Videodagbog:
- Det er blevet hverdag i ambulancerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
De fynske ambulancer rykker fortsat ud flere gange i døgnet. Selvom det kun er ved nogle ture, at der køres til mulige coronasmittede, er rutinerne nu ændret ved alle ture.
Oplever du tør hoste, feber eller vejrtrækningsbesvær? Det spørgsmål vil blive stillet af ambulancepersonalet, selvom du har brækket armen. Forholdsreglerne ved den nye coronavirus er nu blevet rutine i de fynske ambulancer.
- Vi spørger alle patienter, som vi kommer ud til, om de har symptomer på corona. Er der bare det mindste, så er det på med de nødvendige værnemidler, fortæller Daniel Søbjerg.
Videodagbog: Corona har betydet nye procedurer i ambulancerne
Corona fylder meget i hverdagen for alle. Ikke mindst i sundhedsvæsenet. Her har ambulancepersonalet også ændret procedurene.
For fire uger var det ikke nødvendigt, at tage en dragt samt handsker og maske på, når Christina Jensen og hendes makker på ambulancen skulle ud til patienter. Men det er det i høj grad nu.
- Vi har lige fået en tur med OBS-corona, og min makker står bagved mig og tager beskyttelsesudstyret på.
Sådan fortæller Christina Jensen, som er ambulancebehandler ved Ambulance Syd. Hende og hendes makker gør sig klar til at køre med en mulig coronasmittet patient, en såkaldt OBS-coronapatient, der udviser symptomer, men som ikke er blevet testet positiv for smitten.
Den yderst smitsomme corona-virus, har lagt verden ned med over en million smittede på verdensplan, og for lidt over en måned siden, kom den til Danmark.
- Jeg har ikke været med til at køre nogen, som har været testet positive, fortæller Christina Jensen, og fortsætter:
- Men vi kører ud, hvis folk har de symptomer, som hører ind under corona.
Kun én behandler ved patienten
Fremme ved OBS-coronapatienten er det hendes makker, der går ind og tilser patienten.
- For at begrænse brugen af værnemidler, nøjes vi med én behandler, der tilgår patienten, forklarer Christina Jensen.
Imens sidder hun tilbage i bilen og venter. Det er hende, som skal køre tilbage til hospitalet, mens hendes makker sidder bag i ambulancen sammen med patienten. Denne del af proceduren er ikke ændret. Der skal altid vil være en ambulanceredder sammen med patienten i ambulance. Alligevel er det ikke helt, som det plejer.
- Men vi er blevet bedt om at foretage os så lidt som muligt med de her patienter, så det er nyt i forhold til andre patienter, som jo kan få behandling på vej til hospitalet, siger Christina Jensen og tilføjer:
- Jo mere vi behandler dem og rører ved dem i bilen, des større er smittefaren for os og andre patienter, som skal med ambulancen senere.
Procedurer ændrer sig hele tiden
Den nye tilgang til patienter er uvant for Christina Jensen. Hun er dog klar over, at det er det, der kræves i denne tid:
- Vores ledelse holder os opdateret med det, der kommer fra Statens Seruminstitut. Vores tilgang til patienterne og vores måde at håndtere dem på bliver hele tiden tilpasset udmeldingerne.
Selvom corona er en ny belastning for sundhedsvæsenet, så er der ikke flere ambulancereddere på vagt, end der normalt ville være.
- Der bliver ikke kørt flere ture. Snarere tværtimod. Dem, der ville ringe med en nedgroet negl, de ringer ikke nu. De har ikke lyst til at komme på sygehuset, forklarer hun.
Ikke kun coronapatienter
Ambulancen er nået frem til sygehuset, og Christinas makker er gået ind med patienten til sygehuspersonalet. Imens står Christina Jensen ved ambulancen, der nu står med alle dørene åbnet.
- Vi skal lufte ud i mindst ti minutter, efter der har været en OBS-coronapatient, forklarer hun.
Efter udluftning rengører begge reddere ambulancen indvendigt. Det bliver gjort grundigt og med masser af sprit.
- Vi rengører jo normalt båre og bil efter hver patient normalt, siger hun og fortsætter:
- Men der er strengere regler nu, som vi følger. Derfor skal vi rengøre og desinficere, mere end normalt.
