Hjælp Alis familie: Nyt teaterstykke sætter fokus på ghettoloven i Vollsmose
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Teatergruppen 5240 Act Now udkommer mandag med et nyt teaterstykker om den omstridte ghettolov. Her er det publikum, der skal tage stilling til, hvad der skal ske i stykket.
De er vant til store gymnastik- og konferencesale, men de har aldrig optrådt på en scene som den, de står på nu. Eller med et teaterstykke som det, de snart skal fremvise.
“Det kan der godt være nogle fra publikum, der har en anden holdning og mening til, for vi kommer jo ikke med resultatet”
5240 Act Now har mandag aften premiere på stykket "Så er det os!" på Teater Momentum i Odense. Stykket handler om drengen Ali, og hvordan han og familien bliver påvirket af ghettoloven.
Stykket er en forumteater-forestilling, hvilket betyder, at publikum ikke kun skal se på, mens dramaet i den lille familie udfolder sig. De skal også skal tage stilling til, hvordan Alis familie skal løse de dilemmaer, de står over for undervejs i stykket.
Svært dement fundet frysende under hæk: Familie føler sig svigtet af kommunen
Ingvar Mogensens tre børn føler sig svigtet af Nyborg Kommune, der tog sig af behandlingen af deres demensramte far. Med en GPS i bukselinningen fik han lov til at gå frit omkring og endte frysende under en hæk. Syv dage senere døde han.
Tæt på midnat en sommeraften modtager Ingvar Mogensens børn et skæbnesvangert opkald. Deres far havde endnu engang forladt plejecenteret, hvor han boede.
- Klokken 23.30 tirsdag aften bliver vi ringet op, at min far ligger her inde i hækken, siger Connie Lundsgaard Rasmussen, mens hun står foran hækken, hvor de fandt hendes far i sommers.
22. juni var kulminationen på et tre måneders langt mareridt for Ingvar Mogensens tre børn. Ingvar Mogensen var stærkt dement, og havde igen og igen forladt sin lejlighed på plejecenter Rosengården i Ørbæk. Personalet var velvidende om de mange gange, han havde forladt stedet.
- Det var helt forfærdeligt, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Ifølge lægen på Svendborg Sygehus fik Ingvar Mogensen såkaldt muskelhenfald af at ligge under hækken. Han havde også en infektion.
Syv dage senere døde Ingvar Mogensen 93 år gammel.
- Jeg håber virkelig, at kommunen kan sætte noget i værk, så det ikke sker for andre familier. Ingen andre skal opleve det, vi har været igennem, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
I dag føler de tre efterladte børn sig svigtet af Nyborg Kommune.
Kom og vær med: Kan vi gøre det bedre for de ældre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn. Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Fik lov at gå i Ørbæks gader
Tilbage i Ingvar Mogensens hjem i Frørup er de tre børn samlet omkring et spisebord med en grønternet dug. Væggene er fyldt med familiebilleder af børn og børnebørn. Foran de tre søskende ligger billeder af deres far.
Billeder, der viser Ingvar Mogensens liv. Han arbejdede som tømrer helt indtil han blev 91 år.
- Han kunne ikke lade være med at arbejde. Men til sidst kunne han ikke finde ud af det mere, siger Lennart Mogensen.
| Kæmpe stigning i antallet af meget gamle på Fyn |
|---|
| <strong>Her kan du se, den procentuelle stigning af +80-årige, der kommer i de fynske kommuner fra 2021 til 2030.</strong> |
| <p>Assens: 52 procent</p><p><br></p><p>Faaborg-Midtfyn: 47 procent</p><p><br></p><p>Kerteminde: 50 procent</p><p><br></p><p>Langeland: 49 procent</p><p><br></p><p>Middelfart: 68 procent</p><p><br></p><p>Nordfyns: 62 procent</p><p><br></p><p>Nyborg: 52 procent</p><p><br></p><p>Odense: 46 procent</p><p><br></p><p>Svendborg: 52 procent</p><p><br></p><p>Ærø: 30 procent</p><p><br></p><p>Landsgns.: 53 procent</p> |
Demensen blev værre og værre. 31. maj 2021 indskrev familien ham på plejecenter Rosengården i Ørbæk, men forløbet blev slet ikke som forventet.
- Så gik han bare mere og mere. Han ville slet ikke være der, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Demensen gjorde Ingvar Mogensen udadreagerende, og plejepersonalet blev bange for ham. De havde hverken ressourcerne eller beføjelserne til at holde på ham.
