Afbrændingsforbud: Overraskende få sigtelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
20 gange har Fyns Politi rejst sigtelse for overtrædelse af afbrændingsforbuddet. Folk har taget forbuddet til sig, siger politi og beredskab.
Både hos Beredskab Fyn og Fyns Politi er der tilfredshed og overraskelse at spore over antallet af overtrædelser af afbrændingsforbuddet.
Til Fyens.dk oplyser myndighedschef hos Beredskab Fyn, Michael Pedersen, at der har været tale om småbrande i de tilfælde, hvor forbuddet er blevet overtrådt og at der er rejst en sigtelse:
- Så jeg mener, at folk har taget forbuddet til sig. Det har generelt ikke været med vilje, at folk har overtrådt det, siger han til Fyens.dk.
Morten Bujakewitz, politiinspektør ved Fyns Politi, siger at det lave antal sigtelser overrasker ham:
- Jeg tror, at folk generelt har lyttet på, hvad vi har sagt, så forbuddet rent faktisk har virket, siger han.
Afbrændingsforbuddet trådte i kraft 6. juni. I alt 20 gange har Fyns Politi fået anmeldelser, og ifølge Fyens.dk har alle anmeldelserne ført til sigtelser.
Beredskab Fyn oplyser, at man til gengæld har fået ekstraordinært mange henvendelser fra folk, der har været i tvivl om, hvad de måtte og gerne ville være sikre på, at de ikke overtrådte afbrændingsforbuddet, skriver Fyens.dk.
Virksomhed brændte affald af på tør græsplæne
I hvert fald valgte man på en mindre virksomhed i det nordlige Odense mandag aften at samle en bunke affald midt på en tør græsplæne og sætte ild til det.
Ifølge vagtchefen ved Fyns Politi var det noget affald, de skulle af med på virksomheden.
Alarmcentralen fik anmeldelsen klokken 18.25, og det lykkedes at få slukket bålet, der var tre meter i diameter, inden ilden spredte sig til bygninger og en nærliggende stubmark.
I første omgang kan virksomhedsejeren se frem til en bøde på 5.000 kroner for at overtræde afbrændingsforbuddet, men der kan være skærpende omstændigheder, der forhøjer straffen, oplyser vagtchefen, som undrer sig over, at nogen stadig ikke har hørt om det landsdækkende afbrændingsforbud.
Tændte stort bål
Men det er åbenbart ikke alle, der har hørt om afbrændingsforbuddet, der på grund af tørken stadig gælder for hele Danmark.
Så sent som mandag valgte en mindre virksomhed i det nordlige Odense, at samle en bunke affald midt på en tør græsplæne og sætte ild til det.
Bålet var tre meter i diameter, men det lykkedes at få slukket ilden, inden den spredte sig til bygninger og en nærliggende stubmark.
Nyt brud på afbrændingsforbud: Almindeligt bål blev dyr omgang
Fyns Beredskab rykkede ud, da alarmen lød klokken 18.45 torsdag aften.
Beredskab Fyn kørte ud på Muslingevej i Seden Syd, da de fik en melding om en mindre naturbrand.
Her mødte de et bål på en grillplads i det offentlige rum, hvor underlaget var brandbart.
- Brandfaren var til stede, men det var et ganske almindeligt bål, så det blev hurtigt slukket, siger beredskabsmester Lars Holm Jensen fra Beredskab Fyn.
I hele landet bliver der denne sommer delt bøder ud til danskere, der ignorerer afbrændingsforbuddet og eksempelvis tænder op i en engangsgrill på en tør græsmark i det fri.
Politiet har nu behandlet sagen.
- En 47-årig mand i Odense er blevet sigtet for overtrædelse af afbrændingsforbuddet. Han vil blive præsenteret for et bødeforlæg på 5.000 kroner, oplyser vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi.
Og det er en kendt tendens i den tørre tid hos Fyns Politi.
- Vi har mange anmeldelser i forbindelse med afbrændingsforbuddet. Vi laver en benhård prioritering af opgaverne som vi kører til, og som vi ikke gør. Vi har også andet at se til end afbrændingsforbuddet, siger Lars Fredensborg.
Fyns Politi har 22 sager, hvor afbrændingsforbuddet er blevet brudt. Brandvæsenet kører i gennemsnit ud til fem brande på grund af tørken.