6. apr. 2020 kl. 11:53
Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske ambulancer rykker fortsat ud flere gange i døgnet. Selvom det kun er ved nogle ture, at der køres til mulige coronasmittede, er rutinerne nu ændret ved alle ture.


Oplever du tør hoste, feber eller vejrtrækningsbesvær? Det spørgsmål vil blive stillet af ambulancepersonalet, selvom du har brækket armen. Forholdsreglerne ved den nye coronavirus er nu blevet rutine i de fynske ambulancer.

- Vi spørger alle patienter, som vi kommer ud til, om de har symptomer på corona. Er der bare det mindste, så er det på med de nødvendige værnemidler, fortæller Daniel Søbjerg.

Læs også: Videodagbog: Corona har betydet nye procedurer i ambulancerne
Gå tilbage Del
3. apr. 2020 kl. 17:48
Fyn

Videodagbog: Corona har betydet nye procedurer i ambulancerne

Christina Jensen

Corona fylder meget i hverdagen for alle. Ikke mindst i sundhedsvæsenet. Her har ambulancepersonalet også ændret procedurene.


For fire uger var det ikke nødvendigt, at tage en dragt samt handsker og maske på, når Christina Jensen og hendes makker på ambulancen skulle ud til patienter. Men det er det i høj grad nu.

- Vi har lige fået en tur med OBS-corona, og min makker står bagved mig og tager beskyttelsesudstyret på.

Sådan fortæller Christina Jensen, som er ambulancebehandler ved Ambulance Syd. Hende og hendes makker gør sig klar til at køre med en mulig coronasmittet patient, en såkaldt OBS-coronapatient, der udviser symptomer, men som ikke er blevet testet positiv for smitten.

Den yderst smitsomme corona-virus, har lagt verden ned med over en million smittede på verdensplan, og for lidt over en måned siden, kom den til Danmark.

- Jeg har ikke været med til at køre nogen, som har været testet positive, fortæller Christina Jensen, og fortsætter:

- Men vi kører ud, hvis folk har de symptomer, som hører ind under corona.

Kun én behandler ved patienten

Fremme ved OBS-coronapatienten er det hendes makker, der går ind og tilser patienten.

- For at begrænse brugen af værnemidler, nøjes vi med én behandler, der tilgår patienten, forklarer Christina Jensen.

Imens sidder hun tilbage i bilen og venter. Det er hende, som skal køre tilbage til hospitalet, mens hendes makker sidder bag i ambulancen sammen med patienten. Denne del af proceduren er ikke ændret. Der skal altid vil være en ambulanceredder sammen med patienten i ambulance. Alligevel er det ikke helt, som det plejer.

- Men vi er blevet bedt om at foretage os så lidt som muligt med de her patienter, så det er nyt i forhold til andre patienter, som jo kan få behandling på vej til hospitalet, siger Christina Jensen og tilføjer:

- Jo mere vi behandler dem og rører ved dem i bilen, des større er smittefaren for os og andre patienter, som skal med ambulancen senere.

Procedurer ændrer sig hele tiden

Den nye tilgang til patienter er uvant for Christina Jensen. Hun er dog klar over, at det er det, der kræves i denne tid:

- Vores ledelse holder os opdateret med det, der kommer fra Statens Seruminstitut. Vores tilgang til patienterne og vores måde at håndtere dem på bliver hele tiden tilpasset udmeldingerne.

Selvom corona er en ny belastning for sundhedsvæsenet, så er der ikke flere ambulancereddere på vagt, end der normalt ville være.

- Der bliver ikke kørt flere ture. Snarere tværtimod. Dem, der ville ringe med en nedgroet negl, de ringer ikke nu. De har ikke lyst til at komme på sygehuset, forklarer hun.

