Julie lider af svær anoreksi:
- Jeg vil bare gerne leve livet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
27-årige Julie Larsen har været indlagt flere gange på grund af anoreksi. En lidelse der startede med at leve og spise sundt. Nu har spiseforstyrrelsen så stor magt over hende, at hun konstant er i behandling for underernæring.
Deltag i afstemningen - tryk på banneret herunder:
- De sidste par år er det gået meget ned ad bakke.
Sådan lyder det fra Julie Larsen, da vi møder hende ved Lokalpsykiatrien ved havnen i Odense, hvor Julie Larsen ofte går til samtale for sin spiseforstyrrelse.
Hun er 27 år, og siden hun var 15 år, har hun været diagnosticeret med anoreksi. Lidelsen er taget voldsomt til de sidste år, og hendes store grønne dunjakke står i voldsom kontrast til benene, der stikker ud under.
- Jeg har forsøgt forskellige behandlingsformer og bosteder, men uden at der er noget, der har hjulpet mig, fortæller Julie Larsen.
Da TV 2/Fyn talte med Julie Larsen i starten af marts, var hun jævnligt indlagt på endokrinologisk afdeling for at blive fysisk stabiliseret, da hendes vægt er så lav. Et indlæggelsesforløb med få dages udskrivelse, hvorefter Julie Larsen skal vende tilbage i behandling.
Spiseforstyrrelsen kom snigende
Som 15-årig blev Julie Larsen indlagt første gang for sin spiseforstyrrelse, men lidelsen var startet år forinden.
- Spiseforstyrrelsen er kommet snigende et par år forinden, tænker jeg. Det begyndte omkring konfirmationsalderen.
Julie Larsen havde ikke opfattelsen af, at hun var ved udvikle en spiseforstyrrelse, da hun gradvist begyndte at ændre sin kost og indtag.
- Det begyndte med tanker om at leve og spise sundt og passe mig selv og min krop. Jeg tænkte, at fysisk havde jeg ikke behov for slik og usunde ting. Mennesket behøver ikke sukker for at have det godt.
Slik og sukker blev langsomt skåret fra kosten, men det udviklede sig hurtigt til at omfatte andre ting, som kalorier og vægt. Julie Larsens tanker om at leve sundt blev til en kontrol.
- Jeg tror, at det var let for mig at ty til de tanker, for det var noget jeg kunne kontrollere. Jeg kunne hurtigt styre, hvad jeg indtog, og hvad jeg ikke indtog. Jeg kunne se, at hver gang jeg gik op på min vægt, så var tallet mindre. Hver gang.
Konflikter med sin identitet
Ved Lokalpsykiatrien i Odense går Julie Larsen til samtaler med specialist i psykoterapi og overlæge Maria Guala. I sit arbejde møder hun mange unge personer med spiseforstyrrelser, og hun lægger vægt på, at en spisefortyrrelse er en psykiatrisk lidelse.
- En spiseforstyrrelse indebærer, at man har konflikter med sin identitet, og måden man opfatter sig selv på, som bliver for konkrete. Det kunne for eksempel være, at hvis man er tynd, så er man glad, et godt menneske eller succesfuld.
Selvom spiseforstyrrelser har været kendt i mange år, ved man ikke så meget om lidelsen. Men ifølge Maria Guala ved man noget om, hvad der kan starte en spiseforstyrrelse
- Triggere kan være stressfaktorer som at gå ind i puberteten, blive gravid og føde eller overgangsalderen. Det er forandringer i livet, som indebærer forandringer i kroppen, fortæller overlægen.
Store emotionelle ændringer i livet kan også være en trigger. Det kan for eksempel være sin egen skilsmisse eller sine forældres, lyder det fra Maria Guala:
- Det er triggere. Det er ikke årsager til spiseforstyrrelser. Man ved ikke så meget om selve årsagerne.
Årsager skal blandt andet findes ved personernes mentale modstandskraft.