Læs Nyborg Kommunes svar på kritikken herunder
NYBORG KOMMUNES SVAR
Nyborg Kommunes Sundheds- og Ældrechef Mette Bill Ladegaard anerkender, at Ingvar Mogensens forløb var utilfredsstillende. Men lovgivningen gør det svært at handle hurtigt. Sundhedschefen kan dog på grund af tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag yderligere.
- Jeg kan sige, at når vi har med svært demente borgere, så er det altid en udfordring, hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke kan handle i forhold til det, der har med de juridiske forhold og i forhold til det som pårørende kan forvente af os, siger Mette Bill Ladegaard.
Men er det tilfredsstillende at en borger på et plejecenter går fra sin bolig, falder, ligger under en hæk og ender med at dø på sygehuset en uge efter?
- Nej, det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger Mette Bill Ladegaard.
Hvor ofte ender i med at sende meget demente borgere ud at gå om aftenen uden plejepersonale?
- Det er sådan, at demente har deres selvbestemmelsesret. Og fordi man kommer på et plejehjem, så har man stadigvæk ret til at bestemme over sit liv. Så vi kan ikke låse borgerne inde på et plejehjem, siger Mette Bill Ladegaard.
Men en meget dement borger vil i jo vide, at vedkommende er så dårlig, at vedkommende ikke kan tage vare på sig selv. Hvorfor fulgte der ikke noget plejepersonale med ud og støttede ham?
- Generelt set er det sådan, at borgere kan forlade plejehjemmet, hvis de ønsker det. I de tilfælde, hvor der er behov for, at der er en medarbejder, der følger med, så tilstræber vi også, at det sker, siger Mette Bill Ladegaard.
Men er der ressourcer til det?
- Ja, det er der, siger Mette Bill Ladegaard.
Men der er jo også tilfælde, hvor personalet følger med, men er nødt til at forlade vedkommende igen.
- Ja og det sker, at personalet ikke følger med hele tiden. Det kan der være forskellige årsager til. Men det er som regel efter aftale med pårørende, at man sikrer, at der er personale med, siger Mette Bill Ladegaard.
I den konkrete sag, er det så tilfredsstillende, at han går rundt alene?
- Jeg kan ikke udtale mig i forhold til den konkrete sag, siger Mette Bill Ladegaard.
Når man står med de her meget svære demenstilfælde, så kan man jo nogengange komme ud i en situation, hvor man ikke kan håndtere det selv i egen kommune. Kan man ikke bare flytte borgeren til en anden kommune?
- Nej, det er lidt den samme situation. Kommunen og pårørende har ingen beslutningsmyndighed i forhold til at flytte en borger, hvis han ikke ønsker det. Men man kan gøre det, at man kan søge familieretshuset om, at de skal træffe beslutningen. De er de eneste, der har den bemyndigelse, siger Mette Bill Ladegaard.
Så hvis en meget dement borger vil have godt af at blive flyttet til et andet plejecenter i en anden kommune, så er det ikke noget, der kan ske natten over eller i løbet af en uge?
- Nej. Det er det bestemt ikke, siger Mette Bill Ladegaard.
Men vejer hensynet til borgeren ikke tungere end papir og paragraffer?
- Vi skal overholde loven jo. Det er de rammer, vi har at arbejde efter, siger Mette Bill Ladegaard.
Ingvar Mogensens tre børn har nu klaget over forløbet til Patientklagenævnet. Desuden har de sendt en bekymring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derved bliver sagen nu undersøgt yderligere af Styrelsen.
- Man har simpelthen ikke vidst, hvad man skulle gøre og gribe i, når man ikke kunne håndtere et menneske som vores far, siger Lennart Mogensen.
Løsningen blev, at Ingvar Mogensen fik en GPS i bukselinningen, og så fik han ellers lov til at gå i Ørbæks gader.
- Omsorgen for min far var ikke til stede, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
- Jeg troede ikke mine egne øjne
Den 17. juni gik det galt. Ingvar Mogensen blev aggressiv og hev en dør af ud til toilettet. Plejepersonalet sagde, at de ikke længere kunne håndtere ham. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, men blev udskrevet om eftermiddagen.
Men ikke til plejecentret.
Han blev udskrevet til sit eget hus i Frørup, mens han stadig var stærkt medicineret.
- Vi modtager ham i en taxa på den måde her, siger Lennart Mogensen.
- Jeg troede ikke mine egne øjne. Det tror jeg heller ikke min lillebror gjorde, da de kom med ham, siger Lennart Mogensen.
Det holdt heller ikke længere end weekenden over. Ingvar Mogensen faldt og slog hovedet og bliver indlagt igen.
Ikke engang et tæppe
I mellemtiden lykkedes det Lennart Mogensen at finde en akutplads på et specialiseret demensplejecenter i Svendborg. Men Nyborg Kommune satte sig imod.