Selvom der er rigtig meget fokus på corona og coronasmitte, er der stadig andre patienter, der har brug for hjælp. Hverken Christina og hendes makker eller deres kolleger kører udelukkende med de såkaldte OBS-coronapatienter, og det er en god ting, mener hun.
- Hvis vi alle sammen kun skulle køre med OBS-coronapatienter, så ville der ikke være ret mange ambulancer på vejene. Indtil nu går det rigtig fint, for folk er gode til at passe på sig selv. Det skal de blive ved med.
Daniel Søbjerg har været ambulanceredder i ti år, men han har ikke oplevet noget som coronavirussen før.
- I starten var der nye ændringer til procedurer, hver gang vi startede vagt. Og det kunne laves helt om to gange på en dag, siger Daniel Sjøbjerg og fortsætter:
- Nu er det faste procedurer, og det er blevet mere rutine for os.
Mere planlægning
Køres der ud til en person, som har symptomer på corona, så rykkes der ikke ud med sirener. Tempoet er roligt og det giver personalet tid til at planlægge turen.
- Vi har efterhånden fået det øvet lidt, og vi kører stille og roligt. Vi giver os tid til at planlægge besøget, forklarer Daniel Søbjerg.
Fremme ved den mulige coronapatient, påfører én af redderne sig værnemidler og tager kontakten. Herefter gives et mundbind, som patienten selv tager på.
- Samarbejdet er fantastisk
Videodagbog fra sundhedsvæsenet:
- Samarbejdet er fantastisk
Fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.
Overlæge Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital er en af de fynboer, der står allerforrest i kampen mod covid-19, coronavirus, der i disse uger påvirker alle danskeres hverdag.
Til hverdag er han udover overlæge også professor i indvandrermedicin og global sundhed ved Syddansk Universitet, ligesom han altså er daglig leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Nu arbejder han på corona-afsnittet, hvor han sammen med andre fagpersoner hjælper de personer, der er indlagt med coronavirus på sygehuset i Odense.
Og så laver han med sin mobiltelefon videodagbog til TV 2/Fyn, så du kan få et unikt indblik i hverdagen på corona-afdelingen på OUH.
- Her står to af mine kolleger, som skal ind og scanne en patient. De er ved at tage tøj på, og det gør vi rigtig mange gange hver dag, siger overlægen med henvisning til den ganske omfattende række af værnemidler, de to sygeplejersker er i gang med at iføre sig.
Fantastisk at være her
Overlægen går videre, og et andet sted på afdelingen møder han en kvindelig kollega, Ngoc, som han normalt arbejder sammen med på indvandrermedicinsk afdeling på sygehuset.
Nu er de begge tilknyttet corona-afsnittet.
- Det er en helt anden form for arbejde, vi laver her. Men det er ret fantastisk at være her, fordi man har samlet syv forskellige afdelinger med sygeplejersker fra forskellige ambulatorier og forskellige specialer. Men det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive i forhold til, hvordan vi hjælper hinanden og kommer igennem den her tid, fortæller hun om hverdagen på afsnittet.
Tilbage ved sit skrivebord kan Morten Sodemann gøre status efter dagen på Odense Universitetshospital.
En dag, hvor antallet af indlagte med en diagnose på coronavirus igen faldt.
- Så er det slut på endnu en dag her på corona-afsnittet. Det ser fredeligt ud, der kommer færre patienter, og vi har udskrevet patienter igen i dag fra sygehuset - også med flere sygdomme, som ikke var corona, siger Morten Sodemann.
Han runder videoen af med en opmuntrende besked:
- Og det er stadigvæk en fornøjelse af arbejde her.
- Vi skal have så lidt fysisk kontakt til patienten som muligt. Derved mindsker vi smitterisikoen over for os selv og andre.
Efter at en mulig coronapatient er kørt til sygehuset, så skal alt i bilens bårerum rengøres. Her kan planlægning mindske mængden af udstyr, der skal rengøres, og derved kan der spares tid.
- Vi prøver at lave et beskidt område omme bagi og et rent foran. Det vil sige, at alt som vi ikke vil have beskidt, det lægger vi om foran, siger Daniel Søbjerg.
Ikke alle køres til sygehuset
Selvom ambulancerne kører ud til dem, der udviser symptomer på at være smittet med corona, er det ikke alle, som tages med til sygehuset.