Spiseforstyrrelsen lå lige til højrebenet
I psykiatrien arbejder læger som Maria Guala med en såkaldt stress og sårbarhedsmodel, som kan bruges til at vurdere indflydelsen af stress på ens mentale sårbarhed. Personers sårbarheder er forskellige og stressfaktorer vil derfor have forskellige udfald, hvor nogle personer nemmere vil udvikle en psykisk lidelse. Noget som Julie Larsen kan genkende:
- Personlighedsmæssigt har det ligget lige til højrebenet, at jeg har udviklet en spiseforstyrrelse, fortæller Julie Larsen
- Den her 12-tals perfektionistiske pige, der gerne vil leve op til mine egne høje krav og forventninger, som jeg tænker, at andre har til mig.
Selve triggeren for Julie Larsens spiseforstyrrelse skal måske findes i hendes familieliv. En trigger i hendes tidlige teenageår som sammen med hendes sårbarhed, kan være skyld i hendes mangeårige spiseforstyrrelse.
- Der har været nogle ting på hjemmefronten, som har været problematiske og svære at være vidne til.
Julie Larsens storesøster blev ramt af sygdom, og det påvirkede Julie Larsen mere end hun på det tidspunkt var klar over.
- Når jeg tænker tilbage, så var det nogle skræmmende ting der skete i forbindelse med hendes sygdomsforløb, hvor jeg var bekymret og oplevede angst på hendes vegne.
Lidelse med stort tabu
Officielt har 75.000 personer i Danmark en spiseforstyrrelse, men det forventes at tallet er meget højere, da lidelsen er forbundet med stort tabu. Spiseforstyrrelse er en fællesbetegnelse for tre lidelser, hvor anoreksi, som Julie Larsen lider af, nok er den mest kendte. Den er kendetegnet ved et vægttab, som er fremkaldt og vedligeholdt af personen selv. Ved bulimi indtager man store mængder mad, hvorefter man tvinger sig selv til at kaste det op. Fælles for både bulimi og anoreksi er at lidelserne forårsager store vægttab.
Den sidste og nyeste spiseforstyrrelse er tvangsoverspisning, hvor en person gentagne gange spiser store mængder mad inden for kort tid. Tvangsoverspisning kaldes i praksis for BED (Binge Eating Disorder), og tal fra psykiatrifonden anslår at op mod 50.000 personer mellem 15 og 45 år lider af BED i Danmark.
Det store tabu, som er forbundet med at lide af en spiseforstyrrelse, kan gøre det svært for personer at indse, at de behøver hjælp eller at bede om hjælp.
En svær lidelse at forstå
I mere end 12 år har Julie Larsen nu levet med sin spiseforstyrrelse, som har betydet flere indlæggelser. Det er svært at blive fri af en spiseforstyrrelse, når den først har fået kontrol over en.
- Det er en selvdestruktiv lidelse, og det er en form for forkert håndtering af nogle ting, som er svære.
Det kan være svært for personer, der ikke lider af en personforstyrrelse, at forstå, hvad der kan få en til at udvikle og bibeholde en spiseforstyrrelse. Julie Larsen forstår godt, at det kan være svært at sætte sig i hendes sted.
- Personer, der har det godt med dem selv og som er tilfredse med dem selv og deres liv, vil ikke udvikle en spiseforstyrrelse, fordi det er så selvdestruktivt, forklarer Julie Larsen og tilføjer:
- De ville aldrig byde dem selv at gå igennem flere dage uden vådt eller tørt.
Det hjælper ikke at gå med problemerne selv
Julie Larsen spiseforstyrrelse er taget til i de sidste år, og nu synes vejen ud af spiseforstyrrelsen ualmindelig lang. Derfor har hun en klar opfordring til personer, som måske går og kæmper med nogle ting, der er svære at tale om.
- Det med selv at gå med nogle ting, som er svære, hjælper ikke. Så al den hjælp man kan få, hvor man kan åbne op. Al åbenhed, om hvad der foregår inden i en, er godt og hjælper.
For Julie Larsen fortsætter kampen mod spiseforstyrrelsen, og håbet om at kunne blive fri af den. Men hun er stadig svært syg, og indlæggelserne og samtalerne på Lokalpsykiatrien fortsætter.
- Jeg har svært ved, at give mig selv lov til at nyde og bare nyde livet. Hvis der var noget, jeg gerne ville lære, så var det bare at leve livet.
