Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Test dig selv hjemme og få svar fem minutter senere, om du er smittet med covid-19. Det er målsætningen for et nyt forskningsprojekt, hvor forskere fra SDU deltager.
- Ideelt set skal du tage et skrab fra bagerste del af mundhulen og stikke den ned i en beholder med væske. I løbet af fem-ti minutter skulle du få svar - det kan man med tilsvarende tests for andre virus.
Fynske patienter skal afprøve medicin mod covid-19
Sendinger af lægemidlet Remdesivir er overbragt til danske hospitaler. Medicinen skal testes på 12 patienter.
Hvis der er en type medicin, der kan behandle patienter med coronavirus, peger pilen - i forskerkredse - på Remdesivir.
Fredag er sendinger af medicinen modtaget på flere danske hospitaler - heriblandt OUH. De andre hospitaler er Rigshospitalet, Aarhus, Aalborg, Nordsjælland, Hvidovre og Roskilde.
I alt 12 patienter skal behandles med Remdesivir som et led i et internationalt forskningsprojekt. Forsøget er et lodtrækningsforsøg, så kun halvdelen af patienterne vil få den aktive behandling med Remdesivir.
Remdesivir er et af de lægemidler, som verdens forskere har størst forhåbning til ved behandling af lungesyge patienter med covid-19.
Covid-19 er navnet på den sygdom, som patienter får efter smitte med coronavirus. Hidtil har der ikke været en kendt behandling af sygdommen.
Fakta om Remdesivir
Remdesivir er oprindeligt udviklet til at behandle andre alvorlige virusinfektioner, for eksempel ebola eller de to tidligere coronavirus-infektioner sars og mers.
Kilde: Rigshospitalet
På verdensplan skal medicinen afprøves på 440 patienter – heraf 200 i Europa.
Remdesivir blev oprindeligt udviklet til at behandle andre alvorlige virusinfektioner. Eksempelvis ebola, sars og mers.
De to sidstnævnte er tidligere virusinfektioner i corona-familien.
I flere tilfælde på verdensplan er smittede patienter med Covid-19 forsøgt behandlet med Remdesivir, men der mangler stadig data på, om medicinen faktisk har en effekt.
Dyreforsøg har vist at Remdesivir kan forhindre, at de viruspartikler, der er trængt ind i forsøgsdyrenes celler, begynder at formere sig - og bremser på den måde infektionens spredning, fortæller professor Isik Johansen fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.
- Vores håb er, at medicinen også kan virke på mennesker, der er inficeret med den aktuelle coronavirus, som plager verden lige nu, fordi den genetisk set har ganske meget til fælles med de to andre coronavirusser, som forårsager Sars og mers, siger Isik Johansen i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.
For at få fløjet medicinen rundt til hospitalerne stillede firmaet NHV Denmark, som normalt transporterer folk til og fra boreplatforme, gratis en helikopter til rådighed, som en hjælp i kampen mod coronavirus.
Nu er 52 døde med coronavirus i Danmark
Antallet af dødsfald med coronasmittede personer fortsætter med at stige i Danmark.
Fredag er antallet på 52 personer, hvilket er 11 flere end ved seneste opgørelse torsdag. Det oplyser Statens Serum Institut.
Selv om 52 personer er døde, mens de var smittet med coronavirus, er det ikke nødvendigvis dødsårsagen.
Dødsfald indgår i statistikken, hvis man er død, senest 60 dage efter man blev testet positiv for virusset.
Ud over et stigende antal dødsfald er der også flere indlæggelser på landets sygehuse med coronasmittede.
Fredag er antallet 430 personer. Det er 44 flere end torsdag. 109 af patienterne er så syge, at de er på en intensiv afdeling, og de 89 af dem har brug for en respirator.
Fredag er antallet af bekræftede smittede steget med 133 til 2010 personer.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 580.000 danskere - cirka ti procent af befolkningen - vil blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen i løbet af foråret.
Ud af de smittede vil op mod 11.200 danskere blive så syge af coronavirusset, at de har brug for at blive indlagt, og 2800 skal have intensiv behandling.
Samtidig er vurderingen, at mellem 1680 og 5600 danskere vil dø, mens de er smittet med coronavirus.
Myndighederne vurderer dog, at antallet af dødsfald vil blive i den lave ende af intervallet.
