- Jeg vil ikke dø!
Sådan fortæller Majbritt Egholm Clausen, at hun sagde som det første, da hun fik konstateret brystkræft.
I 2014 fik Majbritt Egholm Clausen konstateret en stor tumor i venstre bryst, og efter et stykke tid begynder hun på kemoterapi.
- Det var barskt. Det var rigtig, rigtig barskt. Og min mand kunne ikke lide at være på afdelingen, fortæller Majbritt Egholm Knudsen.
Men Majbritts mor, Inger Nyrup Madsen, stod klar til at træde til og hjælpe. Hun lavede en klar arbejdsdeling mellem Majbritts mand og sig selv.
- Hvis du tager dig af drengene derhjemme og tager dig af Majbritt, når hun kommer hjem, skal jeg nok være der for hende (på kræftafdelingen, red.), husker Mabritt, at mor Inger sagde til hendes mand.
Mor med til det hele
Inger Nyrup Madsen holdt sit ord og tog fuldstændig over i forhold til at hjælpe sin datter gennem sygdomsforløbet.
- Hun har været med til hver eneste kemobehandling, hver eneste stålebehandling, hver eneste lægesamtale og hver eneste undersøgelse. Vi er meget tætte, siger Majbritt Egholm Clausen med grødet stemme.
Inger Nyrup Madsen var med til at gøre Majbritt tryg i den svære tid, hvor kræftbehandlingen stod på. Majbritt husker specielt den første gang, hun skulle i kemobehandling.
- Hun pakker sin dyne og hovepude og sine ugeblade og lægger sig inde i sengen ved mig og sover. Det var bare fantastisk at dufte sin mor og ligge og lytte til, at hun læser ugeblade. Så var man ligesom ti år igen, fortæller Majbritt Egholm Clausen.
Mor skal have blomster
Majbritts mor var derfor selvskrevet til at få en af TV 2 Fyns blomsterbuketter, der er blevet delt ud i den forløbne uge op til Knæk Cancer-showet, der vises på TV 2.
Majbritt Egholm Knudsen har nomineret sin mor, fordi hun har været så stor en støtte under hele kræftforløbet, og de bliver begge rørt, da Inger modtager blomsterne fra sin datter hjemme i Nyborg.
Inger Nyrup Madsen husker specielt den fjerde gang, Majbritt skulle i kemobehandling. For den var særlig skrap, og Majbritt var under konstant overvågning.
Inger Nyrup Madsen var der også, for enden af sengen, hvor hun prøvede at virke rolig, mens hun strikkede, for at få Majbritt til at slappe af.
- Jeg strikkede bare, og maskerne røg ad helvede til. Jeg ved ikke, hvor mange jeg tabte, fortæller hun.
Inger Nyrup Madsen ville ønske, at hun havde fået kræft i stedet for sin datter, for det er hårdt at se sit barn så syg, fortæller hun og siger samtidig.
- Men jeg havde nok ikke klaret det så godt, som hun har, for hun har været stærk lige fra dag ét. Så er man stolt, siger Inger Nyrup Madsen.