Ikke kun coronapatienter

Ambulancen er nået frem til sygehuset, og Christinas makker er gået ind med patienten til sygehuspersonalet. Imens står Christina Jensen ved ambulancen, der nu står med alle dørene åbnet.

- Vi skal lufte ud i mindst ti minutter, efter der har været en OBS-coronapatient, forklarer hun.

Efter udluftning rengører begge reddere ambulancen indvendigt. Det bliver gjort grundigt og med masser af sprit.

- Vi rengører jo normalt båre og bil efter hver patient normalt, siger hun og fortsætter:

- Men der er strengere regler nu, som vi følger. Derfor skal vi rengøre og desinficere, mere end normalt.

Selvom der er rigtig meget fokus på corona og coronasmitte, er der stadig andre patienter, der har brug for hjælp. Hverken Christina og hendes makker eller deres kolleger kører udelukkende med de såkaldte OBS-coronapatienter, og det er en god ting, mener hun.

- Hvis vi alle sammen kun skulle køre med OBS-coronapatienter, så ville der ikke være ret mange ambulancer på vejene. Indtil nu går det rigtig fint, for folk er gode til at passe på sig selv. Det skal de blive ved med.

Daniel Søbjerg har været ambulanceredder i ti år, men han har ikke oplevet noget som coronavirussen før.

- I starten var der nye ændringer til procedurer, hver gang vi startede vagt. Og det kunne laves helt om to gange på en dag, siger Daniel Sjøbjerg og fortsætter:

- Nu er det faste procedurer, og det er blevet mere rutine for os.

Mere planlægning

Køres der ud til en person, som har symptomer på corona, så rykkes der ikke ud med sirener. Tempoet er roligt og det giver personalet tid til at planlægge turen.

- Vi har efterhånden fået det øvet lidt, og vi kører stille og roligt. Vi giver os tid til at planlægge besøget, forklarer Daniel Søbjerg.

Fremme ved den mulige coronapatient, påfører én af redderne sig værnemidler og tager kontakten. Herefter gives et mundbind, som patienten selv tager på.

Læs også: Videodagbog fra sundhedsvæsenet:
  • Samarbejdet er fantastisk
Gå tilbage Del
2. apr. 2020 kl. 22:48
Fyn

Videodagbog fra sundhedsvæsenet:
  • Samarbejdet er fantastisk

Morten Sodemann

Fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.


Overlæge Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital er en af de fynboer, der står allerforrest i kampen mod covid-19, coronavirus, der i disse uger påvirker alle danskeres hverdag.

Til hverdag er han udover overlæge også professor i indvandrermedicin og global sundhed ved Syddansk Universitet, ligesom han altså er daglig leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

Nu arbejder han på corona-afsnittet, hvor han sammen med andre fagpersoner hjælper de personer, der er indlagt med coronavirus på sygehuset i Odense.

Og så laver han med sin mobiltelefon videodagbog til TV 2/Fyn, så du kan få et unikt indblik i hverdagen på corona-afdelingen på OUH.

“Det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive”

— Ngoc, sygeplejerske, corona-afsnittet, OUH

- Her står to af mine kolleger, som skal ind og scanne en patient. De er ved at tage tøj på, og det gør vi rigtig mange gange hver dag, siger overlægen med henvisning til den ganske omfattende række af værnemidler, de to sygeplejersker er i gang med at iføre sig.

Fantastisk at være her

Overlægen går videre, og et andet sted på afdelingen møder han en kvindelig kollega, Ngoc, som han normalt arbejder sammen med på indvandrermedicinsk afdeling på sygehuset.

Nu er de begge tilknyttet corona-afsnittet.

- Det er en helt anden form for arbejde, vi laver her. Men det er ret fantastisk at være her, fordi man har samlet syv forskellige afdelinger med sygeplejersker fra forskellige ambulatorier og forskellige specialer. Men det er fantastisk, hvordan det fungerer samarbejdsmæssigt. Alle er bare samarbejdsvillige og positive i forhold til, hvordan vi hjælper hinanden og kommer igennem den her tid, fortæller hun om hverdagen på afsnittet.

