Politi om voldsom brand: - Den er muligvis påsat

Natten til fredag udbrændte en hus i Hesselager. Politiets teknikere skal undersøge, om branden er påsat.

Politi og brandvæsen måtte natten til fredag rykke ud til en voldsom brand på Klintholmvej i Hesselager. Et hus stod i lys lue, da beredskabet nåede frem.

- Vi får alarmen klokken 01.58, og da brandvæsnet og vi kommer frem, er huset overtændt. Vi kan ikke umiddelbart finde nogen hjemme, så vi kan ikke udelukke, at beboeren har været i huset, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.

Opdatering
Clock25. jan 2019, kl. 10:55
Opdateret med nye oplysninger fra politiet. Politiet har nu været i kontakt med kinden.

Beboeren i huset er en 56-årig kvinde, som politiet har været i kontakt med. Hun var ikke selv hjemme, og der var heller ikke andre til stede i huset.

Det var en nabo, der anmeldte branden. Men omstændighederne omkring branden gør, at den skal undersøges nærmere.

Huset er stærkt medtaget efter nattens brand.
Huset er stærkt medtaget efter nattens brand.
Foto: Ole Hollbech

Det brændte nemlig både i huset og ved en campingvogn, der stod et andet sted på grunden.

- Der er to arnesteder derude, så vi kan ikke udelukke, at branden kan være påsat, og det skal vi selvfølgelig have undersøgt nærmere, fortæller vagtchefen.

Fredag morgen er branden slukket, og der er kun et enkelt slukningskøretøj på adressen, der skal efterslukke branden i huset, der er totalskadet.

Politiet håber at kunne sende brandteknikere ud og undersøge brandtomten senere fredag.

Oversigt

    Oversigt