6. apr. 2020 kl. 11:53
Fyn

Videodagbog:
  • Det er blevet hverdag i ambulancerne

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

De fynske ambulancer rykker fortsat ud flere gange i døgnet. Selvom det kun er ved nogle ture, at der køres til mulige coronasmittede, er rutinerne nu ændret ved alle ture.

Oplever du tør hoste, feber eller vejrtrækningsbesvær? Det spørgsmål vil blive stillet af ambulancepersonalet, selvom du har brækket armen. Forholdsreglerne ved den nye coronavirus er nu blevet rutine i de fynske ambulancer.

- Vi spørger alle patienter, som vi kommer ud til, om de har symptomer på corona. Er der bare det mindste, så er det på med de nødvendige værnemidler, fortæller Daniel Søbjerg.

Læs også: Videodagbog: Corona har betydet nye procedurer i ambulancerne
Gå tilbage Del
3. apr. 2020 kl. 17:48
Fyn

Videodagbog: Corona har betydet nye procedurer i ambulancerne

Corona fylder meget i hverdagen for alle. Ikke mindst i sundhedsvæsenet. Her har ambulancepersonalet også ændret procedurene.

For fire uger var det ikke nødvendigt, at tage en dragt samt handsker og maske på, når Christina Jensen og hendes makker på ambulancen skulle ud til patienter. Men det er det i høj grad nu.

- Vi har lige fået en tur med OBS-corona, og min makker står bagved mig og tager beskyttelsesudstyret på.

Sådan fortæller Christina Jensen, som er ambulancebehandler ved Ambulance Syd. Hende og hendes makker gør sig klar til at køre med en mulig coronasmittet patient, en såkaldt OBS-coronapatient, der udviser symptomer, men som ikke er blevet testet positiv for smitten.

Den yderst smitsomme corona-virus, har lagt verden ned med over en million smittede på verdensplan, og for lidt over en måned siden, kom den til Danmark.

- Jeg har ikke været med til at køre nogen, som har været testet positive, fortæller Christina Jensen, og fortsætter:

- Men vi kører ud, hvis folk har de symptomer, som hører ind under corona.

Kun én behandler ved patienten

Fremme ved OBS-coronapatienten er det hendes makker, der går ind og tilser patienten.

- For at begrænse brugen af værnemidler, nøjes vi med én behandler, der tilgår patienten, forklarer Christina Jensen.

Imens sidder hun tilbage i bilen og venter. Det er hende, som skal køre tilbage til hospitalet, mens hendes makker sidder bag i ambulancen sammen med patienten. Denne del af proceduren er ikke ændret. Der skal altid vil være en ambulanceredder sammen med patienten i ambulance. Alligevel er det ikke helt, som det plejer.

- Men vi er blevet bedt om at foretage os så lidt som muligt med de her patienter, så det er nyt i forhold til andre patienter, som jo kan få behandling på vej til hospitalet, siger Christina Jensen og tilføjer:

- Jo mere vi behandler dem og rører ved dem i bilen, des større er smittefaren for os og andre patienter, som skal med ambulancen senere.

Procedurer ændrer sig hele tiden

Den nye tilgang til patienter er uvant for Christina Jensen. Hun er dog klar over, at det er det, der kræves i denne tid:

- Vores ledelse holder os opdateret med det, der kommer fra Statens Seruminstitut. Vores tilgang til patienterne og vores måde at håndtere dem på bliver hele tiden tilpasset udmeldingerne.

Selvom corona er en ny belastning for sundhedsvæsenet, så er der ikke flere ambulancereddere på vagt, end der normalt ville være.

- Der bliver ikke kørt flere ture. Snarere tværtimod. Dem, der ville ringe med en nedgroet negl, de ringer ikke nu. De har ikke lyst til at komme på sygehuset, forklarer hun.

Ikke kun coronapatienter

Ambulancen er nået frem til sygehuset, og Christinas makker er gået ind med patienten til sygehuspersonalet. Imens står Christina Jensen ved ambulancen, der nu står med alle dørene åbnet.

