Før Skibhuskvarteret fik sit navn blev området kaldet Ladegårdsmarken og lagde senere jord til gårdene Marienlyst og Hedvigslund.
Navnet kommer af, at jorden tilhørte Odense Slot Ladegård. Det var i hvert fald forklaringen indtil nu, hvor udgravninger afslører sporene af et stort gårdskompleks med op til 40 meter lange bygninger, som formentlig er slottets middelalderlige forgænger.
Kongelig brønd
Odense Bys Museer har udgravet en lille murstensbygning med fine detaljer fra renæssancen, som menes at være resterne af Kong Frederik den II?s lysthus.
Bygningen kan være den kongelige villa, som er afbildet på det ældste billede af Odense fra 1593, skriver Odense Bys museer i en pressemeddelelse.
Tæt ved huset udgraves nu en stor brønd, som sammen med en 35 meter lang økonomibygning kan have betjent det kongelige lysthus.
Anlægget er sløjfet i 1600-tallet, men ved et lykkeligt tilfælde har man fyldt brønden op med nedbrydningsmaterialer, som glaserede gulvfliser og exceptionelt bevarede tømmerdetaljer.
- Vi kan nu få mere at vide om bygningernes udseende og brug. Har der været en kongelig lysthave knyttet til lysthuset, vil aflejringerne i brønden forhåbentligt også kunne fortælle os om den, fortæller museumsinspektør Jakob Tue Christensen.
En ukendt landsby dukker op
Ved middelalderens slutning var Næsbyhoved Slots Ladegård det største landbrug på Fyn bedømt på udsæd. Slottet overlevede ikke reformationstidens uroligheder og i stedet blev Skt. Hans kloster taget i brug som Odense Slot.
De to ladegårde blev sammenlagt til en virkelig stordrift omkring Næsbyhoved Sø og hele Skibhuskvarteret. Markerne blev drevet ved hjælp af hoveri-pligtige bønder fra de omliggende landsbyer.
De hidtidige undersøgelser har vist, at ladegårdsmarkerne i Skibhuskvarteret oprindelig til hørte en i dag ukendt landsby, som i løbet af 1300-tallet måtte vige for kongeslottets behov for egne marker.