Kilde: Ritzau
Det lyder simpelt, når Jonas Heilskov Graversen forklarer om det forskningsprojekt, som han lige nu er i fuld gang med i samarbejde med den danske virksomhed Bioporto.
Han er lektor på Institut for Molekylær Medicin og leder af inflammationsforskning på Syddansk Universitet. Lige nu knokler han, sammen med sine kollegaer, for at udvikle en test, så man nemt kan teste, om man er smittet med covid-19.
Skal udvikle antistoffer
Målsætningen er at udvikle en hjemmetest, der fungerer på samme måde som en graviditetstest - en testpind hvor en streg kommer til syne, hvis du er smittet med covid-19.
Opgaven for forskerne på SDU er at udvikle de antistoffer, der skal bruges i testen.
Skruer op for kapaciteten: Region Syddanmark vil teste 1.200 i døgnet
Region Syddanmark skruer op for testkadencen, så flere over de kommende 14 dage kan blive testet for covid-19.
I takt med at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at man vil skrue op for antallet af coronatests, er der blevet skruet op for testkapaciteten på sygehusene i Region Syddanmark.
Det betyder, at man er gået fra at kunne test mellem 200 og 400 om dagen til nu at kunne teste omkring 1.200 om dagen. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
- Vi vil nu kunne teste flere patienter, der møder op på vores fremskudte vurderingsklinikker, ligesom vi vil kunne teste beboere på eksempelvis plejehjem og institutioner. Derudover får vi nu mulighed for at teste flere sundhedsmedarbejdere, og det vil også betyde, at vi kan få raskmeldt personale hurtigere i takt med, at presset på sygehusafdelingerne vil stige i de kommende dage og uger, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.
Regionen har udvidet testkapaciteten i Vejle og Odense, samtidig med man nu også vil teste på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Sundhedsstyrelsen kunne onsdag fortælle, at man har en ambition om at kunne teste 5.000 for covid-19 om dagen, hvilket er en femdobling af den hidtidige kapacitet. Regionsrådsformanden mener, det kan komme både patienter og sundhedspersonale til gode.
- Det er fantastisk at se, hvordan laboratorierne på vores sygehuse har arbejdet i døgndrift og nu formår at skrue endnu mere op for testkapaciteten. Der bliver løbet hurtigt og tænkt kreativt, og det vil jeg gerne rose dem for. Vi håber, at vi vil være i stand til at skrue endnu mere op for antallet af test, når vi kommer nogle uger frem, siger hun.
Sideløbende arbejdes der med at øge kapaciteten yderligere både på sygehusene og ved at inddrage universiteter og private aktører, lyder det i pressemeddelelsen.
For på instituttet har forskerne mange års erfaring i at udvikle antistoffer, som kan genkende virus, og så har de samarbejdet med Bioporto tidligere, forklarer Jonas Heilskov Graversen.
- Vi blev kontaktet af Bioporto, om vi ville være med i et projekt, hvor vi skulle udvikle antistoffer til deres testkit. Vores rolle er i den indledende fase på det molekylære niveau, mens deres rolle er at udvikle en egentlig test, siger han.
En meget vigtig mus
For at lykkes med at udvikle en metode, der på få minutter - og på et tidligt stadie - kan afgøre, om man er smittet med covid-19 får forskerne på SDU hjælp fra en meget vigtig mus.
- Vi udvikler antistoffet ved at sprøjte dele af virus ind i en mus. Altså, vi vaccinerer en mus, og det gør, at musen begynder at danne antistoffer mod virusset, forklarer Jonas Heilskov Graversen.
SDU-forskere corona-knokler: Kendt vaccine gør os mere modstandsdygtige
På Syddansk Universitet vil et hold forskere undersøge, om en vaccine mod tuberkulose kan have en effekt mod coronavirus.
Over hele verden arbejder forskere lige nu på højtryk for at udvikle en vaccine, der kan sætte en stopper for den fortsatte spredning af coronavirus.
Men hvor langt er man med arbejdet? Og hvad er udsigterne til, at man vil finde en relevant kur?
Herhjemme er et hold forskere på Syddansk Universitet lige nu i gang med undersøge virkningen af en velkendt vaccine, som normalt blev brugt mod tuberkulose.
- Det er et overset område. Man har aldrig rigtigt undersøgt det, fordi man har været så sikker på, at vacciner kun beskyttede mod vaccinesygdommene, fortæller Christine Stabell Benn, klinisk professor på SDU og en af forskerne bag.
