Giftige fisk gemmer sig i Storebælt: Sådan skal du gøre, hvis du bliver stukket
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis man bliver stukket af den giftige fjæsing, kan man tage sine forholdsregler, så det bliver mindre smertefuldt.
Sommeren har for alvor meldt sin ankomst, og fynboerne er valfartet til strandene. Og her kan det være godt at holde et vågent øje.
Ved flere danske kyster har man nemlig meldt om ekstra mange fjæsinger i år. En giftig fisk hvis stik kan være værre end et hugormebid.
Storebælt er et af de steder, der er godt at være for fjæsinger, og hvor der normalt er mange. Men om der er flere end sædvanligt, vides ikke, fortæller biolog fra Fjord og Bælt Sune Leick.
Lars har bygget 500 meter lang togbane i haven:
- Det er, fordi jeg kan
Ifølge Lars Knud Lindekilde rakte skolepapirerne ikke til at blive lokomotivfører, så derfor måtte han bygge sin egen togbane. Og det har han gjort.
Lars Knud Lindekilde fra Bred på Fyn siger det igen og igen. Den bedste grund at bygge en 500 meter lang togbane i sin baghave er ligetil.
- Det er sjovt, og det er, fordi jeg kan, siger togentusiasten med et stort smil.
Skinnerne har Lindekilde fået fra et dødsbo, men tog og togvogne er lavet af ham selv.
Og skulle man tro, det kan blive kedeligt at køre med miniputtoget, kan man godt tro om igen.
Eksempelvis kommer det lille tog over en bro, som også er lavet, fordi Lars Knud Lindekilde kunne.
- Lyden af at køre over en træbro er jo fantastisk, siger amatør-lokomotivføreren.
Broen er lavet af affaldstræ, som egentlig bare skulle have været på forbrændingen, og Lindekilde indrømmer, at der er nemmere måder togskinnerne kunne være ført videre. Men de var ikke lige så sjove.
Bringer smil til folkene
Projektet er dog ikke ovre endnu. Der er meget, der kan nørkles med og forbedres, når man har en stor modeltogsbane.
Lars Knud Lindekilde har til yderligere halvanden kilometer togskinner i gemmerne, som han kan lægge. En arbejdsindsats, han mener, betaler sig.
- Al den tid, jeg bruger på at bygge, bliver opvejet af at se mennesker i alle aldre have et smil op til begge ører, når de har været ude at køre, siger han.
Lars Knud Lindekildes lille tog ligger ikke langt fra den rigtige jernbane, som ligesom sin lillebror også har en station i byen Bred.
- Altså hvis det er, fordi der er masser af plankton, som fjæsingerne kan leve af, så kan det også godt tænkes, at der er flere her. Større er vores farvande ikke, siger han.
Alligevel kan det være godt at tage sine forholdsregler, lyder det.
Flere faktorer spiller ind
Biolog Sune Leick forklarer, at der er mange faktorer, der spiller ind, når der et år er mange af den giftige fisk ved en strand.
Blandt andet om det har været en mild vinter og et mildt forår. Så har fjæsingen bedre vilkår.
Selv er han ikke stødt på en fjæsing ved en strand, men der bliver med mellemrum fisket nogle op tæt ved Fjord&Bælt i Kerteminde.
- Det er ved sådan nogle sandstrande som her ved Kerteminde, at de opholder sig. Der graver de sig ned i sandet, hvor de så er om dagen - og først om natten svømmer de ud for at skaffe føde, siger Sune Leick.
Det betyder dog ikke, at man behøver at undgå stranden, mener biologen.
I andre lande har de dyr, der er livsfarlige, men det er ikke tilfældet med fjæsingen, selvom dens giftige stik kan være meget smertefuldt.
Sådan skal du gøre
Der er desuden ting, man kan gøre både for at gardere sig, men også behandle, hvis uheldet skulle være ude.
Fjæsingen er udstyret med fem til syv mindre pigge på dens rygfinner, som typisk er dem, badegæster kommer til at træde på og dermed bliver stukket af.
Derudover er der også nogle større pigge, som sidder på fjæsingens gælder.
- Det kan være en god idé at tage et par badesko på, for på den måde er man mere eller mindre sikker på ikke at blive stukket af en fjæsing. Jeg kunne godt selv finde på at tage badesko på, siger Sune Leick
Piggene på gællerne, mener man, kan stikke igennem gummistøvler, men man skal være helt exceptionelt uheldig, hvis man skal rammes af de pigge.
Hvis man dog alligevel bliver stukket, er der en måde, hvorpå man kan tage det værste af smerterne.
Corona kom i vejen for Lasses studenterkørsel - men så fik klassen en idé
En student fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense troede, at han måtte tage til takke med et facetime-opkald fra lastbilturen, men fredag var der lige pludselig stor larm på hans gade.
Det så ud til, at den nyligt udklækkede student Lasse Trøstrup Broe måtte gå glip af sin studenterkørsel, men så fik hans klassekammerater en idé.
For selvom Broes far havde corona, og sønnen som nærkontakt måtte blive hjemme, da klassen kørte lastbiltur, skulle den efterladte kammerat også have samme oplevelse.
Derfor kørte klassen en ekstra tur fredag og hentede den noget overraskede student på hans adresse.
- Jeg er meget beæret over at få den her oplevelse. Jeg troede, jeg havde mistet den, og det er noget, der kun sker en gang i livet, sagde Lasse Trøstrup Broe i den anledning.
- Det er kæmpe, kæmpe stort.
Øjeblikket, hvor klassen kom kørende ned ad hans gade, er et minde af de helt særlige, fortæller han.
- Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det var kæmpe eufori, fordi jeg har savnet dem så meget og savnet den her vogntur, siger studenten.
Alle mand spyttede i kassen
Turen var blandt andet arrangeret af Lasses klassekammerat Therese Vestergaard Astrup.
- Alle sagde til os, at det var noget, der kun sker én gang, men vi tænkte, at det bør det ikke være. Vi tænkte, vi kan jo bare leje lastbilen igen, siger hun.
- Det skulle ikke være det, der forhindrede Lasse i at få en lastbiltur.
Therese Vestergaard Astrup fortæller, at alle 28 af Lasses klassekammerater var med til at planlægge overraskelsen.
På den måde kunne de alle være med til at muntre klassekammeraten op.
Og med velvilje fra et lastbilfirma, der gerne ville give god rabat i dagens anledning, og 28 klassekammerater, der lagde 200 kroner hver, blev Lasses første og klassens anden køretur altså en realitet.
Man skal bare holde foden – hvis det er den, der er blevet stukket – i rigtig varmt vand, så længe man kan holde det ud.
- Det må rigtig gerne være vand, der er 40 til 45 grader varmt. Giften er nemlig et protein, som nedbrydes i varmt vand, siger biologen.
Fjæsingen har også en tæt slægtning, lille fjæsingen, som nogle mener, man har set i år ved nordsjællandske strande, som man kan læse mere om hos TV 2 Lorry.
Den har et endnu mere giftigt stik, men er altså stadig ikke livstruende, siger Sune Leick. Desuden er den yderst sjælden, fortæller han.
