Corona: Fem store testcentre på vej til Fyn - her skal de ligge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der bliver nu skruet voldsomt op for testkapaciteten på Fyn. Fem store testcentre er på vej i Nyborg, Svendborg, Middelfart og Odense.
Opdatering
Fyns Politi har bedt Svendborg, Nyborg, Odense og Middelfart kommuner om at finde plads til fem store testcentre, så flere fynboer fremover kan blive testet for coronavirus.
- Vi har fået besked på at finde en lokation på 50 gange 50 meter, hvor der kan rejses et telt. Arealet skal være tæt på sygehuset, og det skal være let at komme til og fra, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Vær med: Dine corona-aktiviteter skal kortlægges
Forskere fra SDU's Institut for Idræt og Biomekanik er i gang med at forberede en lynundersøgelse, der i påsken skal kortlægge og analysere danskernes bevægelsesadfærd under corona-nedlukningen.
Forskere fra SDU's Institut for Idræt og Biomekanik er i gang med at forberede en lynundersøgelse. Undersøgelsen skal i påsken kortlægge og analysere danskernes bevægelsesadfærd under corona-nedlukningen.
Og du kan være med til at give undersøgelsen kraft.
Med et fokus på om danskerne opretholder deres bevægelsesvaner eller eventuelt finder nye måder at holde sig fysisk aktive, vil forskere fra Sydansk Unversitet nemlig undersøge danskernes bevægelsesadfærd under corona-nedlukningen.
Projektet har fået titlen "Bevægelse i krise?" og skal undersøge spørgsmålet, om vi danskere får rørt os under nedlukningen når arbejdspladsen, klubben og fitnesscentret er aflåst.
Nedlukningen af Danmark er en helt særlig situation, og mange danskeres hverdag er forandret. Før indeholdt hverdagen måske en cykeltur til arbejde eller sport.
Men hvad indeholder hverdagen i disse uger?
Så hvis vi holder os aktive, hvordan bærer vi os så ad med det? Sker de daglige aktiviteter gennem nye bevægelsesfællesskaber i familien eller er der opstået en større opmærksomhed på vigtigheden af at få sig rørt, spørger forkerne på SDU.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Det bliver virkelig spændende at undersøge, om danskerne har fundet nye måder at bevæge sig på i denne tid, og om der måske er opstået nye bevægelsesvaner, vi ønsker at fortsætte med, når vi får hverdagen tilbage, siger adjunkt og initiativtager Charlotte Pawlowski i en pressemeddelelse.
Det sker via Facebook
Alle der er 15 år eller ældre kan deltage i undersøgelsen, og den består af en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes og deles via Facebook.
Derudover vil der også blive foretaget videointerviews af en række forældre med børn i alderen 7-15 år.
Forskerne håber, at undersøgelsen kan bidrage med konkret viden om - samt anbefalinger og inspiration til - opretholdelse af fysisk form, når mennesker oplever en drastisk forandring i hverdagen.
Undersøgelsen løber henover påsken og gennemføres af forskere fra Forskningsenheden Active Living ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.
Sådan deltager du
Meget snart - formentlig senere fredag - vil der på institutets side på Facebook komme et opslag om, hvordan man deltager.
Samme besked har man fået i de andre fynske kommuner.
- Vores opgave er at finde nogle matrikler, der er egnede til formålet. Hvad der skal foregå inde på matriklerne, det er sundhedsmyndighederne og styrelsen for patientsikkerhed, der er ansvarlige for det, fortæller Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Mulige lokationer
Torsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at ambitionen er at øge kapaciteten, så op mod 15.000 personer efter påske kan blive testet for corona, men med de nye centre bliver testkapaciteten væsentligt større.
Kommunernes opgave er udelukkende at finde matriklerne, hvor centrene skal placeres.
Her skal testcentrene ligge
I Nyborg skal det ligge på parkeringspladsen ved Nyborghallen
I Svendborg ved idrætshallen ved Ryttervej
I Middelfart skal det ligge på pendlerpladsen foran Burger King ved motorvejen
I Odense skal det ene ligge ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn på Vibelundvej i Odense V. Beliggenheden for det andet er endnu ukendt.
I Odense vil der blevet etableret to testcentre, fortæller borgmesteren. Ifølge den odenseanske borgmester, er man også i fuld gang med at finde lokationer til de nye testcentre.
- Vi har allerede kig på nogle matrikler, og lige så snart vi er klar, og sundhedsmyndighederne er klar, så kan vi også fortælle, hvornår testcentrene kan stå klar, siger borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel.
