13. aug. 2018 kl. 10:31
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Fynsk kommune ophæver afbrændingsforbud

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Det landsdækkende afbrændingsforbud ophæves mandag i fem jyske kommuner og en enkelt fynsk.

Siden mandag den 2. juli har der været afbrændingsforbud i alle de seks kommuner, som Trekantområdets Brandvæsen kører i.

En af dem er Middelfart Kommune.

Blot to dage efter var afbrændingsforbuddet landsdækkende, og det knastørre sommervejr har fastholdt forbuddet hele sommeren.

Læs også: Afbrændingsforbud: Overraskende få sigtelser
Gå tilbage Del
2. aug. 2018 kl. 13:50
Fyn

Afbrændingsforbud: Overraskende få sigtelser

Janne Nyenstad

Både hos Beredskab Fyn og Fyns Politi er der tilfredshed og overraskelse at spore over antallet af overtrædelser af afbrændingsforbuddet.

Til Fyens.dk oplyser myndighedschef hos Beredskab Fyn, Michael Pedersen, at der har været tale om småbrande i de tilfælde, hvor forbuddet er blevet overtrådt og at der er rejst en sigtelse:

- Så jeg mener, at folk har taget forbuddet til sig. Det har generelt ikke været med vilje, at folk har overtrådt det, siger han til Fyens.dk.

Morten Bujakewitz, politiinspektør ved Fyns Politi, siger at det lave antal sigtelser overrasker ham:

- Jeg tror, at folk generelt har lyttet på, hvad vi har sagt, så forbuddet rent faktisk har virket, siger han.

Afbrændingsforbuddet trådte i kraft 6. juni. I alt 20 gange har Fyns Politi fået anmeldelser, og ifølge Fyens.dk har alle anmeldelserne ført til sigtelser.

Beredskab Fyn oplyser, at man til gengæld har fået ekstraordinært mange henvendelser fra folk, der har været i tvivl om, hvad de måtte og gerne ville være sikre på, at de ikke overtrådte afbrændingsforbuddet, skriver Fyens.dk.

Tændte stort bål

Men det er åbenbart ikke alle, der har hørt om afbrændingsforbuddet, der på grund af tørken stadig gælder for hele Danmark.

Så sent som mandag valgte en mindre virksomhed i det nordlige Odense, at samle en bunke affald midt på en tør græsplæne og sætte ild til det.

Bålet var tre meter i diameter, men det lykkedes at få slukket ilden, inden den spredte sig til bygninger og en nærliggende stubmark.

Men weekendens regnvejr får nu de første kommuner til at ophæve forbuddet.

Det er kommunerne, der er dækket af Trekantområdets Brandvæsen, der mandag klokken 17 får ophævet forbuddet.

- Ud fra en samlet vurdering af de nuværende vejrmæssige forhold, herunder tørkeindekset, ophæves afbrændingsforbuddet nu, oplyser beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen, mandag formiddag til TV SYD.

Trekantsområdets Brandvæsen dækker Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner.

Resten af Fyn afventer

Beredskab Fyn kan endnu ikke sige, om de følger trop og ophæver forbuddet for resten af de fynske kommuner allerede mandag.

- Vi afventer, at DMI får opdateret sit tørkeindeks, da det er ud fra det, vi bedømmer, hvad vi gør. Vi kigger selvfølgelig også på, hvor meget det har regnet, men det er indekset, der indikerer, hvor tørt det er, siger myndighedschef Mikael Enevold Petersen.

Indekset ligger i de fleste fynske kommuner på otte eller ni ud af ti, og det skal ifølge myndighedschefen længere ned, før de ophæver forbuddet.

Afbrændingsforbud

Vær særligt opmærksom på:

• Smid ikke tændstikker, cigaretter eller lignende i naturen
• Undlad at parkere bilen i højt græs, fordi katalysatoren fra bilen kan antænde græsset
• Bruger du grill eller bålsted i privatehaver, så sørg for at have vand i nærheden (for eksempel vandflasker, spand eller haveslange)
• Når du hælder kul fra grillstarteren over i grillen, så vær opmærksom på, at der nemt kan spredes gnister
• Grillen må ikke forlades, før den er slukket
• Hvis du bruger engangsgrill, skal den stå på et ikke-brændbart underlag. Sluk grillen med vand, og husk også at køle området, den har stået på, ned med vand
• Hold øje med vinden, når du tænder åben ild - gnister flyver nemt i naturen

Undtaget fra forbuddet er:

• Brug af grill på etablerede bålsteder, på sanddækkede arealer ved strandene og på uantændeligt underlag (foreksempel flisebelagte pladser eller lignende), såfremt grillen ikke placeres i farlig nærhed af antændelige overflader.
• Brug af grill og bålfade med videre i private haver.
• Brandvæsenets øvelser
• Erhvervsmæssig udførelse af varmt arbejde, bortset fra brug af ukrudtsbrændere. Personer skal være uddannet indenfor brugen af udstyr, eller skal have gennemgået kurset varmt arbejde. Udførelse af varmt arbejde i nærheden af brandbar vegetation, skal ske under skærpet tilsyn. 

Kilde: Beredskab Fyn

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke: Der ledes fortsat efter savnet person

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 10:20

Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo

LYT
Del

Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.

I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.

Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.

Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.

28. nov. 2024 kl. 9:28
Fyn

Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn

Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil

Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil

28. nov. 2024 kl. 9:04

Odense Domkirke skal 3D-scannes

LYT
Del

Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.

Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.

– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.

28. nov. 2024 kl. 8:46
William Borst Lorentzen

Frygtede italiensk flugt fra supersygehus

LYT
Del

Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.

Alternativet var nemlig ikke eksisterende.

Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.

Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.

Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.

Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.

- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.

Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.

Uklart om byggeriet giver overskud

Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.

-  For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.

Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.

CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner. 

Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.

Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.

28. nov. 2024 kl. 8:37

Flere bruger privat lægehjælp i ydertimerne

LYT
Del

Flere danske forsikringsselskaber oplever, at et stigende antal kunder gør brug af deres tilbud om online lægehjælp i ydertimerne og i weekenden, når deres egen læge har lukket.

Det oplyser forsikringsselskaberne Tryg, Alm. Brand Group, Topdanmark og Gjensidige.

Det er særligt børnefamilier, der gør brug af tilbuddene.

Derudover oplyser selskaberne, at henvendelserne ofte er i forbindelse med mindre alvorlige sygdomme såsom hudproblemer og øjenbetændelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her