Michelin-prestige: Fynske restauranter kan få eftertragtede stjerner

To, måske tre, fynske restauranter er spil til at få en af de eftertragtede Michelin-stjerner. Uddelingen sker sidst på formiddagen.

De attraktive og eftertragtede Michelin-stjerner bliver onsdag uddelt, og igen i år er der en chance for, at Fyn får sin første stjerne og dermed en restaurant, der er i den tunge ende af den gastronomiske vægtklasse. 

I 2016 fik 22 danske restauranter tildelt stjerner, men her blev de fynske restauranter altså forbigået. 

To fynske restauranter bejler kraftigt til guiden. Det er Falsled Kro samt restaurant Pasfall i Odense. Men også restaurant Lieffroy i Nyborg anses for at have pæne muligher for en stjerne.

- Der er ingen tvivl om, at markedsføringsværdien i at få en stjerne er kæmpe stor, så jeg er sikker på, at det vil give ekstra gæster og måske endnu mere liv, siger Thomas Pasfall, ejer af Pasfall. 

Betydning for hele Fyn 

Det er dog ikke kun restauranterne, der får glæde af en stjerne. Potentielt kan opmærksomheden i guiden smitte af på et helt område, mener madredaktør på Fyens Stiftstidende, Morten Vilsbæk.

- Det vil også få stor betydning, fordi vi bliver eksponeret for et købestærkt publikum fra andre lande. Det vil givetvis trække rigtig mange pengestærke turister til, siger Morten Vilsbæk.

Følg uddelingen af Michelin-stjernerne direkte her: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Og det er både Thomas Pasfall og Per Hallundbæk, køkkenchef på Falsled Kro enige i. 

- Om det bliver os eller en anden, det er ikke så vigtigt. Dét, der er vigtigt, er, at vi får brandet Fyn, siger Per Hallundbæk. 

Michelin 

 

Oversigt

    Oversigt