Drive-in-telte ved OUH:
- Vi er bange for, det bliver en form for McDrive-klinik
På OUH screener man ikke længere for coronavirus i drive-in-teltene. Om folk er smittede eller ej er nemlig ikke længere den vigtigste information for sundhedsvæsenet. Drive-in-teltene bruges i stedet til at vurdere, om patienter skal indlægges.
I OUHs drive-in-telte screener de ikke længere for coronavirus. Da teltene onsdag blev indviet var formålet ellers at teste for corona, men som smitten udvikler sig, er den vigtigste viden ikke længere, om man er smittet eller ej.
- Der er mange, der er corona-positiv uden at have svære sygdomsmanifestationer. Det er ikke særlig givende for os at vide, om en patient er positiv eller negativ, hvis patienten ikke har svære symptomer, fortæller den ledende overlæge på Fælles Akutmodtagelsen på OUH, Michael Hansen-Nord.
I teltene skal det nu i stedet vurderes, om patienter skal indlægges eller ej.
- Der er mange, der har lidt hoste og forkølelse, og som er bekymrede for corona, men de kræver ikke nødvendigvis en indlæggelse, siger Michael Hansen-Nord og uddyber:
- Teltene er til for at fange dem, der egentlig godt kan være hjemme, uden de behøver et hospital.
Politiet er klar til at støtte op
OUHs drive-in-telte er kun for patienter, der er blevet visiteret af egen læge, og som er blevet henvist til at blive indlagt.
- Det er meget vigtigt, at folk forstår, at teltene er til for patienter, der er visiteret til indlæggelse. Patienterne, der kommer her, starter deres indlæggelse i teltet. Det er ikke for andre, slår Michael Hansen-Nord fast.
“Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik”
Og for at sikre, at det kun er visiterede patienter, der lægger vejen forbi drive-in-teltene, har OUH allieret sig med Fyns Politi.
- Vi vil gerne sikre, at det kun er patienter, der er blevet henvist til indlæggelse, der kommer ind i området. Hvis der bliver behov for det, så kommer politiet og visiterer indkørslen, så patienter, der ikke er henvist hertil, bliver holdt væk, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:
- Politiet har lovet os, at de kan stille med bevogtining inden for ti minutter, hvis der bliver behov for det.
Ingen screening i teltet
I drive-in-teltene kommer patienterne til at møde en speciallæge og en sekrætær, men der foretages ikke en screening.
- De eneste remedier, der er til rådighed i teltet, er et blidtryksapperat og et termometer, så i teltene foretages ene og alene en klinisk vurdering af, om en patient har behov for indlæggelse eller ej.
Speciallægen må hverken tage blodprøver, de må ikke pode og de må ikke lave hjertekardiogram. Derfor er en screening i teltene slet ikke mulig.
-Vi har oplevet, at folk er mødt op på skadestuen med et ønske om at blive screenet for corona. Men vi screener ikke længere, så folk skal lade være med at komme og tro, at de kan blive testet, siger Michael Hansen-Nord.
Ikke en McDrive-klinik
Hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus, skal man tage kontakt til vagtlægen eller egen læge.
- Hverken vagtlægen eller egen læge må se de patienter, der ringer ind med mistanke om coronavirus. De skal visiteres over telefonen, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:
- Men det kan være svært for lægen at danne et indtryk af, hvor syg en patienten er, når man ikke har personen over for sig. Derfor bliver de henvist til en indlæggelse.
Men man kan altså ikke bare køre forbi uden en henvisning fra lægen.
- Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik. Vi håber, at folk har forståelse for, at det her er til patienter, der er visiteret og har talt med en læge og ikke alle mulige andre.
Hvilke matrikler der er tale om, vil borgmesteren ikke løfte sløret for endnu. Det er dog blevet bekræftet overfor TV 2/Fyn, at det ene af de to centre kommer til at ligge ved Hærhjemmeværnets bygninger på Vibelundvej i det vestlige Odense.
I Svendborg har kommunen besluttet, at testcenteret, der bliver på størrelse med en halv fodboldbane, placeres ved Idrætshallen ved Ryttervej.
Testcentrene vil øge testkapaciteten i landet betragteligt, og målsætningen er, at hvert center skal kunne teste mellem 500 og 1.000 danskere om dagen. Ifølge TV 2/Fyns oplysninger skal centrene etableres hurtigst muligt og være i funktion helt frem til midten af juli.
Kommunerne knokler
Beslutningen om at etablere de nye testcentre kommer fra de centrale sundhedsmyndigheder, og det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har det overordnede ansvar. Den lokale beredskabsstab(LBS) har på Fyn koordineret indsatsen med at få testcentrene placeret i de fynske kommuner. Formålet er at få endnu flere testet for, om de er smittet med coronavirussen covid-19.
