Mercado om nyt redskab: - Vigtigt at få undersøgt statsministeren

Folketinget er torsdag blevet enige om en granskningskommission, der skal afdække minksagen. For Konservative er det særdeles vigtigt at få styr på Mette Frederiksens rolle.

Det har været en turbulent tid for de danske minkavlere, der har haft svært ved at finde hoved og hale i, om deres mink skulle aflives eller ej, og om den lovede tempobonus ville blive en realitet.

Også blandt politikerne har der været forvirring om sagen. Det har torsdag ført til, at et bredt flertal i Folketinget er nået til enighed om at nedsætte en såkaldt granskningskommission, der skal afdække sagen om afllivning af mink.

quote Regeringen har jo bare sagt, at det var en beklagelig fejl, og det må man så undskylde. Men hvorfor stopper man ikke undervejs?

Mai Mercado, MF (K)

- Den ligner den almindelige undersøgelseskommission, bortset fra at den er hurtigt arbejdende, og dermed kan den være færdig og komme med sin rapport allerede inden for et år, forklarer medlem af Folketinget Mai Mercado (K) omg det nye værktøj til undersøgelser.

Granskningskommissionen adskiller sig fra en klassisk undersøgelseskommission ved at være kortere, mere afgrænset og skarpere, ligesom den er forankret i Folketinget. Dog er den uvildig og politisk uafhængig.

Undersøgelse af statsministerens rolle

Flere af politikerne i Folketinget har givet udtryk for, at det har været vigtigt at få nedsat en kommission, der hurtigt kan nå til en afgørelse i minksagen.

Hvad er en granskningskommission?

 

- For os har det egentlig ikke været så vigtigt at nå til en hurtigt afgørelse, og derfor har vi også hele tiden peget på den lange kommisionsundersøgelse. Men vi har respekt for, at der er nogen, som synes, at det er vigtigt, at det går hurtigt, siger Mai Mercado.

For Mai Mercado og resten af Konservative, har det nemlig været en anden del af minksagen, der har været væsentlig.

- Det vigtigste for os er at få undersøgt statsministerens rolle og få undersøgt helt til bunds, hvem der har vidst hvad og hvornår, fastslår hun og tilføjer:

- Regeringen har jo bare sagt, at det var en beklagelig fejl, og det må man så undskylde. Men hvorfor stopper man ikke undervejs? 

quote Jeg tænker, at de forhåbentligt har arbejdet og kan se konturerne af en undersøgelsesform inden for få måneder, som forhåbentligt kan komme i søen hurtigst muligt

Mai Mercado, MF (K)

Skal søsættes hurtigst muligt

Det er Folketinget, der skal indstille til granskningskommissionen, men det kræver en lovændring.

- Man skal ændre loven om undersøgelseskommissioner, så det fremover bliver muligt at få et ophæng i Folketinget frem for i Justitsministeriet, forklarer Mai Mercado.

Dog forventer hun, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid.

- Vi har fået indikationer på, at det kan gå relativt hurtigt med at få formuleret sådan en lovændring. Så jeg tænker, at de forhåbentligt har arbejdet og kan se konturerne af en undersøgelsesform inden for få måneder, som forhåbentligt kan komme i søen hurtigst muligt, siger Mai Mercado.

 

Oversigt

    Oversigt