- Vi skal lufte ud i mindst ti minutter, efter der har været en OBS-coronapatient, forklarer hun.

Efter udluftning rengører begge reddere ambulancen indvendigt. Det bliver gjort grundigt og med masser af sprit.

- Vi rengører jo normalt båre og bil efter hver patient normalt, siger hun og fortsætter:

- Men der er strengere regler nu, som vi følger. Derfor skal vi rengøre og desinficere, mere end normalt.

Selvom der er rigtig meget fokus på corona og coronasmitte, er der stadig andre patienter, der har brug for hjælp. Hverken Christina og hendes makker eller deres kolleger kører udelukkende med de såkaldte OBS-coronapatienter, og det er en god ting, mener hun.

- Hvis vi alle sammen kun skulle køre med OBS-coronapatienter, så ville der ikke være ret mange ambulancer på vejene. Indtil nu går det rigtig fint, for folk er gode til at passe på sig selv. Det skal de blive ved med.

Daniel Søbjerg har været ambulanceredder i ti år, men han har ikke oplevet noget som coronavirussen før.

- I starten var der nye ændringer til procedurer, hver gang vi startede vagt. Og det kunne laves helt om to gange på en dag, siger Daniel Sjøbjerg og fortsætter:

- Nu er det faste procedurer, og det er blevet mere rutine for os.

Mere planlægning

Køres der ud til en person, som har symptomer på corona, så rykkes der ikke ud med sirener. Tempoet er roligt og det giver personalet tid til at planlægge turen.

- Vi har efterhånden fået det øvet lidt, og vi kører stille og roligt. Vi giver os tid til at planlægge besøget, forklarer Daniel Søbjerg.

Fremme ved den mulige coronapatient, påfører én af redderne sig værnemidler og tager kontakten. Herefter gives et mundbind, som patienten selv tager på.

Læs også: Videodagbog fra sundhedsvæsenet:
  • Samarbejdet er fantastisk
Gå tilbage Del
2. apr. 2020 kl. 22:48
Fyn

Videodagbog fra sundhedsvæsenet:
  • Samarbejdet er fantastisk

Fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.

Overlæge Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital er en af de fynboer, der står allerforrest i kampen mod covid-19, coronavirus, der i disse uger påvirker alle danskeres hverdag.

Til hverdag er han udover overlæge også professor i indvandrermedicin og global sundhed ved Syddansk Universitet, ligesom han altså er daglig leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

Nu arbejder han på corona-afsnittet, hvor han sammen med andre fagpersoner hjælper de personer, der er indlagt med coronavirus på sygehuset i Odense.

Og så laver han med sin mobiltelefon videodagbog til TV 2/Fyn, så du kan få et unikt indblik i hverdagen på corona-afdelingen på OUH.

“Det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive”

— Ngoc, sygeplejerske, corona-afsnittet, OUH

- Her står to af mine kolleger, som skal ind og scanne en patient. De er ved at tage tøj på, og det gør vi rigtig mange gange hver dag, siger overlægen med henvisning til den ganske omfattende række af værnemidler, de to sygeplejersker er i gang med at iføre sig.

Fantastisk at være her

Overlægen går videre, og et andet sted på afdelingen møder han en kvindelig kollega, Ngoc, som han normalt arbejder sammen med på indvandrermedicinsk afdeling på sygehuset.

Nu er de begge tilknyttet corona-afsnittet.

- Det er en helt anden form for arbejde, vi laver her. Men det er ret fantastisk at være her, fordi man har samlet syv forskellige afdelinger med sygeplejersker fra forskellige ambulatorier og forskellige specialer. Men det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive i forhold til, hvordan vi hjælper hinanden og kommer igennem den her tid, fortæller hun om hverdagen på afsnittet.

Tilbage ved sit skrivebord kan Morten Sodemann gøre status efter dagen på Odense Universitetshospital.

