. Det kan man ikke være bekendt - hverken overfor os som forhandlingspartier og så sandelig heller ikke overfor befolkningen, siger Anni Matthiessen.
Berlingske skriver torsdag, at en række socialdemokratiske borgmestre flere andre steder i landet nu også er begyndt at kritisere regeringen for hemmelighedskræmmeri.
Redaktør om udligning: Skattespørgsmål kan blive centralt
Regeringen vil torsdag komme med et udspil til en reform af det kommunale udligningssystem. Det primært er kommuner på Sjælland og Fyn og dele af Jylland, som vil få mest ud af reformen.
Må de kommuner, som skal betale mere som følge at en udligningsreform, hæve skatterne for at lappe hullet? Eller må de i stedet spare på velfærden?
Det bliver et af de store politiske slagsmål, når forhandlingerne om en udligningsreform går i gang på Christiansborg. Det vurderer Thomas Funding, som er politisk redaktør for avisen Danmark.
- Skattespørgsmålet kan blive ret centralt. Spørgsmålet er, om flertal i Folketinget tillade, at de kommuner, som skal aflevere mere i udligning, hæver skatten for at undgå at spare på deres serviceydelser, siger Thomas Funding.
I et interview med avisen Danmark løfter statsminister Mette Frederiksen (S) lidt af sløret for det udspil til en reform udligningssystemet.
Det er det system, som omfordeler penge mellem landets kommuner, for at undgå for store forskelle i kommunernes serviceniveau.
I interviewet fortæller hun, at 38 kommuner kommer til at betale den store pris i udspillet, mens 60 kommuner gengæld står til at modtage flere penge.
Det vil hovedsageligt være kommuner i hovedstadsområdet og i Østjylland, som kommer til at betale, mens det primært er kommuner på Sjælland og Fyn og dele af Sønder-, Vest og Nordjylland, som vil få mest ud af reformen.
Mette Frederiksen sætter ikke navn på kommunerne, men fortæller, at Gentofte er den kommune, som med udspillet skal aflevere relativt mest, mens Kalundborg vil modtage flest penge.
Målet for regeringen er at få især Venstre med i en aftale over midten.
- Det kan blive særligt interessant, om Venstre vil gå med i en aftale, der lader skatten stige, siger Thomas Funding.
- Socialdemokratiet og venstrefløjen er nok klar på det, men det er spændende at se, om Venstre er, siger han.
Mette Frederiksen har kaldt udligningsreformen for en bunden opgave, og der er også bred enighed om - både på Christiansborg og blandt landets borgmestre - at der er brug for et nyt system.
Tidligere indenrigsminister Margrethe Vestager satte arbejdet i gang, og tidligere indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forliste arbejdet, da en reform faldt på gulvet i 2018.
Thomas Funding er overbevist om, at det denne gang lykkes at lave en udligningsreform.
Det er den politiske redaktørs vurdering, at der under VLAK-regeringen i 2018, var for mange modsatrettede interesser.
- Liberal Alliance og De Konservative har store vælgerbaser i Nordsjælland, hvor kommuner sandsynligvis skal betale mere, og Venstre har store vælgerbaser i det jyske, hvor mange kommuner står til at få.
- Derfor var det nærmest en umulighed at blive enige om noget som helst. Nu er der lidt mere klare linjer, siger Funding.
Men opgaven bliver heller ikke let for Mette Frederiksen, som dog står stærkt blandt borgmestre i sit eget bagland.
- Men det kan ikke gøres, uden at nogle bliver sure, og mange på Christiansborg mener, at borgmestrene har lidt urealistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, siger Thomas Funding.
Men kritikken afvises af Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen. Han siger, at borgmestrene må vente fordi udligningsreformen skal forhandles på Christiansborg. Derfor er det folketingets partier, som først vil blive orienteret om baggrunden for beregningerne.
- Men på nuværende tidspunkt synes vi, at det rigtige er, at vi lægger tallene frem i forhandlingslokalet i det omfang, der bliver spurgt ind til det, siger finansordføreren til avisen.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her