Søndag vandt den 29-årige squash-spiller turneringen Black Knight Open i Australien ved at besejre en 18-årig Englænder. Det skriver squashsite.co.uk.
- Jeg er rigtig glad for min form lige nu, fortæller Line Hansen.
Det var Line Hansens 10. og 11. turneringssejr i karrieren og det er dermed et flot resultat hun har leveret den sidste uges tid.
Den 29-årige squash-spiller ligger lige nu på en 27. plads på verdensranglisten, og i næste uge skal hun spille Australien Open, hvor hun skal møde verdens nummer 10, Kasey Brown.
- Der er ikke noget pres på mig imod Kasey. Jeg har spillet mod hende tidligere i år, og selv om hun vandt over mig 3-0, varede kampen mere end en time, så jeg mener at jeg har en chance for at vinde kampen, siger Line Hansen til squashsite.co.uk.