Børn invaderede Brandts

Årets sanseudstilling på Brandts i Odense er nu åbnet. Tradionen tro, blev installationen hurtigt invaderet af nysgerrige børn.

Kan lyden af et bål give varme i kroppen? Kan man føle, hvordan mad smager uden at putte det i munden? Og hvad er det med lyden af vand, som giver os trang til at finde regntøj frem - eller løbe på toilettet?

I sanseudstillingen Følehorn og Tankespind bliver elementerne vand, ild, jord og luft sat overfor vores sanser.

Udstillingen er bygget som en labyrint. I fem tunneller kommer man i kontakt med de fire elementer: Vand, ild, jord og luft, mens den sidste er lysets tunnel.

Børn og andre barnlige sjæle kan kravle og klatre, se og føle. Og det gjorde masser af børn ved åbningen torsdag klokken 13. Og det kan de fortsætte med helt ind til d. 12. maj.

Sanseudstillingen er skabt af den danske billedkunstner Elisabeth Toubro, der er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1986.

Læs mere om udstillingen her

Oversigt

    Oversigt