Tilbage ved sit skrivebord kan Morten Sodemann gøre status efter dagen på Odense Universitetshospital.

En dag, hvor antallet af indlagte med en diagnose på coronavirus igen faldt.

- Så er det slut på endnu en dag her på corona-afsnittet. Det ser fredeligt ud, der kommer færre patienter, og vi har udskrevet patienter igen i dag fra sygehuset - også med flere sygdomme, som ikke var corona, siger Morten Sodemann.

Han runder videoen af med en opmuntrende besked:

- Og det er stadigvæk en fornøjelse af arbejde her.

- Vi skal have så lidt fysisk kontakt til patienten som muligt. Derved mindsker vi smitterisikoen over for os selv og andre.

Efter at en mulig coronapatient er kørt til sygehuset, så skal alt i bilens bårerum rengøres. Her kan planlægning mindske mængden af udstyr, der skal rengøres, og derved kan der spares tid.

- Vi prøver at lave et beskidt område omme bagi og et rent foran. Det vil sige, at alt som vi ikke vil have beskidt, det lægger vi om foran, siger Daniel Søbjerg.

Ikke alle køres til sygehuset

Selvom ambulancerne kører ud til dem, der udviser symptomer på at være smittet med corona, er det ikke alle, som tages med til sygehuset.

- Vi kører også såkaldte tilsynsture, hvor vi i kontakt med en læge vurderer, om patienten skal indlægges eller kan blive i sit eget hjem, forklarer Daniel Søbjerg og supplerer:

Læs også: Videodagbog fra sundhedsvæsnet:
  • Er det stilhed før stormen?
Gå tilbage Del
1. apr. 2020 kl. 21:10
Fyn

Videodagbog fra sundhedsvæsnet:
  • Er det stilhed før stormen?

Tre fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.


Vi hepper på dem. De får gratis pizzaer for deres arbejde. På Vesterbro i København klappes der højlydt ud af vinduerne for at hylde dem, der holder samfundet kørende.

De skal redde liv, når epidemien raser over Danmark.

“Er det stilhed før stormen? Ja, måske”

—  Anne-Marie Palm-Johansen, sygeplejerske, OUH Svendborg

Læger, sygeplejerske, ambulancereddere og mange flere. Sundhedsvæsnet. De skal stå klar, når det vælter ind med patienter. Hvis det vælter ind med patienter.

For hvordan er det for dem at stå og vente på epidemiens rasen? Hvordan er deres dag?

TV 2/Fyn har fået tre fagpersoner fra sundhedsvæsenet til at lave en videodagbog, så du kan få et indblik i, hvordan deres hverdag er helt fremme i frontlinjen i kampen mod covid-19, coronavirus.

Sygeplejersken

- Er det stilhed før stormen? Ja, måske, siger sygeplejerske Anne-Marie Palm-Johansen.

Hun arbejder på Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på OUH i Svendborg, hvor alting blev vendt op og ned, den dag statsminister Mette Frederiksen trådte ind i Spejlsalen på Christiansborg og annoncerede, at Danmark lukkede ned.

Pludselig tager alting meget længere tid på afdelingen i Svendborg, og arbejdsgangene skulle laves om fra den ene dag til den anden.

- Vores hverdag lige nu er meget anderledes, end vi plejer. Vi tager imod langt flere isolationspatienter, og det tager længere tid at arbejde med patienter, der er isoleret. Vi skal have værnemidler på, og arbejdsgangene tager længere tid, fordi vi skal blive inde på stuerne og gøre så meget færdigt, som overhovedet muligt, siger Anne-Marie Palm-Johansen.

I hendes videodagbog er hun på natarbejde. Derfor ånder der fred og ro på afdelingen.

