Hjælp Alis familie: Nyt teaterstykke sætter fokus på ghettoloven i Vollsmose
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Teatergruppen 5240 Act Now udkommer mandag med et nyt teaterstykker om den omstridte ghettolov. Her er det publikum, der skal tage stilling til, hvad der skal ske i stykket.
De er vant til store gymnastik- og konferencesale, men de har aldrig optrådt på en scene som den, de står på nu. Eller med et teaterstykke som det, de snart skal fremvise.
“Det kan der godt være nogle fra publikum, der har en anden holdning og mening til, for vi kommer jo ikke med resultatet”
5240 Act Now har mandag aften premiere på stykket "Så er det os!" på Teater Momentum i Odense. Stykket handler om drengen Ali, og hvordan han og familien bliver påvirket af ghettoloven.
Stykket er en forumteater-forestilling, hvilket betyder, at publikum ikke kun skal se på, mens dramaet i den lille familie udfolder sig. De skal også skal tage stilling til, hvordan Alis familie skal løse de dilemmaer, de står over for undervejs i stykket.
Svært dement fundet frysende under hæk: Familie føler sig svigtet af kommunen
Tæt på midnat en sommeraften modtager Ingvar Mogensens børn et skæbnesvangert opkald. Deres far havde endnu engang forladt plejecenteret, hvor han boede.
- Klokken 23.30 tirsdag aften bliver vi ringet op, at min far ligger her inde i hækken, siger Connie Lundsgaard Rasmussen, mens hun står foran hækken, hvor de fandt hendes far i sommers.
22. juni var kulminationen på et tre måneders langt mareridt for Ingvar Mogensens tre børn. Ingvar Mogensen var stærkt dement, og havde igen og igen forladt sin lejlighed på plejecenter Rosengården i Ørbæk. Personalet var velvidende om de mange gange, han havde forladt stedet.
- Det var helt forfærdeligt, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Ifølge lægen på Svendborg Sygehus fik Ingvar Mogensen såkaldt muskelhenfald af at ligge under hækken. Han havde også en infektion.
Syv dage senere døde Ingvar Mogensen 93 år gammel.
- Jeg håber virkelig, at kommunen kan sætte noget i værk, så det ikke sker for andre familier. Ingen andre skal opleve det, vi har været igennem, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
I dag føler de tre efterladte børn sig svigtet af Nyborg Kommune.
Kom og vær med: Kan vi gøre det bedre for de ældre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn. Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Fik lov at gå i Ørbæks gader
Tilbage i Ingvar Mogensens hjem i Frørup er de tre børn samlet omkring et spisebord med en grønternet dug. Væggene er fyldt med familiebilleder af børn og børnebørn. Foran de tre søskende ligger billeder af deres far.
Billeder, der viser Ingvar Mogensens liv. Han arbejdede som tømrer helt indtil han blev 91 år.
- Han kunne ikke lade være med at arbejde. Men til sidst kunne han ikke finde ud af det mere, siger Lennart Mogensen.
| Kæmpe stigning i antallet af meget gamle på Fyn |
|---|
| <strong>Her kan du se, den procentuelle stigning af +80-årige, der kommer i de fynske kommuner fra 2021 til 2030.</strong> |
| <p>Assens: 52 procent</p><p><br></p><p>Faaborg-Midtfyn: 47 procent</p><p><br></p><p>Kerteminde: 50 procent</p><p><br></p><p>Langeland: 49 procent</p><p><br></p><p>Middelfart: 68 procent</p><p><br></p><p>Nordfyns: 62 procent</p><p><br></p><p>Nyborg: 52 procent</p><p><br></p><p>Odense: 46 procent</p><p><br></p><p>Svendborg: 52 procent</p><p><br></p><p>Ærø: 30 procent</p><p><br></p><p>Landsgns.: 53 procent</p> |
Demensen blev værre og værre. 31. maj 2021 indskrev familien ham på plejecenter Rosengården i Ørbæk, men forløbet blev slet ikke som forventet.
- Så gik han bare mere og mere. Han ville slet ikke være der, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Demensen gjorde Ingvar Mogensen udadreagerende, og plejepersonalet blev bange for ham. De havde hverken ressourcerne eller beføjelserne til at holde på ham.
