Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Corona fylder meget i hverdagen for alle. Ikke mindst i sundhedsvæsenet. Her har ambulancepersonalet også ændret procedurene.
For fire uger var det ikke nødvendigt, at tage en dragt samt handsker og maske på, når Christina Jensen og hendes makker på ambulancen skulle ud til patienter. Men det er det i høj grad nu.
- Vi har lige fået en tur med OBS-corona, og min makker står bagved mig og tager beskyttelsesudstyret på.
Videodagbog fra sundhedsvæsenet:
- Samarbejdet er fantastisk
Fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.
Overlæge Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital er en af de fynboer, der står allerforrest i kampen mod covid-19, coronavirus, der i disse uger påvirker alle danskeres hverdag.
Til hverdag er han udover overlæge også professor i indvandrermedicin og global sundhed ved Syddansk Universitet, ligesom han altså er daglig leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Nu arbejder han på corona-afsnittet, hvor han sammen med andre fagpersoner hjælper de personer, der er indlagt med coronavirus på sygehuset i Odense.
Og så laver han med sin mobiltelefon videodagbog til TV 2/Fyn, så du kan få et unikt indblik i hverdagen på corona-afdelingen på OUH.
“Det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive”
- Her står to af mine kolleger, som skal ind og scanne en patient. De er ved at tage tøj på, og det gør vi rigtig mange gange hver dag, siger overlægen med henvisning til den ganske omfattende række af værnemidler, de to sygeplejersker er i gang med at iføre sig.
Fantastisk at være her
Overlægen går videre, og et andet sted på afdelingen møder han en kvindelig kollega, Ngoc, som han normalt arbejder sammen med på indvandrermedicinsk afdeling på sygehuset.
Nu er de begge tilknyttet corona-afsnittet.
- Det er en helt anden form for arbejde, vi laver her. Men det er ret fantastisk at være her, fordi man har samlet syv forskellige afdelinger med sygeplejersker fra forskellige ambulatorier og forskellige specialer. Men det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive i forhold til, hvordan vi hjælper hinanden og kommer igennem den her tid, fortæller hun om hverdagen på afsnittet.
Tilbage ved sit skrivebord kan Morten Sodemann gøre status efter dagen på Odense Universitetshospital.
En dag, hvor antallet af indlagte med en diagnose på coronavirus igen faldt.
- Så er det slut på endnu en dag her på corona-afsnittet. Det ser fredeligt ud, der kommer færre patienter, og vi har udskrevet patienter igen i dag fra sygehuset - også med flere sygdomme, som ikke var corona, siger Morten Sodemann.
Han runder videoen af med en opmuntrende besked:
- Og det er stadigvæk en fornøjelse af arbejde her.
Sådan fortæller Christina Jensen, som er ambulancebehandler ved Ambulance Syd. Hende og hendes makker gør sig klar til at køre med en mulig coronasmittet patient, en såkaldt OBS-coronapatient, der udviser symptomer, men som ikke er blevet testet positiv for smitten.
Den yderst smitsomme corona-virus, har lagt verden ned med over en million smittede på verdensplan, og for lidt over en måned siden, kom den til Danmark.
- Jeg har ikke været med til at køre nogen, som har været testet positive, fortæller Christina Jensen, og fortsætter:
- Men vi kører ud, hvis folk har de symptomer, som hører ind under corona.
Kun én behandler ved patienten
Fremme ved OBS-coronapatienten er det hendes makker, der går ind og tilser patienten.
- For at begrænse brugen af værnemidler, nøjes vi med én behandler, der tilgår patienten, forklarer Christina Jensen.
Imens sidder hun tilbage i bilen og venter. Det er hende, som skal køre tilbage til hospitalet, mens hendes makker sidder bag i ambulancen sammen med patienten. Denne del af proceduren er ikke ændret. Der skal altid vil være en ambulanceredder sammen med patienten i ambulance. Alligevel er det ikke helt, som det plejer.
Corona: Fem store testcentre på vej til Fyn - her skal de ligge
Der bliver nu skruet voldsomt op for testkapaciteten på Fyn. Fem store testcentre er på vej i Nyborg, Svendborg, Middelfart og Odense.
Opdatering
Fyns Politi har bedt Svendborg, Nyborg, Odense og Middelfart kommuner om at finde plads til fem store testcentre, så flere fynboer fremover kan blive testet for coronavirus.
