Videodagbog: Corona har betydet nye procedurer i ambulancerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Corona fylder meget i hverdagen for alle. Ikke mindst i sundhedsvæsenet. Her har ambulancepersonalet også ændret procedurene.
For fire uger var det ikke nødvendigt, at tage en dragt samt handsker og maske på, når Christina Jensen og hendes makker på ambulancen skulle ud til patienter. Men det er det i høj grad nu.
- Vi har lige fået en tur med OBS-corona, og min makker står bagved mig og tager beskyttelsesudstyret på.
Videodagbog fra sundhedsvæsenet:
- Samarbejdet er fantastisk
Fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.
Overlæge Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital er en af de fynboer, der står allerforrest i kampen mod covid-19, coronavirus, der i disse uger påvirker alle danskeres hverdag.
Til hverdag er han udover overlæge også professor i indvandrermedicin og global sundhed ved Syddansk Universitet, ligesom han altså er daglig leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Nu arbejder han på corona-afsnittet, hvor han sammen med andre fagpersoner hjælper de personer, der er indlagt med coronavirus på sygehuset i Odense.
Og så laver han med sin mobiltelefon videodagbog til TV 2/Fyn, så du kan få et unikt indblik i hverdagen på corona-afdelingen på OUH.
“Det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive”
- Her står to af mine kolleger, som skal ind og scanne en patient. De er ved at tage tøj på, og det gør vi rigtig mange gange hver dag, siger overlægen med henvisning til den ganske omfattende række af værnemidler, de to sygeplejersker er i gang med at iføre sig.
Fantastisk at være her
Overlægen går videre, og et andet sted på afdelingen møder han en kvindelig kollega, Ngoc, som han normalt arbejder sammen med på indvandrermedicinsk afdeling på sygehuset.
Nu er de begge tilknyttet corona-afsnittet.
- Det er en helt anden form for arbejde, vi laver her. Men det er ret fantastisk at være her, fordi man har samlet syv forskellige afdelinger med sygeplejersker fra forskellige ambulatorier og forskellige specialer. Men det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive i forhold til, hvordan vi hjælper hinanden og kommer igennem den her tid, fortæller hun om hverdagen på afsnittet.
Tilbage ved sit skrivebord kan Morten Sodemann gøre status efter dagen på Odense Universitetshospital.
En dag, hvor antallet af indlagte med en diagnose på coronavirus igen faldt.
- Så er det slut på endnu en dag her på corona-afsnittet. Det ser fredeligt ud, der kommer færre patienter, og vi har udskrevet patienter igen i dag fra sygehuset - også med flere sygdomme, som ikke var corona, siger Morten Sodemann.
Han runder videoen af med en opmuntrende besked:
- Og det er stadigvæk en fornøjelse af arbejde her.
Sådan fortæller Christina Jensen, som er ambulancebehandler ved Ambulance Syd. Hende og hendes makker gør sig klar til at køre med en mulig coronasmittet patient, en såkaldt OBS-coronapatient, der udviser symptomer, men som ikke er blevet testet positiv for smitten.
Den yderst smitsomme corona-virus, har lagt verden ned med over en million smittede på verdensplan, og for lidt over en måned siden, kom den til Danmark.
- Jeg har ikke været med til at køre nogen, som har været testet positive, fortæller Christina Jensen, og fortsætter:
- Men vi kører ud, hvis folk har de symptomer, som hører ind under corona.
Kun én behandler ved patienten
Fremme ved OBS-coronapatienten er det hendes makker, der går ind og tilser patienten.
- For at begrænse brugen af værnemidler, nøjes vi med én behandler, der tilgår patienten, forklarer Christina Jensen.
Imens sidder hun tilbage i bilen og venter. Det er hende, som skal køre tilbage til hospitalet, mens hendes makker sidder bag i ambulancen sammen med patienten. Denne del af proceduren er ikke ændret. Der skal altid vil være en ambulanceredder sammen med patienten i ambulance. Alligevel er det ikke helt, som det plejer.
Corona: Fem store testcentre på vej til Fyn - her skal de ligge
Der bliver nu skruet voldsomt op for testkapaciteten på Fyn. Fem store testcentre er på vej i Nyborg, Svendborg, Middelfart og Odense.
Opdatering
Fyns Politi har bedt Svendborg, Nyborg, Odense og Middelfart kommuner om at finde plads til fem store testcentre, så flere fynboer fremover kan blive testet for coronavirus.
