De to personer på 34 og 29 år var fra Juelsminde i Jylland sejlet ud i en 19 fods motorbåd med et vindspejl foran. Spejlet blev pludselig smadret, og herefter tog båden 10-20 liter vand ind pr. bølge, som hamrede indover båden.
Mændene fik alarmeret politiet, der bad Søværnets Operative Kommando sende en helikopter i luften for at redde de to mænd. Men til alt held formåede mændende at sejle til Æbelø, hvor de grundstødte.
Herefter fik en lokal borger i området reddet de to, oplyser Fyns Politi.