Læs Nyborg Kommunes svar på kritikken herunder
NYBORG KOMMUNES SVAR
Nyborg Kommunes Sundheds- og Ældrechef Mette Bill Ladegaard anerkender, at Ingvar Mogensens forløb var utilfredsstillende. Men lovgivningen gør det svært at handle hurtigt. Sundhedschefen kan dog på grund af tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag yderligere.
- Jeg kan sige, at når vi har med svært demente borgere, så er det altid en udfordring, hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke kan handle i forhold til det, der har med de juridiske forhold og i forhold til det som pårørende kan forvente af os, siger Mette Bill Ladegaard.
Men er det tilfredsstillende at en borger på et plejecenter går fra sin bolig, falder, ligger under en hæk og ender med at dø på sygehuset en uge efter?
- Nej, det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger Mette Bill Ladegaard.
Hvor ofte ender i med at sende meget demente borgere ud at gå om aftenen uden plejepersonale?
- Det er sådan, at demente har deres selvbestemmelsesret. Og fordi man kommer på et plejehjem, så har man stadigvæk ret til at bestemme over sit liv. Så vi kan ikke låse borgerne inde på et plejehjem, siger Mette Bill Ladegaard.
Men en meget dement borger vil i jo vide, at vedkommende er så dårlig, at vedkommende ikke kan tage vare på sig selv. Hvorfor fulgte der ikke noget plejepersonale med ud og støttede ham?
- Generelt set er det sådan, at borgere kan forlade plejehjemmet, hvis de ønsker det. I de tilfælde, hvor der er behov for, at der er en medarbejder, der følger med, så tilstræber vi også, at det sker, siger Mette Bill Ladegaard.
Men er der ressourcer til det?
- Ja, det er der, siger Mette Bill Ladegaard.
Men der er jo også tilfælde, hvor personalet følger med, men er nødt til at forlade vedkommende igen.
- Ja og det sker, at personalet ikke følger med hele tiden. Det kan der være forskellige årsager til. Men det er som regel efter aftale med pårørende, at man sikrer, at der er personale med, siger Mette Bill Ladegaard.
I den konkrete sag, er det så tilfredsstillende, at han går rundt alene?
- Jeg kan ikke udtale mig i forhold til den konkrete sag, siger Mette Bill Ladegaard.
Når man står med de her meget svære demenstilfælde, så kan man jo nogengange komme ud i en situation, hvor man ikke kan håndtere det selv i egen kommune. Kan man ikke bare flytte borgeren til en anden kommune?
- Nej, det er lidt den samme situation. Kommunen og pårørende har ingen beslutningsmyndighed i forhold til at flytte en borger, hvis han ikke ønsker det. Men man kan gøre det, at man kan søge familieretshuset om, at de skal træffe beslutningen. De er de eneste, der har den bemyndigelse, siger Mette Bill Ladegaard.
Så hvis en meget dement borger vil have godt af at blive flyttet til et andet plejecenter i en anden kommune, så er det ikke noget, der kan ske natten over eller i løbet af en uge?
- Nej. Det er det bestemt ikke, siger Mette Bill Ladegaard.
Men vejer hensynet til borgeren ikke tungere end papir og paragraffer?
- Vi skal overholde loven jo. Det er de rammer, vi har at arbejde efter, siger Mette Bill Ladegaard.
Ingvar Mogensens tre børn har nu klaget over forløbet til Patientklagenævnet. Desuden har de sendt en bekymring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derved bliver sagen nu undersøgt yderligere af Styrelsen.
- Man har simpelthen ikke vidst, hvad man skulle gøre og gribe i, når man ikke kunne håndtere et menneske som vores far, siger Lennart Mogensen.
Løsningen blev, at Ingvar Mogensen fik en GPS i bukselinningen, og så fik han ellers lov til at gå i Ørbæks gader.
- Omsorgen for min far var ikke til stede, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
- Jeg troede ikke mine egne øjne
Den 17. juni gik det galt. Ingvar Mogensen blev aggressiv og hev en dør af ud til toilettet. Plejepersonalet sagde, at de ikke længere kunne håndtere ham. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, men blev udskrevet om eftermiddagen.
Men ikke til plejecentret.
Han blev udskrevet til sit eget hus i Frørup, mens han stadig var stærkt medicineret.
- Vi modtager ham i en taxa på den måde her, siger Lennart Mogensen.