En dag, hvor antallet af indlagte med en diagnose på coronavirus igen faldt.

- Så er det slut på endnu en dag her på corona-afsnittet. Det ser fredeligt ud, der kommer færre patienter, og vi har udskrevet patienter igen i dag fra sygehuset - også med flere sygdomme, som ikke var corona, siger Morten Sodemann.

Han runder videoen af med en opmuntrende besked:

- Og det er stadigvæk en fornøjelse af arbejde her.

- Vi skal have så lidt fysisk kontakt til patienten som muligt. Derved mindsker vi smitterisikoen over for os selv og andre.

Efter at en mulig coronapatient er kørt til sygehuset, så skal alt i bilens bårerum rengøres. Her kan planlægning mindske mængden af udstyr, der skal rengøres, og derved kan der spares tid.

- Vi prøver at lave et beskidt område omme bagi og et rent foran. Det vil sige, at alt som vi ikke vil have beskidt, det lægger vi om foran, siger Daniel Søbjerg.

Ikke alle køres til sygehuset

Selvom ambulancerne kører ud til dem, der udviser symptomer på at være smittet med corona, er det ikke alle, som tages med til sygehuset.

- Vi kører også såkaldte tilsynsture, hvor vi i kontakt med en læge vurderer, om patienten skal indlægges eller kan blive i sit eget hjem, forklarer Daniel Søbjerg og supplerer:

Læs også: Videodagbog fra sundhedsvæsnet:
  • Er det stilhed før stormen?
Gå tilbage Del
1. apr. 2020 kl. 21:10
Fyn

Videodagbog fra sundhedsvæsnet:
  • Er det stilhed før stormen?

Tre fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.

Vi hepper på dem. De får gratis pizzaer for deres arbejde. På Vesterbro i København klappes der højlydt ud af vinduerne for at hylde dem, der holder samfundet kørende.

De skal redde liv, når epidemien raser over Danmark.

“Er det stilhed før stormen? Ja, måske”

—  Anne-Marie Palm-Johansen, sygeplejerske, OUH Svendborg

Læger, sygeplejerske, ambulancereddere og mange flere. Sundhedsvæsnet. De skal stå klar, når det vælter ind med patienter. Hvis det vælter ind med patienter.

For hvordan er det for dem at stå og vente på epidemiens rasen? Hvordan er deres dag?

TV 2/Fyn har fået tre fagpersoner fra sundhedsvæsenet til at lave en videodagbog, så du kan få et indblik i, hvordan deres hverdag er helt fremme i frontlinjen i kampen mod covid-19, coronavirus.

Sygeplejersken

- Er det stilhed før stormen? Ja, måske, siger sygeplejerske Anne-Marie Palm-Johansen.

Hun arbejder på Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på OUH i Svendborg, hvor alting blev vendt op og ned, den dag statsminister Mette Frederiksen trådte ind i Spejlsalen på Christiansborg og annoncerede, at Danmark lukkede ned.

Pludselig tager alting meget længere tid på afdelingen i Svendborg, og arbejdsgangene skulle laves om fra den ene dag til den anden.

- Vores hverdag lige nu er meget anderledes, end vi plejer. Vi tager imod langt flere isolationspatienter, og det tager længere tid at arbejde med patienter, der er isoleret. Vi skal have værnemidler på, og arbejdsgangene tager længere tid, fordi vi skal blive inde på stuerne og gøre så meget færdigt, som overhovedet muligt, siger Anne-Marie Palm-Johansen.

I hendes videodagbog er hun på natarbejde. Derfor ånder der fred og ro på afdelingen.

Se Anne-Marie Palm-Johansens videodagbog i toppen af artiklen.

Overlægen

I Odense sidder overlæge Morten Sodemann ved sit skrivebord på OUH. Han er lige blevet færdig med at gå stuegang.

Selvom coronaepidemien har vendt op og ned på sundhedsvæsnet, sporer man en del optimisme i hans videodagbog.