- Vi har fået besked på at finde en lokation på 50 gange 50 meter, hvor der kan rejses et telt. Arealet skal være tæt på sygehuset, og det skal være let at komme til og fra, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Samme besked har man fået i de andre fynske kommuner.
- Vores opgave er at finde nogle matrikler, der er egnede til formålet. Hvad der skal foregå inde på matriklerne, det er sundhedsmyndighederne og styrelsen for patientsikkerhed, der er ansvarlige for det, fortæller Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Mulige lokationer
Torsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at ambitionen er at øge kapaciteten, så op mod 15.000 personer efter påske kan blive testet for corona, men med de nye centre bliver testkapaciteten væsentligt større.
Kommunernes opgave er udelukkende at finde matriklerne, hvor centrene skal placeres.
Her skal testcentrene ligge
I Nyborg skal det ligge på parkeringspladsen ved Nyborghallen
I Svendborg ved idrætshallen ved Ryttervej
I Middelfart skal det ligge på pendlerpladsen foran Burger King ved motorvejen
I Odense skal det ene ligge ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn på Vibelundvej i Odense V. Beliggenheden for det andet er endnu ukendt.
I Odense vil der blevet etableret to testcentre, fortæller borgmesteren. Ifølge den odenseanske borgmester, er man også i fuld gang med at finde lokationer til de nye testcentre.
- Vi har allerede kig på nogle matrikler, og lige så snart vi er klar, og sundhedsmyndighederne er klar, så kan vi også fortælle, hvornår testcentrene kan stå klar, siger borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel.
Hvilke matrikler der er tale om, vil borgmesteren ikke løfte sløret for endnu. Det er dog blevet bekræftet overfor TV 2/Fyn, at det ene af de to centre kommer til at ligge ved Hærhjemmeværnets bygninger på Vibelundvej i det vestlige Odense.
I Svendborg har kommunen besluttet, at testcenteret, der bliver på størrelse med en halv fodboldbane, placeres ved Idrætshallen ved Ryttervej.
Testcentrene vil øge testkapaciteten i landet betragteligt, og målsætningen er, at hvert center skal kunne teste mellem 500 og 1.000 danskere om dagen. Ifølge TV 2/Fyns oplysninger skal centrene etableres hurtigst muligt og være i funktion helt frem til midten af juli.
Kommunerne knokler
Beslutningen om at etablere de nye testcentre kommer fra de centrale sundhedsmyndigheder, og det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har det overordnede ansvar. Den lokale beredskabsstab(LBS) har på Fyn koordineret indsatsen med at få testcentrene placeret i de fynske kommuner. Formålet er at få endnu flere testet for, om de er smittet med coronavirussen covid-19.
Som det ser ud nu, ved ingen af de to borgmestre, TV 2/Fyn har talt med fredag, præcist hvor mange og hvilke grupper, der skal testes på de nye fynske testcentre. Ifølge den odenseanske borgmester, lød beskeden dog på, at man kunne forvente, at det kunne være op mod 1.000, der skulle testes dagligt.
- Det er meget begrænset, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, men vores opgave i første omgang er blot at tilvejebringe arealet og stå for det praktiske, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen.
Alligevel knokler kommunerne for, hurtigst muligt at få igangsat arbejdet med de nye testcentre. Ifølge Odenses borgmester, vil man være klar til at melde de odenseanske lokationer ud i løbet af få dage.
- Vi arbejder så hurtigt som muligt, så vi kan bidrage til at få den nationale teststrategi op at stå, forklarer Peter Rahbæk Juel.
- Men vi er blevet bedt om at foretage os så lidt som muligt med de her patienter, så det er nyt i forhold til andre patienter, som jo kan få behandling på vej til hospitalet, siger Christina Jensen og tilføjer:
- Jo mere vi behandler dem og rører ved dem i bilen, des større er smittefaren for os og andre patienter, som skal med ambulancen senere.
Procedurer ændrer sig hele tiden
Den nye tilgang til patienter er uvant for Christina Jensen. Hun er dog klar over, at det er det, der kræves i denne tid:
- Vores ledelse holder os opdateret med det, der kommer fra Statens Seruminstitut. Vores tilgang til patienterne og vores måde at håndtere dem på bliver hele tiden tilpasset udmeldingerne.
Videodagbog fra sundhedsvæsnet:
- Er det stilhed før stormen?
Tre fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.