- Jeg troede ikke mine egne øjne. Det tror jeg heller ikke min lillebror gjorde, da de kom med ham, siger Lennart Mogensen.
Det holdt heller ikke længere end weekenden over. Ingvar Mogensen faldt og slog hovedet og bliver indlagt igen.
Ikke engang et tæppe
I mellemtiden lykkedes det Lennart Mogensen at finde en akutplads på et specialiseret demensplejecenter i Svendborg. Men Nyborg Kommune satte sig imod.
- Det kunne ikke komme på tale, fordi så skulle vi være klar over, at der var en mellemkommunal afregning, det var ikke noget, man bare lige kunne gøre brug af en anden kommunes pladser. Så det blev afvist, siger Lennart Mogensen.
Men som pårørende, har I så ikke haft for store forventninger til, hvad det offentlige kan stille til rådighed?
- Det mener jeg ikke. Det er ikke billigt at bo på et plejehjem. Så man har en forventning om, at der bliver taget sig godt af ham, og det føler vi bestemt ikke, der er sket, siger Lennart Mogensen.
Resultatet blev, at Ingvar Mogensen kom tilbage på plejecenteret Rosengården, men samme aften gik han derfra.
Klokken 23.30 fandt en hundelufter ham i perlestenene under hækken.
Plejecenterets personale vidste godt, at han var væk.
- Han havde hospitaltstøj på. Bare tæer i sine sutsko, siger Lennart Mogensen.
- Og han var kold og frøs, og personalet havde ikke engang givet ham et tæppe. Det kunne I vel for pokker have gjort, eller ringet 112. Hvorfor gjorde I ikke det?, spørger Connie Lundsgaard Rasmussen.
- Det er omsorgssvigt, så det basker, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Nyborg Kommunes Sundheds- og Ældrechef Mette Bill Ladegaard anerkender, at Ingvar Mogensens forløb var utilfredsstillende. Men lovgivningen gør det svært at handle hurtigt. Sundhedschefen kan dog på grund af tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag yderligere.
Ingvar Mogensens tre børn har nu klaget over forløbet til Patientklagenævnet. Desuden har de sendt en bekymring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derved bliver sagen nu undersøgt yderligere af Styrelsen.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Har du oplevelser med ældreplejen, du vil dele med os? Så send dem til os herunder.
_
Det er første gang gruppen tager et stort politisk emne som ghettoloven op til debat. Og det er der en grund til, fortæller Ibrahim El-Hassan, der er skuespiller og manuskripforfatter på stykket.
- De første nedrivninger, vi kommer til at opleve i Vollsmose, er højst sandsynligt her til november. Så vi er meget tæt på, og vores naboer er utroligt frustrerede over, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Derfor er der en god mulighed at italesætte det nu, siger Ibrahim El-Hassan og fortsætter.
- Og så kan man heller ikke lægge skjul på, at der er kommunalvalg lige om lidt. Så forhåbentlig kan man præge det valg på en eller anden måde, fortæller han.
En borgers syn på ghettoen
5240 Act Now er en forumteatergruppe, der i mange år har arbejdet med forskellige dilemmaer, der berører folk fra ghettoområderne. Flere af gruppens medlemmer kommer selv fra Vollsmose og henter deres inspiration fra området.
Ny type kontrol på Storebælt: Bilister fik bøder for knap en halv million
En 12 timer lang hastighedskontrol skæppede pænt i statskassen, da politiets fartmåler torsdag og fredag var på arbejde ved Storebæltsbroen.
Det skriver fyens.dk.
458 bilister kan nu se frem til et bødeforlæg på en samlet sum på en lille halv million kroner.
De to hurtigste bilister kom henholdsvis op på 167 og 168 kilometer i timen. Dermed forhøjes bøden til 5500 kroner, og førerne må desuden bruge penge på at bestå en ny køreprøve, hvis de vil beholde retten til at køre bil.
De otte permanente kameraer, der er stillet op på Storebæltsbroen, skal være en del af politiets nye strækningskontrol.
Til forskel fra de blitz-kontroller, som politiet kan sætte op efter behov, og de fastmonterede stærekasser, der står forskellige steder i Danmark, måler en strækningskontrol gennemsnitshastigheden over en strækning.
Kan ikke nøjes med at slippe speederen
Strækningskontrollen betyder i praksis, at bilister ikke kan nøjes med blot at sænke farten, når de nærmer sig et årvågent kamera.