Se Anne-Marie Palm-Johansens videodagbog i toppen af artiklen.

Overlægen

I Odense sidder overlæge Morten Sodemann ved sit skrivebord på OUH. Han er lige blevet færdig med at gå stuegang.

Selvom coronaepidemien har vendt op og ned på sundhedsvæsnet, sporer man en del optimisme i hans videodagbog.

- Kurven er knækket for anden dag i træk, så vi er glade, ikke?, spørger han.

Hans kollega Hanne vender sig om, smiler til kameraet og nikker.

- Jo, det er vi, bekræfter hun.

Ligesom i Svendborg måtte OUH i Odense også lave en dedikeret coronaafdeling næsten fra den ene dag til den anden.

- Det svære er at opfinde en ny afdeling og nogle nye rutiner i den her situation, samtidig med at det dengang så ud til, at der ville komme enormt mange patienter, siger Morten Sodemann.

Og selvom tallene både på verdensplan og i Danmark viser en stigning i antallet af smittede, så bliver der ifølge Morten Sodemann udskrevet flere raske, end der dør.

- Midt i alle de forfærdelige tal, der bliver præsenteret i medierne, så er det jo sådan, at vi udskriver langt flere raske - end den anden vej, så at sige, siger Morten Sodemann.

Onsdag kom det frem, at der er udskrevet 894 coronapatienter. Af dem var der onsdag morgen i alt udskrevet 36 raskmeldte personer fra OUH.

Paramedicineren

På en ambulancestation i Dalum sidder Daniel Storbjerg. Han har lige lavet aftensmad med sine kolleger.

De er reddere. Ambulanceassistenter, behandlere og paramedicinere hos Ambulance Syd, som står klar til at hente og hjælpe de fynske patienter, der måtte få brug for det.

Men for nu ånder der også fred og rå på stationen i Dalum.

Forude venter natten - og måske stormen.

- Nogle vil helst ikke indlægges på sygehuset, så kan det vurderes, at indlæggelse ikke er nødvendigt, så bliver patienterne i deres eget hjem. Det vælger mange at blive.

Selvom mange vælger at blive i eget hjem, så rykker Daniel Søbjerg og kollegaerne ud til alle der henvender sig med coronasymptomer.

- Vi kører ud til alle, der viser det mindste tegn på coronasmitte. Ligegyldigt hvad.

For 2 timer siden
Tophistorie
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

For 42 minutter siden
Tophistorie
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få transportminister Thomas Danielsen (V) i tale, men han er vendt tilbage med et skriftligt svar på kritikken:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.”

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

For 0 minutter siden
Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.

Opdatering

Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

For 3 timer siden

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

I går kl. 20:36
Fyn

To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.


Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.


Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.


Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.


Forklaring

TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.

Solgt i hele landet

For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.

Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.

Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.

Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.

Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.

Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.

Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.

Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.

Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.

Alexander Aagaard

Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).

Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.

- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.

I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.

Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.

I går kl. 18:19
Anders Høgh

Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.


Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.


- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.


Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.


Illoyal

Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.

Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.

Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.

- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.

- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.

- Gå af, Kasper

Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.

Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Flere løgne

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Fik “gult kort”

Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.

Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.

- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.

Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.

- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.

Læs også: Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Gå tilbage Del
19. jan. 2025 kl. 22:17

Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske

TV 2 Fyn

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.


Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.


- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.


- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.


Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.


Opfordret til at trække sig

I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.

På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.

Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Beskyldt for flere usandheder

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Siger stop

Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.

I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.

- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.

- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.

Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?

- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen

Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.

- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.

Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.

- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.

Beskidt spil

Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.

- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.

- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.

Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.

- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.

Er politik blevet et mere beskidt spil?

- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.

I går kl. 17:38
Peter Salomon

Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.


- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.


- Det skal stoppes

Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.

- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.

Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.

- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.

Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.

Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.

Nedprioriteret

Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.

- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.

Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?

- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.

- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her