- Kurven er knækket for anden dag i træk, så vi er glade, ikke?, spørger han.

Hans kollega Hanne vender sig om, smiler til kameraet og nikker.

- Jo, det er vi, bekræfter hun.

Ligesom i Svendborg måtte OUH i Odense også lave en dedikeret coronaafdeling næsten fra den ene dag til den anden.

- Det svære er at opfinde en ny afdeling og nogle nye rutiner i den her situation, samtidig med at det dengang så ud til, at der ville komme enormt mange patienter, siger Morten Sodemann.

Og selvom tallene både på verdensplan og i Danmark viser en stigning i antallet af smittede, så bliver der ifølge Morten Sodemann udskrevet flere raske, end der dør.

- Midt i alle de forfærdelige tal, der bliver præsenteret i medierne, så er det jo sådan, at vi udskriver langt flere raske - end den anden vej, så at sige, siger Morten Sodemann.

Onsdag kom det frem, at der er udskrevet 894 coronapatienter. Af dem var der onsdag morgen i alt udskrevet 36 raskmeldte personer fra OUH.

Paramedicineren

På en ambulancestation i Dalum sidder Daniel Storbjerg. Han har lige lavet aftensmad med sine kolleger.

De er reddere. Ambulanceassistenter, behandlere og paramedicinere hos Ambulance Syd, som står klar til at hente og hjælpe de fynske patienter, der måtte få brug for det.

Men for nu ånder der også fred og rå på stationen i Dalum.

Forude venter natten - og måske stormen.

- Nogle vil helst ikke indlægges på sygehuset, så kan det vurderes, at indlæggelse ikke er nødvendigt, så bliver patienterne i deres eget hjem. Det vælger mange at blive.

Selvom mange vælger at blive i eget hjem, så rykker Daniel Søbjerg og kollegaerne ud til alle der henvender sig med coronasymptomer.

- Vi kører ud til alle, der viser det mindste tegn på coronasmitte. Ligegyldigt hvad.

29. nov. 2024 kl. 21:50

Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har

LYT
Del

Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.

Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.

Læs også: Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 11:42

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

Arkiv / TV 2

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.

Læs også: Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 19:08

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.

29. nov. 2024 kl. 20:49
Rikke Mathiassen Grafik: Carina Randeris

Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort

LYT
Del

Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.

Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.

- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.

Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.

Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.

- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.

29. nov. 2024 kl. 16:36

Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt

LYT
Del

Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.

Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.

- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.

Tråde til angrebet på Israel 7. oktober

Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.

Læs også: Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 14:06

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.

Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.

29. nov. 2024 kl. 19:53
William Borst Lorentzen

Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont

LYT
Del

Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.

I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.

Potentielt lange udsigter

Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.

Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.

- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.

Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.  

29. nov. 2024 kl. 19:08
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

LYT
Del

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

29. nov. 2024 kl. 18:28
Ole Holbech
Lige nu

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

LYT
Del

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

Læs også: Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 16:57

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

OUH

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

29. nov. 2024 kl. 17:15

Fynsk museum afliver stor myte

LYT
Del

Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.

- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.

- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.

I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.

- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.

29. nov. 2024 kl. 16:57
OUH

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

LYT
Del

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Læs også: Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 18:28

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

Ole Holbech

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

29. nov. 2024 kl. 15:15
Fyn

Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"

LYT
Del

Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?

Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.

Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.

Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.

- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.

Skizofren delfin?

Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.

- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.

Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.

Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.

Ikke mere forskning i Delle for nu

Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.

I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.

- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.

- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.

29. nov. 2024 kl. 14:13

Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter

LYT
Del

Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.

Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.

Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.

29. nov. 2024 kl. 14:06
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

LYT
Del

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

29. nov. 2024 kl. 13:57

Hundredevis vil tjene penge på sne

LYT
Del

De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.

Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.

- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.

29. nov. 2024 kl. 12:37

Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival

LYT
Del

Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.

Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Olympen Live afholdes 23. august.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her