- Vi har fået besked på at finde en lokation på 50 gange 50 meter, hvor der kan rejses et telt. Arealet skal være tæt på sygehuset, og det skal være let at komme til og fra, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Samme besked har man fået i de andre fynske kommuner.
- Vores opgave er at finde nogle matrikler, der er egnede til formålet. Hvad der skal foregå inde på matriklerne, det er sundhedsmyndighederne og styrelsen for patientsikkerhed, der er ansvarlige for det, fortæller Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Mulige lokationer
Torsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at ambitionen er at øge kapaciteten, så op mod 15.000 personer efter påske kan blive testet for corona, men med de nye centre bliver testkapaciteten væsentligt større.
Kommunernes opgave er udelukkende at finde matriklerne, hvor centrene skal placeres.
Her skal testcentrene ligge
I Nyborg skal det ligge på parkeringspladsen ved Nyborghallen
I Svendborg ved idrætshallen ved Ryttervej
I Middelfart skal det ligge på pendlerpladsen foran Burger King ved motorvejen
I Odense skal det ene ligge ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn på Vibelundvej i Odense V. Beliggenheden for det andet er endnu ukendt.
I Odense vil der blevet etableret to testcentre, fortæller borgmesteren. Ifølge den odenseanske borgmester, er man også i fuld gang med at finde lokationer til de nye testcentre.
- Vi har allerede kig på nogle matrikler, og lige så snart vi er klar, og sundhedsmyndighederne er klar, så kan vi også fortælle, hvornår testcentrene kan stå klar, siger borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel.
Hvilke matrikler der er tale om, vil borgmesteren ikke løfte sløret for endnu. Det er dog blevet bekræftet overfor TV 2/Fyn, at det ene af de to centre kommer til at ligge ved Hærhjemmeværnets bygninger på Vibelundvej i det vestlige Odense.
I Svendborg har kommunen besluttet, at testcenteret, der bliver på størrelse med en halv fodboldbane, placeres ved Idrætshallen ved Ryttervej.
Testcentrene vil øge testkapaciteten i landet betragteligt, og målsætningen er, at hvert center skal kunne teste mellem 500 og 1.000 danskere om dagen. Ifølge TV 2/Fyns oplysninger skal centrene etableres hurtigst muligt og være i funktion helt frem til midten af juli.
Kommunerne knokler
Beslutningen om at etablere de nye testcentre kommer fra de centrale sundhedsmyndigheder, og det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har det overordnede ansvar. Den lokale beredskabsstab(LBS) har på Fyn koordineret indsatsen med at få testcentrene placeret i de fynske kommuner. Formålet er at få endnu flere testet for, om de er smittet med coronavirussen covid-19.
Som det ser ud nu, ved ingen af de to borgmestre, TV 2/Fyn har talt med fredag, præcist hvor mange og hvilke grupper, der skal testes på de nye fynske testcentre. Ifølge den odenseanske borgmester, lød beskeden dog på, at man kunne forvente, at det kunne være op mod 1.000, der skulle testes dagligt.
- Det er meget begrænset, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, men vores opgave i første omgang er blot at tilvejebringe arealet og stå for det praktiske, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen.
Alligevel knokler kommunerne for, hurtigst muligt at få igangsat arbejdet med de nye testcentre. Ifølge Odenses borgmester, vil man være klar til at melde de odenseanske lokationer ud i løbet af få dage.
- Vi arbejder så hurtigt som muligt, så vi kan bidrage til at få den nationale teststrategi op at stå, forklarer Peter Rahbæk Juel.
- Men vi er blevet bedt om at foretage os så lidt som muligt med de her patienter, så det er nyt i forhold til andre patienter, som jo kan få behandling på vej til hospitalet, siger Christina Jensen og tilføjer:
- Jo mere vi behandler dem og rører ved dem i bilen, des større er smittefaren for os og andre patienter, som skal med ambulancen senere.
Procedurer ændrer sig hele tiden
Den nye tilgang til patienter er uvant for Christina Jensen. Hun er dog klar over, at det er det, der kræves i denne tid:
- Vores ledelse holder os opdateret med det, der kommer fra Statens Seruminstitut. Vores tilgang til patienterne og vores måde at håndtere dem på bliver hele tiden tilpasset udmeldingerne.
Videodagbog fra sundhedsvæsnet:
- Er det stilhed før stormen?
Tre fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.