Et sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter - ét fra hvert af regionens fem sygehuse - er med i projektet "Et Sundere Syddanmark", og det er op til borgerne via SMS-stemmer at bestemme, hvilke af projekterne der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Fælles for projekterne er, at de tilrettelagt sådan, at borgerne bliver inddraget i forskningen.
Puljen fordeles med 1 million kroner til det projekt, der får flest SMS-stemmer, 600.000 kroner til andenpladsen og 400.000 kroner til tredjepladsen.
Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV SYD.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense som bliver sendt direkte på TV 2/Fyn og TV SYD Tirsdag den 3. november.
Deltag i afstemningen - tryk på banneret herunder:
Maja har haft kronisk tarmbetændelse i 13 år:
- Man kan ikke være der for sin søn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Maja Palmvig blev som 30-årig diagnosticeret med den kroniske tarmbetændelse colitis ulcerosa. Sygdommen betyder lange sygemeldinger og manglende energi i hverdagen.
Deltag i afstemningen - tryk på banneret herunder:
- Jeg havde fuldstændig glemt reglerne, lyder det fra Maja Palmvig, mens hun sidder ved spisebordet i stuen med sin mand og deres søn og spiller brætspillet Afrikas Stjerne. Heldigvis har Felix Klindt Palmvig på 9 år ikke glemt reglerne, og han instruerer pænt sin mor.
Ved siden af spillepladen står kaffe, kakaomælk og slik, og familien nyder en stund med hinanden. Men endnu en spiller er med ved bordet. En usynlig spiller som hurtigt kan afbryde hyggen. Det er Maja Palmvigs sygdom, colitis ulcerosa.
- Jeg har haft colitis ulcerosa i 13 år, og jeg var omkring 30 år, da det blev konstateret, fortæller Maja Palmvig.
Maja Palmvig havde i lang tid haft problemer med maven, og efter længere tids ubehag tog hun til sin læge. Ved lægen fik hun at vide, at det kunne skyldes stress på arbejdet. Men lægen henviste Maja Palmvig til en undersøgelse på Odense Universitetshospital.
“Det er ofte invaliderende på mange områder.”
- Her kunne de hurtigt konstatere, at jeg havde colitis ulcerosa i den nederste del af tyktarmen.
En uhelbredelig sygdom
Colitis ulcerosa er en kronisk tarmbetændelse, hvilket betyder at sygdommen ikke kan helbredes. I Danmark lider flere end 60.000 personer af kronisk tarmbetændelse, og det dækker over de to sygdomme colitis ulcerosa og Morbus Crohn.
Colitis ulcerosa findes i tyktarmen og Morbus Crohn i tyndtarmen. Symptomerne ved begge er ens, hvor personer med lidelserne kan opleve blodig diarré, mavesmerter, feber og vægttab. Den præcise diagnose stilles ved hjælp af kikkertundersøgelser, men man kan ikke blive rask.
- Sygdommene rammer typisk personer i alderen fra 15 til 35 år, og så er det sygdomme, som man skal leve med resten af livet, forklarer professor og overlæge ved Center for Klinisk Epidemiologi Bente Mertz Nørregård.
Nogle personer med kronisk tarmbetændelse kan have et normalt liv, hvor de ved hjælp af medicin kan holde sygdommen nede. Andre oplever perioder, hvor betændelsestilstanden pludselig blusser op.
- Det er ofte invaliderende på mange områder. Man kan have problemer ved at gennemføre sin uddannelse, fortæller Bente Mertz Nørregård og tilføjer:
- Man kan også have vanskeligheder ved at passe sit arbejde, hvis man ikke får kontrol over sygdomsaktiviteten ved de her tilstande.
Gik ud over arbejdet
13 år efter, at Maja Palmvig fik konstateret Colitis Ulcerosa, besværliggør sygdommen stadig hendes hverdag. Faktisk har hun været nødt til skifte arbejde, og har været ramt af længere sygemeldinger, og det er selvom behandlingen i starten af hendes sygdom faktisk virkede.
- Min hverdag fungerede egentlig, men jeg var bevidst om, at jeg ikke kunne arbejde i det tempo, som jeg før havde kunne.
