Arbejdsnedlæggelsen startede tirsdag morgen, men torsdag morgen besluttede de ansatte at genoptage arbejdet.
I følge TV 2/FYNs oplysninger var de 300 medarbejdere organiseret i 3F og Metal vrede over behandlingen af deres to tillidsrepræsentanter Claus Due og Per Byrrisen.
- Vi har nogle samarbejdsproblemer, men der kører en fagretslig sag, og jeg ønsker ikke at udtale mig yderligere, lød det fra Claus Due, der er tillidsrepræsentant for 3Ferne.
Glud & Marstrand producerer emballage til bl.a. kød, mejeriprodukter, fisk, grønt, konfekture, småkager, øl, tobak og skocreme og eksporterer til 30 lande. Virksomheden er mexikansk ejet, og har en lang tradition for lukkethed og for ikke at udtale sig til pressen.