Vi hepper på dem. De får gratis pizzaer for deres arbejde. På Vesterbro i København klappes der højlydt ud af vinduerne for at hylde dem, der holder samfundet kørende.
De skal redde liv, når epidemien raser over Danmark.
“Er det stilhed før stormen? Ja, måske”
Læger, sygeplejerske, ambulancereddere og mange flere. Sundhedsvæsnet. De skal stå klar, når det vælter ind med patienter. Hvis det vælter ind med patienter.
For hvordan er det for dem at stå og vente på epidemiens rasen? Hvordan er deres dag?
TV 2/Fyn har fået tre fagpersoner fra sundhedsvæsenet til at lave en videodagbog, så du kan få et indblik i, hvordan deres hverdag er helt fremme i frontlinjen i kampen mod covid-19, coronavirus.
Sygeplejersken
- Er det stilhed før stormen? Ja, måske, siger sygeplejerske Anne-Marie Palm-Johansen.
Hun arbejder på Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på OUH i Svendborg, hvor alting blev vendt op og ned, den dag statsminister Mette Frederiksen trådte ind i Spejlsalen på Christiansborg og annoncerede, at Danmark lukkede ned.
Pludselig tager alting meget længere tid på afdelingen i Svendborg, og arbejdsgangene skulle laves om fra den ene dag til den anden.
- Vores hverdag lige nu er meget anderledes, end vi plejer. Vi tager imod langt flere isolationspatienter, og det tager længere tid at arbejde med patienter, der er isoleret. Vi skal have værnemidler på, og arbejdsgangene tager længere tid, fordi vi skal blive inde på stuerne og gøre så meget færdigt, som overhovedet muligt, siger Anne-Marie Palm-Johansen.
I hendes videodagbog er hun på natarbejde. Derfor ånder der fred og ro på afdelingen.
Se Anne-Marie Palm-Johansens videodagbog i toppen af artiklen.
Overlægen
I Odense sidder overlæge Morten Sodemann ved sit skrivebord på OUH. Han er lige blevet færdig med at gå stuegang.
Selvom coronaepidemien har vendt op og ned på sundhedsvæsnet, sporer man en del optimisme i hans videodagbog.
- Kurven er knækket for anden dag i træk, så vi er glade, ikke?, spørger han.
Hans kollega Hanne vender sig om, smiler til kameraet og nikker.
- Jo, det er vi, bekræfter hun.
Ligesom i Svendborg måtte OUH i Odense også lave en dedikeret coronaafdeling næsten fra den ene dag til den anden.
- Det svære er at opfinde en ny afdeling og nogle nye rutiner i den her situation, samtidig med at det dengang så ud til, at der ville komme enormt mange patienter, siger Morten Sodemann.
Og selvom tallene både på verdensplan og i Danmark viser en stigning i antallet af smittede, så bliver der ifølge Morten Sodemann udskrevet flere raske, end der dør.
- Midt i alle de forfærdelige tal, der bliver præsenteret i medierne, så er det jo sådan, at vi udskriver langt flere raske - end den anden vej, så at sige, siger Morten Sodemann.
Onsdag kom det frem, at der er udskrevet 894 coronapatienter. Af dem var der onsdag morgen i alt udskrevet 36 raskmeldte personer fra OUH.
Paramedicineren
På en ambulancestation i Dalum sidder Daniel Storbjerg. Han har lige lavet aftensmad med sine kolleger.
De er reddere. Ambulanceassistenter, behandlere og paramedicinere hos Ambulance Syd, som står klar til at hente og hjælpe de fynske patienter, der måtte få brug for det.
Men for nu ånder der også fred og rå på stationen i Dalum.
Forude venter natten - og måske stormen.
Selvom corona er en ny belastning for sundhedsvæsenet, så er der ikke flere ambulancereddere på vagt, end der normalt ville være.
- Der bliver ikke kørt flere ture. Snarere tværtimod. Dem, der ville ringe med en nedgroet negl, de ringer ikke nu. De har ikke lyst til at komme på sygehuset, forklarer hun.
Ikke kun coronapatienter
Ambulancen er nået frem til sygehuset, og Christinas makker er gået ind med patienten til sygehuspersonalet. Imens står Christina Jensen ved ambulancen, der nu står med alle dørene åbnet.
- Vi skal lufte ud i mindst ti minutter, efter der har været en OBS-coronapatient, forklarer hun.