- Det kunne ikke komme på tale, fordi så skulle vi være klar over, at der var en mellemkommunal afregning, det var ikke noget, man bare lige kunne gøre brug af en anden kommunes pladser. Så det blev afvist, siger Lennart Mogensen.
Men som pårørende, har I så ikke haft for store forventninger til, hvad det offentlige kan stille til rådighed?
- Det mener jeg ikke. Det er ikke billigt at bo på et plejehjem. Så man har en forventning om, at der bliver taget sig godt af ham, og det føler vi bestemt ikke, der er sket, siger Lennart Mogensen.
Resultatet blev, at Ingvar Mogensen kom tilbage på plejecenteret Rosengården, men samme aften gik han derfra.
Klokken 23.30 fandt en hundelufter ham i perlestenene under hækken.
Plejecenterets personale vidste godt, at han var væk.
- Han havde hospitaltstøj på. Bare tæer i sine sutsko, siger Lennart Mogensen.
- Og han var kold og frøs, og personalet havde ikke engang givet ham et tæppe. Det kunne I vel for pokker have gjort, eller ringet 112. Hvorfor gjorde I ikke det?, spørger Connie Lundsgaard Rasmussen.
- Det er omsorgssvigt, så det basker, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Nyborg Kommunes Sundheds- og Ældrechef Mette Bill Ladegaard anerkender, at Ingvar Mogensens forløb var utilfredsstillende. Men lovgivningen gør det svært at handle hurtigt. Sundhedschefen kan dog på grund af tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag yderligere.
Ingvar Mogensens tre børn har nu klaget over forløbet til Patientklagenævnet. Desuden har de sendt en bekymring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derved bliver sagen nu undersøgt yderligere af Styrelsen.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Har du oplevelser med ældreplejen, du vil dele med os? Så send dem til os herunder.
_
Det er første gang gruppen tager et stort politisk emne som ghettoloven op til debat. Og det er der en grund til, fortæller Ibrahim El-Hassan, der er skuespiller og manuskripforfatter på stykket.
- De første nedrivninger, vi kommer til at opleve i Vollsmose, er højst sandsynligt her til november. Så vi er meget tæt på, og vores naboer er utroligt frustrerede over, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Derfor er der en god mulighed at italesætte det nu, siger Ibrahim El-Hassan og fortsætter.
- Og så kan man heller ikke lægge skjul på, at der er kommunalvalg lige om lidt. Så forhåbentlig kan man præge det valg på en eller anden måde, fortæller han.
En borgers syn på ghettoen
5240 Act Now er en forumteatergruppe, der i mange år har arbejdet med forskellige dilemmaer, der berører folk fra ghettoområderne. Flere af gruppens medlemmer kommer selv fra Vollsmose og henter deres inspiration fra området.
Ny type kontrol på Storebælt: Bilister fik bøder for knap en halv million
Otte permanente kameraer fangede i fartkontrollen 458 billister for at køre for hurtigt.
En 12 timer lang hastighedskontrol skæppede pænt i statskassen, da politiets fartmåler torsdag og fredag var på arbejde ved Storebæltsbroen.
Det skriver fyens.dk.
458 bilister kan nu se frem til et bødeforlæg på en samlet sum på en lille halv million kroner.
De to hurtigste bilister kom henholdsvis op på 167 og 168 kilometer i timen. Dermed forhøjes bøden til 5500 kroner, og førerne må desuden bruge penge på at bestå en ny køreprøve, hvis de vil beholde retten til at køre bil.
De otte permanente kameraer, der er stillet op på Storebæltsbroen, skal være en del af politiets nye strækningskontrol.
Til forskel fra de blitz-kontroller, som politiet kan sætte op efter behov, og de fastmonterede stærekasser, der står forskellige steder i Danmark, måler en strækningskontrol gennemsnitshastigheden over en strækning.
Kan ikke nøjes med at slippe speederen
Strækningskontrollen betyder i praksis, at bilister ikke kan nøjes med blot at sænke farten, når de nærmer sig et årvågent kamera.
På en strækningskontrol begynder tiden at tælle fra første kamera, og først når et kamera for enden af den strækning registrerer bilen, beregnes hastigheden ud fra den tid, som køretøjet har brugt på at køre den.
De faste kameraer er udover Storebæltsbroen også sat op i Øresundsforbindelsens tunnel.
Kameraerne er endnu ikke fuldt i brug, da det har taget tid at få dem til at "tale" sammen med politiets it-systemer. De nye hastighedskontroller forventes først at blive taget i brug næste år.
