Endnu et nederlag – OB i kæmpe krise

Den katastrofale sæsonstart for superligaklubben OB fortsætter.

Endnu et nederlag.

OB fik den værst tænkelige start på dén kamp, der skulle have bragt fynboerne tilbage på kursen mod en tålelig sæson i Superligaen. Sådan kom det ikke til at gå.

Lørdag eftermiddag var modstanderen Hobro, der slog OB 3-2, i en kamp hvor OBs Rasmus Festersen endda brændte et straffespark undervejs.

Emmanuel Sabbi scorede for Hobro til 1-0 og 2-0 – Alexander Ludwig scorede selvmålet, der bragte Hobro på 3-0. Så var den kamp afgjort.

OB havde bolden mest, men spillede ufarligt og uinspireret - det ene OB-mål scorede indskiftede Niklas Helenius - den sidste reducering af Rasmus Festersen faldt langt inde i overtiden.

Dermed har OB i årets turnering fået ét point i fem kampe og superligaklubben i landets tredjestørste by, ligger på en håbløs sidsteplads. På søndag er modstanderen de danske mestre fra FC Midtjylland. 

Oversigt

    Oversigt