Der er huller i kommunekasserne. På Fyn har syv ud af ti søgt om fattighjælp.
Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner har søgt de højeste beløb på henholdsvis 55 og 50 millioner kroner, mens Nordfyns Kommune beder om 10 millioner kroner. Får alle fynske ansøgere deres ønske opfyldt, vokser den samlede økonomi med 208 millioner kroner.
Pengene uddeles fra statens pulje til vanskeligt stillede kommuner og udbetales årligt. I 2025 bliver i alt 800 millioner kroner fordelt blandt alle landets kommuner.
I Faaborg-Midtfyn Kommune har borgmester Hans Stavnsager (S) søgt 50 millioner kroner. Sidste år søgte kommunen ikke, men i år ser borgmesteren ingen anden udvej.
- Vi er nødt til at søge fattighjælp, fordi vores indtægter slet ikke står mål med det, som vi tidligere har fået at vide fra både Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening, at vi kunne forvente at få, fortæller Hans Stavnsager.
Den midtfynske kommune mangler 75 millioner kroner i forhold til det forventede, og når alle udregninger er lagt sammen og trukket fra, mangler man fortsat 55 millioner kroner på bundlinjen.
- Hvis vi skal finde det beløb i besparelser, kommer det til at gøre ondt. Så mange penge kan vi ikke finde, uden at det vil ramme ældre, skoler og daginstitutioner, siger Hans Stavnsager.
Det gode argument
For at komme i nærheden af de i alt 800 millioner kroner, skal kommunerne argumentere for, at de har særlige demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer eller vedvarende økonomiske udfordringer.
Det er blandt andet stigende udgifter til det specialiserede socialområde, flere ældre og fejl i grundlaget for beregning af ejendomsskat, de fynske kommuner har lagt til grund for deres ansøgninger.
Middelfart er én af tre kommuner, der ikke har søgt.
- Vi kommer ikke i nærheden af de kriterier. Man kan altid bruge ekstra penge, men der er andre, der har mere brug for de penge, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd (S).
Der er dog ingen konsekvenser, hvis selv en velstillet kommune forsøger at få en bid af kagen også.
- Kommunen står ikke dårligere af at søge, men man skal overveje sine forventninger til det. Der er mange kommuner, der prøver at søge, men der er også mange, der ikke får noget eller får mindre end det, de har søgt. Så man kan godt sige, at det værste man kan få er et nej, men der er også spildt tid på ansøgningen. Og den tid går måske fra andre vigtige ting, forklarer professor i kommunal økonomi ved VIVE Kurt Houlberg.
I alt har 44 ud af landet 98 kommuner søgt om tilskud for knap 2,2 milliarder kroner.