Maja Palmvig søgte væk fra sit arbejde som sælger, hvor hun kørte rundt i store dele af Danmark. Hun fik et andet arbejde, hvor hun kunne være mere stationær. Herefter gik det godt for Maja Palmvig og hendes sygdom var under kontrol.
- Der var en lang periode, hvor jeg kunne klare det med fire piller om dagen.
Blev indlagt
Da Maja Palmvig blev gravid, gik sygdommen igen i udbrud, og det fortsatte i tiden efter at hun havde født. Siden har Maja Palmvig haft jævnlige udbrud, hvor hun har fået forskellige medicinske behandlinger. På et tidspunkt blev symptomerne faktisk så voldsomme, at hun tog kontakt til sygehuset.
- Der blev jeg så indlagt og fik binyrebarkhormon, fortæller Maja Palmvig.
- Det slog det så ned, hvorefter jeg startede med behandling på dagsafsnittet på afdeling S.
S er afdelingen for medicinske tarmsygdomme på Odense Universitetshospital, hvor Maja Palmvig nu jævnligt er til kontrol.
“Det er de konsekvenser, der slår hårdest. Man kan ikke være der for ham eller sin mand.”
Ingen energi
Rundt om spisebordet fortsætter jagten på Afrikas Stjerne, og Felix Klindt Palmvig nyder hyggen og konkurrencen med sin far og mor. Det er ikke altid, at Maja Palmvig har energi til at lege med sin søn.
- Nogle gange kan hun være meget stille og ikke lave så mange ting, som jeg gerne vil. Det er kedeligt, lyder det fra Felix.
Maja Palmvig har talt med sin søn om sygdommen, men det kan være svært at forstå i den alder, at ens mor ikke har så meget energi.
- Efter det sidste voldsomme udbrud, kom Felix og sagde ”Mor vi har ikke hoppet i trampolin i rigtig lang tid!”. Nej, det har vi ikke, for mor hun har været træt, fortæller en berørt Maja Palmvig og fortsætter:
- Det er de konsekvenser, der slår hårdest. Man kan ikke være der for ham eller sin mand.
Også for Mads Klindt Poulsen fylder hans kones sygdom i hverdagen.
- Det er en tredjepart, der kommer ind i forholdet på en måde. Der er nogle ting, som man ikke kan kontrollere, og det skal man vende sig rigtig meget til, forklarer han.
Kan ende med stomi
Der findes ingen kur, som kan helbrede kronisk tarmbetændelse, men kun behandlinger som kan nedsætte symptomerne.
- Man skal have medicinsk behandling gennem ens liv, men der er også en risiko for, at man skal have kirurgisk behandling, forklarer Bente Mertz Nørgård og fortsætter:
- Det indebærer, at man får fjernet et stykke af sin tarm, hvorefter man får en stomi.
En stomi er en pose på maven, hvor tarmen ender ud i. Da TV 2 Fyn talte med Maja Palmvig tilbage i marts måned, var der kun få behandlinger tilbage, som kunne hjælpe hende.
Et sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter - ét fra hvert af regionens fem sygehuse - er med i projektet "Et Sundere Syddanmark", og det er op til borgerne via SMS-stemmer at bestemme, hvilke af projekterne der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Fælles for projekterne er, at de tilrettelagt sådan, at borgerne bliver inddraget i forskningen.
Puljen fordeles med 1 million kroner til det projekt, der får flest SMS-stemmer, 600.000 kroner til andenpladsen og 400.000 kroner til tredjepladsen.
Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV SYD.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense som bliver sendt direkte på TV 2/Fyn og TV SYD Tirsdag den 3. november.
- Der er et præparat tilbage, som man kan afprøve, ellers er konsekvensen, at jeg skal have en stomi. Det er en tanke, som jeg også skal vænne mig til, og som min mand skal vende sig til.
Maja Palmvig har senest fortalt til TV 2 Fyn, at den sidste medicinske behandling ikke har virket. I januar er hun skrevet op til operation, hvor hun får lagt en stomi.
Deltag i afstemningen - tryk på banneret herunder:
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her