Som det ser ud nu, ved ingen af de to borgmestre, TV 2/Fyn har talt med fredag, præcist hvor mange og hvilke grupper, der skal testes på de nye fynske testcentre. Ifølge den odenseanske borgmester, lød beskeden dog på, at man kunne forvente, at det kunne være op mod 1.000, der skulle testes dagligt.
SDU-forskere i ambitiøst projekt: Vil udvikle hurtigtvirkende coronatest til hjemmebrug
Test dig selv hjemme og få svar fem minutter senere, om du er smittet med covid-19. Det er målsætningen for et nyt forskningsprojekt, hvor forskere fra SDU deltager.
- Ideelt set skal du tage et skrab fra bagerste del af mundhulen og stikke den ned i en beholder med væske. I løbet af fem-ti minutter skulle du få svar - det kan man med tilsvarende tests for andre virus.
Det lyder simpelt, når Jonas Heilskov Graversen forklarer om det forskningsprojekt, som han lige nu er i fuld gang med i samarbejde med den danske virksomhed Bioporto.
Han er lektor på Institut for Molekylær Medicin og leder af inflammationsforskning på Syddansk Universitet. Lige nu knokler han, sammen med sine kollegaer, for at udvikle en test, så man nemt kan teste, om man er smittet med covid-19.
Skal udvikle antistoffer
Målsætningen er at udvikle en hjemmetest, der fungerer på samme måde som en graviditetstest - en testpind hvor en streg kommer til syne, hvis du er smittet med covid-19.
Opgaven for forskerne på SDU er at udvikle de antistoffer, der skal bruges i testen.
For på instituttet har forskerne mange års erfaring i at udvikle antistoffer, som kan genkende virus, og så har de samarbejdet med Bioporto tidligere, forklarer Jonas Heilskov Graversen.
- Vi blev kontaktet af Bioporto, om vi ville være med i et projekt, hvor vi skulle udvikle antistoffer til deres testkit. Vores rolle er i den indledende fase på det molekylære niveau, mens deres rolle er at udvikle en egentlig test, siger han.
En meget vigtig mus
For at lykkes med at udvikle en metode, der på få minutter - og på et tidligt stadie - kan afgøre, om man er smittet med covid-19 får forskerne på SDU hjælp fra en meget vigtig mus.
- Vi udvikler antistoffet ved at sprøjte dele af virus ind i en mus. Altså, vi vaccinerer en mus, og det gør, at musen begynder at danne antistoffer mod virusset, forklarer Jonas Heilskov Graversen.
For når musen udvikler antistoffer mod covid-19, kan forskerne udvælge de celler, der producerer de bedste antistoffer mod virussen.
Testen minder til forveksling en graviditetstest, hvor små striber viser, om den testede er syg. Hvis striberne ikke kommer, er den testede rask. Antistofferne skal sidde på testen, så de reagerer og kan lave en farve, hvis de møder virus.
Skal være klar om seks måneder
På nuværende tidspunkt foregår en test for covid-19 ved, at patienten bliver podet i halsen. Prøven sendes herefter til et laboratorie. Ifølge Jonas Heilskov Graversen findes der også testmetoder, som er lidt hurtigere, men de opfanger ikke virussen i dens tidlige faser.
Derfor er målsætningen for SDU-forskerne og Bioporto, der har mange års erfaring med at udvikle testmetoder, at udvikle en test, der både er hurtig og opfanger virussen tidligt.
Men lige nu kan forskerne ikke love, at det vil lykkes for dem at udvikle en sådan test, medgiver Jonas Heilskov Graversen fra Syddansk Universitet.
- Det kan vi ikke. Det er meget tidligt. Men der er allerede lignende metoder til at identificere influenza og hiv, så der er begrundet belæg for at tro, at det virker, men det er en langstrakt proces, forklarer han.
Forskerne håber, at en test kan være klar inden for seks måneder, så den kan bruges, hvis der kommer en anden bølge af covid-19 i løbet af efteråret.
- Det er meget begrænset, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, men vores opgave i første omgang er blot at tilvejebringe arealet og stå for det praktiske, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen.
Alligevel knokler kommunerne for, hurtigst muligt at få igangsat arbejdet med de nye testcentre. Ifølge Odenses borgmester, vil man være klar til at melde de odenseanske lokationer ud i løbet af få dage.
- Vi arbejder så hurtigt som muligt, så vi kan bidrage til at få den nationale teststrategi op at stå, forklarer Peter Rahbæk Juel.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.