Duaa er muslim: - Jeg gør ting for at være en del af fællesskabet

18-årige Duaa Abbed Abbas går med tørklæde, beder fem gange om dagen, spiser kun halalslagtet kød og giver hverken hånd eller krammer til folk af det modsatte køn.

Det sætter hende sommetider i nogle dilemmaer som ung dansker.

- Jeg har mange gange bare gjort ting for at være en del af fællesskabet, siger Duaa.

I Danmark er normalt at give hånd, når man møder et nyt menneske eller ser en bekendt. Det er også naturligt at give et kram til en god ven af det modsatte køn. Når hverdagen altså ikke er begrænset af coronavirus. Og derfor kan det godt være en udfordring altid at leve op til det, koranen siger, hun skal.

Se hele dokumentaren 'Mit liv som Muslim' på Bemærks YouTube. 

- Nogen gange kan det være svært ikke at give hånd, fordi det er virkelig uhøfligt. Så ender man i panik, og man ender med at give hånd alligevel, og så siger man ups. Men det er ikke noget at gøre ved det, når det allerede er sket, siger hun.

Til daglig går Duaa Abbed Abbas i 2.g på Odense Tekniske Gymnasium. Hun er fra Irak, men er den første i sin familie, som har boet hele sit liv i Danmark. Hendes far flygtede hertil for 18 år siden og fik familien med. Duaa er født og opvokset i Odense og bor lige nu uden for Vollsmose med sin familie, der tæller far, mor, Duaa og to mindre søskende. Hun har dog syv søskende i alt.

Klassetur med kram

Det er tidlig morgen i Kerteminde. Duaa står sammen med sine klassekammerater fra biotekklasserne foran Fjord & Bælt. De er på klassetur og skal bruge det næste døgn i naturen sammen. En klasseudflugt, der for mange er en helt normalt ting, når man går i skole. Men Duaa skulle især i barndommen kæmpe for at få lov til at komme med på ture som denne.

- Mine forældre er ikke vant til klasseture. Men jeg har oplevet, at de ofte har giver mig lov til ting, de ikke altid er enige i, siger hun.

På parkeringspladsen er stemningen god. Det er en flok forventningsfulde unge mennesker, der glæder sig til det næste døgn. Duaa snakker og griner med alle sine klassekammerater, men krammer kun pigerne.

- Hvis man gør én ting, der er forbudt, kan det nemt gå galt, og derfor er det nemmere at sige fra ved de små ting. Man begynder måske bare med at holde hånd, og så krammer man, og så kysser man, og så går man skridtet videre, fordi man bare går efter sine lyster, og det er derfor, man skal holde sig væk, siger hun, fordi lyster er noget, man bør afslå.

Men har du nogensinde fået et kram af en fyr?

- Ja.. hvis jeg skal være ærlig.

To kulturer giver større forståelse

Religion fylder meget i Duaas hverdag. Hun har selv valgt religionen til, som koranen også siger, at man skal – ingen kan tvinges ind i religionen.

I dag føler hun dog, at hun er et sted, hvor hun hviler mere i sin tro. Da hun var yngre, var hun lidt mere ’ind og ud’ af sin tro, fordi det var svært at få det til at passe ind i de danske traditioner.

- Det er, fordi det godt kan være svært at praktisere en religion i et land som Danmark, forklarer hun.

Se hele dokumentaren 'Mit liv som Muslim' på Bemærks YouTube. 

- Jeg elsker Danmark, men jeg elsker også den irakiske kultur, jeg er vokset op i derhjemme. Det er altid godt at have to kulturer med sig. Så har man et bredere sind og forståelse for andre mennesker, siger Duaa Abbed Abbas.

Men selvom det for Duaa Abeed Abbas har sine fordele med to baggrunde, har det ikke altid været nemt.

Særligt ikke som teenager. Her kom hun ofte i en situation, hvor hun skulle vælge mellem sin tro og den danske kultur, hun er opvokset i. Det gjorde hun, fordi hun pludselig stod over for mange nye valg, der involverede det modsatte køn, fester med alkohol og nye måder at være sammen på.

- Det var meget svært at leve op til begge dele, siger hun.

- Jeg drikker ikke, og jeg fester ikke. Jeg bliver ikke holdt ude, fordi jeg bliver altid inviteret, men på en måde holder jeg mig selv udenfor, fordi jeg ikke kan være med til de her ting, siger Duaa, der alligevel siger ja til nogle ting:

- Men det har aldrig føltes særlig godt, fordi jeg gør noget mod min egen vilje.

Forståelse i klassen

I Kerteminde gør eleverne klar til udflugt. De læsser en trailer med det udstyr, de skal bruge i naturen for at kunne løse opgaverne, de har fået stillet.

Da traileren er pakket, bevæger de sig alle mod vandet, hvor dagens aktiviteter skal foregå. Nogle hopper i vaders og ud i vandet. Andre står klar i vandkanten til at tage imod dét, der fanges og skal undersøges nærmere.

Duaa står i vandkanten med en veninde fra klassen.

- Mine klassekammerater er meget forstående over for mine valg. Hvis jeg bare takker nej, kan de godt tro, at jeg ikke gider være sammen med dem. Derfor forklarer altid, hvorfor jeg ikke deltager, og det er nok det bedste at gøre. Så forstår de det – også næste gang de møder en muslim, siger Duaa.