Med 28 nye tilfælde over de seneste syv dage trækker Odense Kommune for anden dag i træk det samlede fynske smittetal op.
Således er der ifølge de officeille tal fra fra Statens Serum Institut (SSI) de seneste syv dage sket en stigning på i alt 33 smittede personer på Fyn.
Fredag lå tallet på 265. Lørdag er tallet 298.
På Ærø er der fortsat ingen smittede, mens Svendborg, Middelfart og Faaborg-Midtfyn kommuner er registreret for færre smittede.
I blandt andet Assens og Langeland kommuner er stigningen marginal. Her er der de seneste syv dage kun noteret én ekstra smittet. Således er smittetallet på Langeland steget fra en til to og i Assens Kommune fra 10 til 11 smittede.
Kommune | Incidens 20.02 | Incidens 19.02 | Ændring | Færdig-vaccineret | Procent vaccineret |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 78,9 | 65,1 | 21,2 | 6100 | 2,96 |
Nordfyns | 27 | 20,3 | 33,0 | 687 | 2,32 |
Svendborg | 43 | 49,8 | -13,7 | 2654 | 4,55 |
Kerteminde | 67,4 | 50,5 | 33,5 | 618 | 2,14 |
Langeland | 16 | 8 | 100,0 | 435 | 3,52 |
Nyborg | 106,4 | 97 | 9,7 | 754 | 2,36 |
Assens | 26,9 | 24,4 | 10,2 | 974 | 2,39 |
Middelfart | 38,7 | 41,2 | -6,1 | 1429 | 3,66 |
Faaborg-Midtfyn | 50,5 | 52,5 | -3,8 | 1315 | 2,55 |
Ærø | 0 | 0 | 0 | 193 | 3,24 |
Total | 15159 | 3,04 |
Andelen af positive prøver er fortsat under én
På landsplan er der det seneste døgn fundet 464 nye coronatilfælde i 140.143 testsvar, oplyser Statens Serum Institut (SSI).
Det betyder, at andelen af smittede – den såkaldte positivprocent – er 0,33, hvilket svarer til niveauet de seneste dage.
Desuden er antallet af testede højt, og man skal tilbage til 6. februar for at finde et tilsvarende antal.
B117 udgør knap halvdelen af alle smittede
Statens Serum Institut oplyser desuden, at den britiske virusvariant - også kaldet B117 - i uge 6 udgjorde 46,8 procent af smittetilfældene.
Det passer med den fremskrivning, som instituttet har lavet, og som forudser, at den særlige smitsomme coronavariant snart er dominerende.
INCIDENSTAL
Antallet af indlagte er faldet 75 procent siden epidemiens top
Med lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut over coronasmitte i Danmark fortsætter de seneste ugers tendens med færre indlagte på hospitalerne.
På trods af 26 nye indlæggelser, er det samlede antal indlagte faldet med 16 til 248. Af dem er 51 personer indlagt på intensivafdelinger, og 36 patienter får hjælp af en respirator til at trække vejret.
Antallet af indlagte under epidemien toppede 4. januar med 964 coronapatienter. Det tal er nu faldet til blot en fjerdedel.
Tre procent af befolkningen er vaccineret
Antallet af færdigvaccinerede på Fyn er lørdag på 3,04 procent af befolkningen. På landsplan er tallet tre procent.
Antallet af personer, der på landsplan har påbegyndt vaccination mod covid-19, er lørdag opgjort til 299.335 personer, fremgår det af en opgørelse fra Statens Serum Institut.
Af dem har 174.610 personer fået to vaccinestik i overarmen og regnes for færdigvaccineret. Det svarer til tre procent af befolkningen.
Kommune | smittede i dag på 7 dage | smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 161 | 133 | 28 |
Nordfyns | 8 | 6 | 2 |
Svendborg | 25 | 29 | -4 |
Kerteminde | 16 | 12 | 4 |
Langeland | 2 | 1 | 1 |
Nyborg | 34 | 31 | 3 |
Assens | 11 | 10 | 1 |
Middelfart | 15 | 16 | -1 |
Faaborg-Midtfyn | 26 | 27 | -1 |
Ærø | 0 | 0 | 0 |
Total | 298 | 265 |