- Vi kører også såkaldte tilsynsture, hvor vi i kontakt med en læge vurderer, om patienten skal indlægges eller kan blive i sit eget hjem, forklarer Daniel Søbjerg og supplerer:
- Er det stilhed før stormen?
Videodagbog fra sundhedsvæsnet:
- Er det stilhed før stormen?
Tre fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.
Vi hepper på dem. De får gratis pizzaer for deres arbejde. På Vesterbro i København klappes der højlydt ud af vinduerne for at hylde dem, der holder samfundet kørende.
De skal redde liv, når epidemien raser over Danmark.
Læger, sygeplejerske, ambulancereddere og mange flere. Sundhedsvæsnet. De skal stå klar, når det vælter ind med patienter. Hvis det vælter ind med patienter.
For hvordan er det for dem at stå og vente på epidemiens rasen? Hvordan er deres dag?
TV 2/Fyn har fået tre fagpersoner fra sundhedsvæsenet til at lave en videodagbog, så du kan få et indblik i, hvordan deres hverdag er helt fremme i frontlinjen i kampen mod covid-19, coronavirus.
Sygeplejersken
- Er det stilhed før stormen? Ja, måske, siger sygeplejerske Anne-Marie Palm-Johansen.
Hun arbejder på Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på OUH i Svendborg, hvor alting blev vendt op og ned, den dag statsminister Mette Frederiksen trådte ind i Spejlsalen på Christiansborg og annoncerede, at Danmark lukkede ned.
Pludselig tager alting meget længere tid på afdelingen i Svendborg, og arbejdsgangene skulle laves om fra den ene dag til den anden.
- Vores hverdag lige nu er meget anderledes, end vi plejer. Vi tager imod langt flere isolationspatienter, og det tager længere tid at arbejde med patienter, der er isoleret. Vi skal have værnemidler på, og arbejdsgangene tager længere tid, fordi vi skal blive inde på stuerne og gøre så meget færdigt, som overhovedet muligt, siger Anne-Marie Palm-Johansen.
I hendes videodagbog er hun på natarbejde. Derfor ånder der fred og ro på afdelingen.
Se Anne-Marie Palm-Johansens videodagbog i toppen af artiklen.
Overlægen
I Odense sidder overlæge Morten Sodemann ved sit skrivebord på OUH. Han er lige blevet færdig med at gå stuegang.
Selvom coronaepidemien har vendt op og ned på sundhedsvæsnet, sporer man en del optimisme i hans videodagbog.
- Kurven er knækket for anden dag i træk, så vi er glade, ikke?, spørger han.
Hans kollega Hanne vender sig om, smiler til kameraet og nikker.
- Jo, det er vi, bekræfter hun.
Ligesom i Svendborg måtte OUH i Odense også lave en dedikeret coronaafdeling næsten fra den ene dag til den anden.
- Det svære er at opfinde en ny afdeling og nogle nye rutiner i den her situation, samtidig med at det dengang så ud til, at der ville komme enormt mange patienter, siger Morten Sodemann.
Og selvom tallene både på verdensplan og i Danmark viser en stigning i antallet af smittede, så bliver der ifølge Morten Sodemann udskrevet flere raske, end der dør.
- Midt i alle de forfærdelige tal, der bliver præsenteret i medierne, så er det jo sådan, at vi udskriver langt flere raske - end den anden vej, så at sige, siger Morten Sodemann.
Onsdag kom det frem, at der er udskrevet 894 coronapatienter. Af dem var der onsdag morgen i alt udskrevet 36 raskmeldte personer fra OUH.
Paramedicineren
På en ambulancestation i Dalum sidder Daniel Storbjerg. Han har lige lavet aftensmad med sine kolleger.
De er reddere. Ambulanceassistenter, behandlere og paramedicinere hos Ambulance Syd, som står klar til at hente og hjælpe de fynske patienter, der måtte få brug for det.
Men for nu ånder der også fred og rå på stationen i Dalum.
Forude venter natten - og måske stormen.
- Nogle vil helst ikke indlægges på sygehuset, så kan det vurderes, at indlæggelse ikke er nødvendigt, så bliver patienterne i deres eget hjem. Det vælger mange at blive.
Selvom mange vælger at blive i eget hjem, så rykker Daniel Søbjerg og kollegaerne ud til alle der henvender sig med coronasymptomer.
- Vi kører ud til alle, der viser det mindste tegn på coronasmitte. Ligegyldigt hvad.