Efter udluftning rengører begge reddere ambulancen indvendigt. Det bliver gjort grundigt og med masser af sprit.
SDU-forskere i ambitiøst projekt: Vil udvikle hurtigtvirkende coronatest til hjemmebrug
Test dig selv hjemme og få svar fem minutter senere, om du er smittet med covid-19. Det er målsætningen for et nyt forskningsprojekt, hvor forskere fra SDU deltager.
- Ideelt set skal du tage et skrab fra bagerste del af mundhulen og stikke den ned i en beholder med væske. I løbet af fem-ti minutter skulle du få svar - det kan man med tilsvarende tests for andre virus.
Det lyder simpelt, når Jonas Heilskov Graversen forklarer om det forskningsprojekt, som han lige nu er i fuld gang med i samarbejde med den danske virksomhed Bioporto.
Han er lektor på Institut for Molekylær Medicin og leder af inflammationsforskning på Syddansk Universitet. Lige nu knokler han, sammen med sine kollegaer, for at udvikle en test, så man nemt kan teste, om man er smittet med covid-19.
Skal udvikle antistoffer
Målsætningen er at udvikle en hjemmetest, der fungerer på samme måde som en graviditetstest - en testpind hvor en streg kommer til syne, hvis du er smittet med covid-19.
Opgaven for forskerne på SDU er at udvikle de antistoffer, der skal bruges i testen.
For på instituttet har forskerne mange års erfaring i at udvikle antistoffer, som kan genkende virus, og så har de samarbejdet med Bioporto tidligere, forklarer Jonas Heilskov Graversen.
- Vi blev kontaktet af Bioporto, om vi ville være med i et projekt, hvor vi skulle udvikle antistoffer til deres testkit. Vores rolle er i den indledende fase på det molekylære niveau, mens deres rolle er at udvikle en egentlig test, siger han.
En meget vigtig mus
For at lykkes med at udvikle en metode, der på få minutter - og på et tidligt stadie - kan afgøre, om man er smittet med covid-19 får forskerne på SDU hjælp fra en meget vigtig mus.
- Vi udvikler antistoffet ved at sprøjte dele af virus ind i en mus. Altså, vi vaccinerer en mus, og det gør, at musen begynder at danne antistoffer mod virusset, forklarer Jonas Heilskov Graversen.
For når musen udvikler antistoffer mod covid-19, kan forskerne udvælge de celler, der producerer de bedste antistoffer mod virussen.
Testen minder til forveksling en graviditetstest, hvor små striber viser, om den testede er syg. Hvis striberne ikke kommer, er den testede rask. Antistofferne skal sidde på testen, så de reagerer og kan lave en farve, hvis de møder virus.
Skal være klar om seks måneder
På nuværende tidspunkt foregår en test for covid-19 ved, at patienten bliver podet i halsen. Prøven sendes herefter til et laboratorie. Ifølge Jonas Heilskov Graversen findes der også testmetoder, som er lidt hurtigere, men de opfanger ikke virussen i dens tidlige faser.
Derfor er målsætningen for SDU-forskerne og Bioporto, der har mange års erfaring med at udvikle testmetoder, at udvikle en test, der både er hurtig og opfanger virussen tidligt.
Men lige nu kan forskerne ikke love, at det vil lykkes for dem at udvikle en sådan test, medgiver Jonas Heilskov Graversen fra Syddansk Universitet.
- Det kan vi ikke. Det er meget tidligt. Men der er allerede lignende metoder til at identificere influenza og hiv, så der er begrundet belæg for at tro, at det virker, men det er en langstrakt proces, forklarer han.
Forskerne håber, at en test kan være klar inden for seks måneder, så den kan bruges, hvis der kommer en anden bølge af covid-19 i løbet af efteråret.
- Vi rengører jo normalt båre og bil efter hver patient normalt, siger hun og fortsætter:
- Men der er strengere regler nu, som vi følger. Derfor skal vi rengøre og desinficere, mere end normalt.
Selvom der er rigtig meget fokus på corona og coronasmitte, er der stadig andre patienter, der har brug for hjælp. Hverken Christina og hendes makker eller deres kolleger kører udelukkende med de såkaldte OBS-coronapatienter, og det er en god ting, mener hun.
- Hvis vi alle sammen kun skulle køre med OBS-coronapatienter, så ville der ikke være ret mange ambulancer på vejene. Indtil nu går det rigtig fint, for folk er gode til at passe på sig selv. Det skal de blive ved med.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her