Tør og solrig dag til Fyn

Fyn ser ud til at gå fri af de fleste af dagens potentielle byger.

Det ser ud til, at det bliver en tør dag i det fynske. 

En enkelt lille byge kan dukke op, men ellers går Fyn fri af bygerne i løbet af dagen, som i stedet svæver hen over Jylland og Sjælland. 

Det bliver en dag med behagelige temperaturer, hvor det er til at trække vejret.

Den øverste halvdel af Fyn er dem, der kan se frem til temperaturer op omkring 23 grader, mens nederste halvdel af Fyn holder sig på de lidt køligere 20 grader.

De lidt køligere temperaturer ser ud til at holde ved det meste af ugen med den køligste dag om tirsdagen.

Til gengæld virker det til, at vi skal finde trope-humøret frem igen til weekenden, hvor DMI melder op mod 28 grader.