Vi hepper på dem. De får gratis pizzaer for deres arbejde. På Vesterbro i København klappes der højlydt ud af vinduerne for at hylde dem, der holder samfundet kørende.
De skal redde liv, når epidemien raser over Danmark.
“Er det stilhed før stormen? Ja, måske”
Læger, sygeplejerske, ambulancereddere og mange flere. Sundhedsvæsnet. De skal stå klar, når det vælter ind med patienter. Hvis det vælter ind med patienter.
For hvordan er det for dem at stå og vente på epidemiens rasen? Hvordan er deres dag?
TV 2/Fyn har fået tre fagpersoner fra sundhedsvæsenet til at lave en videodagbog, så du kan få et indblik i, hvordan deres hverdag er helt fremme i frontlinjen i kampen mod covid-19, coronavirus.
Sygeplejersken
- Er det stilhed før stormen? Ja, måske, siger sygeplejerske Anne-Marie Palm-Johansen.
Hun arbejder på Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på OUH i Svendborg, hvor alting blev vendt op og ned, den dag statsminister Mette Frederiksen trådte ind i Spejlsalen på Christiansborg og annoncerede, at Danmark lukkede ned.
Pludselig tager alting meget længere tid på afdelingen i Svendborg, og arbejdsgangene skulle laves om fra den ene dag til den anden.
- Vores hverdag lige nu er meget anderledes, end vi plejer. Vi tager imod langt flere isolationspatienter, og det tager længere tid at arbejde med patienter, der er isoleret. Vi skal have værnemidler på, og arbejdsgangene tager længere tid, fordi vi skal blive inde på stuerne og gøre så meget færdigt, som overhovedet muligt, siger Anne-Marie Palm-Johansen.
I hendes videodagbog er hun på natarbejde. Derfor ånder der fred og ro på afdelingen.
Se Anne-Marie Palm-Johansens videodagbog i toppen af artiklen.
Overlægen
I Odense sidder overlæge Morten Sodemann ved sit skrivebord på OUH. Han er lige blevet færdig med at gå stuegang.
Selvom coronaepidemien har vendt op og ned på sundhedsvæsnet, sporer man en del optimisme i hans videodagbog.
- Kurven er knækket for anden dag i træk, så vi er glade, ikke?, spørger han.
Hans kollega Hanne vender sig om, smiler til kameraet og nikker.
- Jo, det er vi, bekræfter hun.
Ligesom i Svendborg måtte OUH i Odense også lave en dedikeret coronaafdeling næsten fra den ene dag til den anden.
- Det svære er at opfinde en ny afdeling og nogle nye rutiner i den her situation, samtidig med at det dengang så ud til, at der ville komme enormt mange patienter, siger Morten Sodemann.
Og selvom tallene både på verdensplan og i Danmark viser en stigning i antallet af smittede, så bliver der ifølge Morten Sodemann udskrevet flere raske, end der dør.
- Midt i alle de forfærdelige tal, der bliver præsenteret i medierne, så er det jo sådan, at vi udskriver langt flere raske - end den anden vej, så at sige, siger Morten Sodemann.
Onsdag kom det frem, at der er udskrevet 894 coronapatienter. Af dem var der onsdag morgen i alt udskrevet 36 raskmeldte personer fra OUH.
Paramedicineren
På en ambulancestation i Dalum sidder Daniel Storbjerg. Han har lige lavet aftensmad med sine kolleger.
De er reddere. Ambulanceassistenter, behandlere og paramedicinere hos Ambulance Syd, som står klar til at hente og hjælpe de fynske patienter, der måtte få brug for det.
Men for nu ånder der også fred og rå på stationen i Dalum.
Forude venter natten - og måske stormen.
Selvom corona er en ny belastning for sundhedsvæsenet, så er der ikke flere ambulancereddere på vagt, end der normalt ville være.
- Der bliver ikke kørt flere ture. Snarere tværtimod. Dem, der ville ringe med en nedgroet negl, de ringer ikke nu. De har ikke lyst til at komme på sygehuset, forklarer hun.
Ikke kun coronapatienter
Ambulancen er nået frem til sygehuset, og Christinas makker er gået ind med patienten til sygehuspersonalet. Imens står Christina Jensen ved ambulancen, der nu står med alle dørene åbnet.
- Vi skal lufte ud i mindst ti minutter, efter der har været en OBS-coronapatient, forklarer hun.
Efter udluftning rengører begge reddere ambulancen indvendigt. Det bliver gjort grundigt og med masser af sprit.