Den såkaldte BCG-vaccine, tuberkulosevaccinen, er tidligere afprøvet under forskningsprojekter i Afrika, hvor den viste sig at beskytte mod en række andre sygdomme end tuberkulose og desuden mindskede luftvejssymptomer.
Derfor tror forskerne, at den måske også kan have en forebyggende effekt mod covid-19.
- Vi har kunnet vise, at vaccinen gør celler fra immunforsvaret meget stærkere og bedre forberedt, siger Christine Stabell Benn og tilføjer.
- Det har fået os til at tænke, at den vil kunne bruges til at afbøde corona med, siger hun.
Afprøves andre steder
Forskerstaben på Syddansk Universitet er ikke de eneste, der har tænkt, at tuberkulose-vaccinen kunne virke beskyttende mod coronavirus.
På det amerikanske Havard University er forskere allerede i gang med at blive klogere på virkningen af vaccinen, og i Holland påbegynder forskere i denne uge et eksperiment blandt 1.000 sundhedsarbejdere, hvor de afprøver vaccinen på dem.
- Der bliver nærmest stormløbet nu. Der er rigtigt meget interesse for og håb om, at den kan bruges i forskellige sammenhænge mod corona, fortæller Christine Stabell Benn.
Herhjemme brugte man vaccinen hos skolebørn frem til 1980, og derfor er en en stor del af danskerne i dag beskyttet af den. Ifølge Christine Stabell Benn kan man dog ikke være sikker på, at den stadig har en effekt, fordi det er så lang tid siden.
Derfor kan det være nødvendigt med en ekstra dosis for at få virkningen frem igen, forklarer hun.
- Med den viden vi har, vil jeg umiddelbart sige: Man er bedre stillet, hvis man har fået en vaccine, end hvis man ikke har fået nogen, hvis man så også får en ekstra, siger hun.
Ikke en mirakelkur
En af de grupper, som forskerne især håber kan få gavn af vaccinen, er de ældre over 65 år, der ikke har et ligeså stærkt immunforsvar som de unge.
Det fortæller læge og ph.d.-studerende Anne Marie Rosendahl, som også er med inde over projektet.
- Hvis man kan give immunforsvaret et spark, så man får en bedre beskyttelse, og vi undgår mere sygelighed og dødelighed hos vores stærkt voksende ældre del befolkning. På den måde kan vi skåne sundhedsvæsenet, fortæller hun.
Både hun og Christine Stabell Benn understreger dog, at vaccinen ikke skal betragtes som en mirakelkur mod coronavirus.
- Det er ikke en specifik vaccine mod corona, så vi må under alle omstændigheder forvente, at også vaccinerede kan få virussen. Det, vi håber på, er, at vaccinen dels kan beskytte mod, at man får corona, men måske allermest mod hvor alvorligt det bliver, siger Christine Stabell Benn.
Venter på støtte
Selvom vaccinen er klar til at blive taget i brug, mangler forskerne stadig de nødvendige midler og tilladelser til at afprøve den på sundhedspersonale efter hollandsk eksempel.
Derudover håber de på at kunne teste den på ældre borgere over 65 år til efteråret.
- Den er klar – den er til at hive ned fra hylderne, fordi det er standardprodukt. Så vi ville kunne gå i gang lige så snart, vi har penge og tilladelse, fortæller Christine Stabell Benn.
Indtil videre har forskerne søgt støtte fra staten og Novo Nordisk, som de har fået afslag fra begge steder.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvad er status for en ny kur? Og hvis kuren først bliver klar i 2021, får vi så en større verdenskrise, der vil berøre os alle sammen?
Denne artikel er blevet til på baggrund af spørgsmål, flere fynboer har sendt til os.
For når musen udvikler antistoffer mod covid-19, kan forskerne udvælge de celler, der producerer de bedste antistoffer mod virussen.
Testen minder til forveksling en graviditetstest, hvor små striber viser, om den testede er syg. Hvis striberne ikke kommer, er den testede rask. Antistofferne skal sidde på testen, så de reagerer og kan lave en farve, hvis de møder virus.
Skal være klar om seks måneder
På nuværende tidspunkt foregår en test for covid-19 ved, at patienten bliver podet i halsen. Prøven sendes herefter til et laboratorie. Ifølge Jonas Heilskov Graversen findes der også testmetoder, som er lidt hurtigere, men de opfanger ikke virussen i dens tidlige faser.