På en strækningskontrol begynder tiden at tælle fra første kamera, og først når et kamera for enden af den strækning registrerer bilen, beregnes hastigheden ud fra den tid, som køretøjet har brugt på at køre den.
De faste kameraer er udover Storebæltsbroen også sat op i Øresundsforbindelsens tunnel.
Kameraerne er endnu ikke fuldt i brug, da det har taget tid at få dem til at "tale" sammen med politiets it-systemer. De nye hastighedskontroller forventes først at blive taget i brug næste år.
Hver tredje røg i politiets fartfælde: - Vi kommer tilbage
Ifølge en opgørelse fra Vejdirektoratet kører 85 procent af bilisterne for hurtigt på de to strækninger.
Ifølge Alaa Abdol-Hamid, der er instruktør og manuskriptforfatter på stykket, ønsker gruppen ikke at fjerne det fokus, der allerede er på ghettoloven. De vil bare gerne vise debatten fra borgernes perspektiv, forklarer hun.
- Vi har været ude og tale med borgerne og har fundet ud af, hvad er det for nogle problematikker, de sidder med. Og så har vi valgt at tage dem op her. Og det kan der godt være nogle fra publikum, der har en anden holdning og mening til, for vi kommer jo ikke med resultatet. Vi kommer bare med et billede af, hvad der kan være derude, siger Alaa Abdol-Hamid
Ifølge Ibrahim El-Hassan så er et teaterstykke som det, 5240 Act Now optræder med, en atypisk måde at tage et emne som ghettoloven op til debat. Men det kan gøre noget særligt for at føre debatten videre og finde løsninger, fortæller han.
- Normalt er man vant til, at hvis der er et politisk emne, så deltager man i en debat eller til et oplæg, og så går man derfra og har egentlig ikke fået mere ud af det end det, man har set. Med et teaterstykke så formår vi at italesætte de her politiske emner på en helt anden måde, fordi vi engagere publikum, siger Ibrahim El-Hassan.
Et håb om at nå længere ud
Den lille teatertrup er blevet inviteret til at komme og optræde på Teater Momentum af Monia Sander, der er teaterets kunsteriske leder for den nuværende sæson. Hun mener, at gruppen og dens perspektiv har manglet i teaterets program.
- Når man er I det, tænker man måske ikke, at ghettoloven er chokerende. Men det er chokerende at man på den måde diskriminere i lovgivningen. Så derfor mener jeg, det er en akut problemstilling at tale om. Også på teateret, siger Monia Sander.
Føler sig afhængig af sociale medier: Unge fynboer ønsker at bruge mindre tid online
Du kender det godt. Du sidder med din smartphone limet til hånden. Du kan lige så godt lige tjekke Facebook, nu du sidder med den. Og Instagram. Og svare på de der beskeder, du fik på Messenger for et par timer siden. Nu du er i gang, kan du lige så godt lige runde Snapchat og sende et billede af din frokost til din veninde.
- Jeg kan mærke, at det nogle gange brummer i lommen, selvom jeg ikke har min telefon i lommen, siger Sebastian Korsholm fra Tietgen Handelsgymnasium om følelsen af konstant at have en smartphone på sig.
Langt de fleste kender til det, og langt de fleste gør det. Tjekker de sociale medier dagligt og op flere gange dagligt.
- Ligesom man har brug for mad, så har man brug for at gå ind og tjekke, hvad der sker, siger Sebastian Korsholm.
Det viser en ungersøgelse, Bemærk har lavet blandt 687 unge. 99 procent af de adpsurgte bruger sociale medier, og 54 procent bruger mellem to og fire timer dagligt på de forskellige medier, som kan være Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat.
Giver ikke mening at tale om afhængighed
Ud af de mange adpurgte unge på Fyn, svarer 40 procent, at de føler sig afhængig af sociale medier.
Selvom vi bruger meget tid på netop disse medier, og mange føler det som en afhængighed, de gerne vil skrue ned for, giver det ifølge en ekspert ikke mening at tale om afhængighed.
- Det er problematisk at tale om afhængighed af skærme og sociale devices, fordi vi bruger ordet anderledes end i alle andre sammenhænge. Vi plejer at tale om afhængighed, som noget der er forbeholdt alkoholisme eller tobak for eksempel, siger Christian Mogensen, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik.