SDU-forskere i ambitiøst projekt: Vil udvikle hurtigtvirkende coronatest til hjemmebrug
Test dig selv hjemme og få svar fem minutter senere, om du er smittet med covid-19. Det er målsætningen for et nyt forskningsprojekt, hvor forskere fra SDU deltager.
- Ideelt set skal du tage et skrab fra bagerste del af mundhulen og stikke den ned i en beholder med væske. I løbet af fem-ti minutter skulle du få svar - det kan man med tilsvarende tests for andre virus.
Det lyder simpelt, når Jonas Heilskov Graversen forklarer om det forskningsprojekt, som han lige nu er i fuld gang med i samarbejde med den danske virksomhed Bioporto.
Han er lektor på Institut for Molekylær Medicin og leder af inflammationsforskning på Syddansk Universitet. Lige nu knokler han, sammen med sine kollegaer, for at udvikle en test, så man nemt kan teste, om man er smittet med covid-19.
Skal udvikle antistoffer
Målsætningen er at udvikle en hjemmetest, der fungerer på samme måde som en graviditetstest - en testpind hvor en streg kommer til syne, hvis du er smittet med covid-19.
Opgaven for forskerne på SDU er at udvikle de antistoffer, der skal bruges i testen.
For på instituttet har forskerne mange års erfaring i at udvikle antistoffer, som kan genkende virus, og så har de samarbejdet med Bioporto tidligere, forklarer Jonas Heilskov Graversen.
- Vi blev kontaktet af Bioporto, om vi ville være med i et projekt, hvor vi skulle udvikle antistoffer til deres testkit. Vores rolle er i den indledende fase på det molekylære niveau, mens deres rolle er at udvikle en egentlig test, siger han.
En meget vigtig mus
For at lykkes med at udvikle en metode, der på få minutter - og på et tidligt stadie - kan afgøre, om man er smittet med covid-19 får forskerne på SDU hjælp fra en meget vigtig mus.
- Vi udvikler antistoffet ved at sprøjte dele af virus ind i en mus. Altså, vi vaccinerer en mus, og det gør, at musen begynder at danne antistoffer mod virusset, forklarer Jonas Heilskov Graversen.
For når musen udvikler antistoffer mod covid-19, kan forskerne udvælge de celler, der producerer de bedste antistoffer mod virussen.
Testen minder til forveksling en graviditetstest, hvor små striber viser, om den testede er syg. Hvis striberne ikke kommer, er den testede rask. Antistofferne skal sidde på testen, så de reagerer og kan lave en farve, hvis de møder virus.
Skal være klar om seks måneder
På nuværende tidspunkt foregår en test for covid-19 ved, at patienten bliver podet i halsen. Prøven sendes herefter til et laboratorie. Ifølge Jonas Heilskov Graversen findes der også testmetoder, som er lidt hurtigere, men de opfanger ikke virussen i dens tidlige faser.
Derfor er målsætningen for SDU-forskerne og Bioporto, der har mange års erfaring med at udvikle testmetoder, at udvikle en test, der både er hurtig og opfanger virussen tidligt.
Men lige nu kan forskerne ikke love, at det vil lykkes for dem at udvikle en sådan test, medgiver Jonas Heilskov Graversen fra Syddansk Universitet.
- Det kan vi ikke. Det er meget tidligt. Men der er allerede lignende metoder til at identificere influenza og hiv, så der er begrundet belæg for at tro, at det virker, men det er en langstrakt proces, forklarer han.
Forskerne håber, at en test kan være klar inden for seks måneder, så den kan bruges, hvis der kommer en anden bølge af covid-19 i løbet af efteråret.
- Vi rengører jo normalt båre og bil efter hver patient normalt, siger hun og fortsætter:
- Men der er strengere regler nu, som vi følger. Derfor skal vi rengøre og desinficere, mere end normalt.
Selvom der er rigtig meget fokus på corona og coronasmitte, er der stadig andre patienter, der har brug for hjælp. Hverken Christina og hendes makker eller deres kolleger kører udelukkende med de såkaldte OBS-coronapatienter, og det er en god ting, mener hun.
- Hvis vi alle sammen kun skulle køre med OBS-coronapatienter, så ville der ikke være ret mange ambulancer på vejene. Indtil nu går det rigtig fint, for folk er gode til at passe på sig selv. Det skal de blive ved med.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her