Derfor er målsætningen for SDU-forskerne og Bioporto, der har mange års erfaring med at udvikle testmetoder, at udvikle en test, der både er hurtig og opfanger virussen tidligt.
Klar til at øge mængden af tests:
- Det er ikke et Pentabase-projekt, det er et dansk projekt
Siden den odenseanske virksomhed Pentabase kom med et opråb til regeringen om, at de kunne levere coronatests, er det gået stærkt for virksomheden. De er glade for at kunne gøre en forskel, men ikke glade for baggrunden.
Søndag kom Pentabase med et opråb til regeringen om, at de kunne hjælpe med at levere coronatests til myndighederne.
Og så begyndte både mail og telefonen at gløde hos den odenseanske virksomhed.
- Der skete jo rigtig meget i går, som vi er begyndt at følge op på. Vi lægger strategier for, hvordan vi kan løfte kapaciteten og bidrage mest muligt, siger Ulf Bech Christiansen, der er direktør for Pentabase.
Siden telefonen søndag begyndte at bimle og bamle, har direktøren været nødt til at genansætte personale, der ellers var rykket videre. For eksempel ansatte, der har startet deres egen virksomhed, men som er ramt af krisen.
Ulf Bech Christiansen har brug for så meget arbejdskraft som muligt, og han håber, at det er nok til at klare opgaven.
- Jeg håber, at vi kan løfte arbejdspresset. Jeg ved, at alle mine fantastiske medarbejdere knokler en vis legemsdel ud af bukserne, siger Ulf Bech Christiansen.
Signaler fra sundhedsministeren
Under normale omstændigheder skal en sådan ordre i udbud, inden regeringen må købe fra private virksomheder, men Ulf Bech Christiansen håber, at det krav bliver sat til side på grund af behovet for flere tests.
- Jeg er bekendt med problemstillingen omkring udbud, men jeg synes ikke tiden er til at diskutere holdninger om udbud. Jeg vil gerne gøre det, når krisen er overstået og så kan vi evaluere på, hvad vi kan gøre bedre, hvis en krise som den her sker igen, siger Ulf Bech Christiansen.
Han håber, at de allerede fra i næste uge kan øge mængden af coronatests, alt efter hvad regeringens krav er. Hvis alt går, som direktøren håber, kan de gennemføre 10.000 coronatests om dagen.
- Der var signaler fra sundhedsministeren om, at vi løser udfordringerne. Og det regner jeg med, at vi gør, siger Ulf Bech Christiansen.
Glade for at kunne gøre en forskel
Men han har ikke lyst til at være den eneste virksomhed, der bidrager til flere coronatest i Danmark.
- Vi er nok ikke den eneste virksomhed, der kan bidrage i det her. Men vi har en rimelig stor kapacitet, hvis vi gør det sammen med sundhedsvæsnet.
- Jeg håber, der kommer andre spillere på banen, så man hele tiden gør hinanden gode. Så hvis virussen muterer, kan vi få det løst hurtigst muligt. Det er ikke et Pentabase-projekt det her, det er et dansk - eller globalt projekt, siger Ulf Bech Christiansen.
For den odenseanske virksomhed er det en speciel situation at stå i.
- Det er helt surrealistisk. Vi er ikke glade for baggrunden, men vi er glade for at kunne gøre en forskel, siger Ulf Bech Christiansen.
Men lige nu kan forskerne ikke love, at det vil lykkes for dem at udvikle en sådan test, medgiver Jonas Heilskov Graversen fra Syddansk Universitet.
- Det kan vi ikke. Det er meget tidligt. Men der er allerede lignende metoder til at identificere influenza og hiv, så der er begrundet belæg for at tro, at det virker, men det er en langstrakt proces, forklarer han.
Forskerne håber, at en test kan være klar inden for seks måneder, så den kan bruges, hvis der kommer en anden bølge af covid-19 i løbet af efteråret.
Flere personer er kommet til skade, efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Ifølge Fyns Politi er der "umiddelbart tale om tre personer, som er involveret i ulykken". Personernes tilstande er uvis.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
Flere tilskadekomne
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at “tre personer er involveret i ulykken”.
Om der er tale om beboere i ejendommen, eller personer der arbejdede på stedet, oplyser Fyns Politi ikke. Det uddyber heller ikke, hvor slemt tilredt personerne er.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her