Vil bruge mindre tid på SoMe
Selvom det kan være svært at definere bruget af sociale medier som en afhængighed, drømmer 37 procent af de adspurgte om at bruge mindre tid på de sociale medier.
- Forleden kiggede vi på skærmtid. Der stod, jeg havde brugt 7,5 time. Det var lidt sindssygt at se, at jeg havde brugt så mange timer på det, siger Demet Temel, der går i 3.g på Tietgen Handelsgymnasium.
Demet Temel hører til den splittede gruppe, der ønsker at bruge mindre tid på at holde streaks i live på Snapchat og være opdateret på tendenser på Instagram.
- Når man tænker over det, kunne jeg have brugt de 7,5 time på noget andet. For eksempel være sammen med veninder, gå tur, træne eller familietid, siger den 18-årige gymnasieelev.
Sociale medier er et frirum
Det er dog ikke alle, der gerne vil bruge mindre tid på sociale medier, fordi det er et frirum og et sted, de er sociale.
- Min måde at slappe af på er ved at spille videospil eller snakke med mine venner online, siger Channa Nielsen fra Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg.
Selvom man ifølge Christian Morgensen, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, ikke kan have et decideret misbrug af sociale medier, skal man stadig være opmærksom på sit forbrug.
- Mobiltelefoner er designet til at blive brugt. Det skal vi nogle gange modarbejde ved at lave strategier for vores brug ved for eksempel at lægge telefonen væk, når vi laver lektier, eller nå vi hænger ud med vennerne.
Hos manuskriptforfatterne på "Så er det os!" håber de på at kunne nå ud til folk både i og uden for ghettoområderne. Hvad publikum tager med videre er dog op til dem selv, fortæller Ibrahim El-Hassan.
- Jeg glæder mig til at se, hvordan de kommer til at tage imod det. Men jeg håber, at de går derfra med en indsigt i, hvad ghettoen egentlig er for noget, og hvordan familierne bliver ramt af dem, siger Ibrahim El-Hassan.
5240 Act Now optræder med "Så er det os!" på teater Momentum mandag og tirsdag aften klokken 19:30. Stykket skal videre rundt i landet efterfølgende.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden
På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.
Det oplyser det på X.
Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.
Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Opdateres…
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejde fortsætter "så længe det er nødvendigt"
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Politiet modtager bunkevis af våben - sidste chance nærmer sig
Sværd, pistoler og jagtgeværer. Endda et enkelt samuraisværd.
Listen er lang, faktisk 1600 genstande lang. Der er tale om de genstande, politiet får indleveret disse dage i forbindelse med Frit Lejde-aktionen.
Perioden er et politisk vedtaget indleveringsvindue, hvor folk kan komme med deres våben uden at blive stillet til ansvar for besiddelsen af dem.
- Formålet er at få så mange våben væk fra gaden som overhovedet muligt, siger politikommissær Erik Skov foran et bord med et par eksempler på indleverede våben.
Efter indleveringen vil våbenet blive destrueret - medmindre de tilhører politiet eller forsvaret.
Folk med ond hensigt risikerer alligevel våbensigtelse
På Fyn foregår indleveringen af våben på Thulevej 27 i Odense. Men inden man kommer med sit våben, opfordrer politiet til, at våbenet pakkes forsvarlig ind, så det ikke er tydeligt, hvad man render rundt med.
Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.
Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.
Der er sidste chance for frit lejde på fredag 29. november.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC har torsdag eftermiddag problemer med opkald på mobilnetværket.
- Det rammer sporadisk over hele landet, siger kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen torsdag eftermiddag.
- Vi er frygteligt ked af, at vi i øjeblikket ikke kan levere den service, som kunderne har brug for, lyder det videre.
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Opdateres…
Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste
Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.
Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.
Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.
- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.
Så i sommer indstillede han et borgerforslag.
Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.
Hvad er et borgerforslag?
De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.
Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.
Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.
De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.
Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.
- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.
Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.
- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).
Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.
Borgerforslag en narresut
Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.
Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.
Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.
- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.
I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.
- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.
Odense med på vognen
Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.
Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.
- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.
Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.
Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.
Politiker: Dialog og debat er nok
Til professorens kritik, siger Reza Javid:
- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.
Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?
- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.
Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?
- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.
Leif prøver igen
Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.
- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.
Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.
- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her