Hver tredje røg i politiets fartfælde: - Vi kommer tilbage
Ifølge en opgørelse fra Vejdirektoratet kører 85 procent af bilisterne for hurtigt på de to strækninger.
Ifølge Alaa Abdol-Hamid, der er instruktør og manuskriptforfatter på stykket, ønsker gruppen ikke at fjerne det fokus, der allerede er på ghettoloven. De vil bare gerne vise debatten fra borgernes perspektiv, forklarer hun.
- Vi har været ude og tale med borgerne og har fundet ud af, hvad er det for nogle problematikker, de sidder med. Og så har vi valgt at tage dem op her. Og det kan der godt være nogle fra publikum, der har en anden holdning og mening til, for vi kommer jo ikke med resultatet. Vi kommer bare med et billede af, hvad der kan være derude, siger Alaa Abdol-Hamid
Ifølge Ibrahim El-Hassan så er et teaterstykke som det, 5240 Act Now optræder med, en atypisk måde at tage et emne som ghettoloven op til debat. Men det kan gøre noget særligt for at føre debatten videre og finde løsninger, fortæller han.
- Normalt er man vant til, at hvis der er et politisk emne, så deltager man i en debat eller til et oplæg, og så går man derfra og har egentlig ikke fået mere ud af det end det, man har set. Med et teaterstykke så formår vi at italesætte de her politiske emner på en helt anden måde, fordi vi engagere publikum, siger Ibrahim El-Hassan.
Et håb om at nå længere ud
Den lille teatertrup er blevet inviteret til at komme og optræde på Teater Momentum af Monia Sander, der er teaterets kunsteriske leder for den nuværende sæson. Hun mener, at gruppen og dens perspektiv har manglet i teaterets program.
- Når man er I det, tænker man måske ikke, at ghettoloven er chokerende. Men det er chokerende at man på den måde diskriminere i lovgivningen. Så derfor mener jeg, det er en akut problemstilling at tale om. Også på teateret, siger Monia Sander.
Føler sig afhængig af sociale medier: Unge fynboer ønsker at bruge mindre tid online
De fleste unge fynboer bruger op mod fire timer på sociale medier dagligt. Det er noget, mange gerne vil lave op på, lyder det i en undersøgelse, Bemærk har lavet.
Du kender det godt. Du sidder med din smartphone limet til hånden. Du kan lige så godt lige tjekke Facebook, nu du sidder med den. Og Instagram. Og svare på de der beskeder, du fik på Messenger for et par timer siden. Nu du er i gang, kan du lige så godt lige runde Snapchat og sende et billede af din frokost til din veninde.
- Jeg kan mærke, at det nogle gange brummer i lommen, selvom jeg ikke har min telefon i lommen, siger Sebastian Korsholm fra Tietgen Handelsgymnasium om følelsen af konstant at have en smartphone på sig.
Langt de fleste kender til det, og langt de fleste gør det. Tjekker de sociale medier dagligt og op flere gange dagligt.
- Ligesom man har brug for mad, så har man brug for at gå ind og tjekke, hvad der sker, siger Sebastian Korsholm.
Det viser en ungersøgelse, Bemærk har lavet blandt 687 unge. 99 procent af de adpsurgte bruger sociale medier, og 54 procent bruger mellem to og fire timer dagligt på de forskellige medier, som kan være Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat.
Giver ikke mening at tale om afhængighed
Ud af de mange adpurgte unge på Fyn, svarer 40 procent, at de føler sig afhængig af sociale medier.
Selvom vi bruger meget tid på netop disse medier, og mange føler det som en afhængighed, de gerne vil skrue ned for, giver det ifølge en ekspert ikke mening at tale om afhængighed.
- Det er problematisk at tale om afhængighed af skærme og sociale devices, fordi vi bruger ordet anderledes end i alle andre sammenhænge. Vi plejer at tale om afhængighed, som noget der er forbeholdt alkoholisme eller tobak for eksempel, siger Christian Mogensen, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik.
Vil bruge mindre tid på SoMe
Selvom det kan være svært at definere bruget af sociale medier som en afhængighed, drømmer 37 procent af de adspurgte om at bruge mindre tid på de sociale medier.
- Forleden kiggede vi på skærmtid. Der stod, jeg havde brugt 7,5 time. Det var lidt sindssygt at se, at jeg havde brugt så mange timer på det, siger Demet Temel, der går i 3.g på Tietgen Handelsgymnasium.
Demet Temel hører til den splittede gruppe, der ønsker at bruge mindre tid på at holde streaks i live på Snapchat og være opdateret på tendenser på Instagram.
- Når man tænker over det, kunne jeg have brugt de 7,5 time på noget andet. For eksempel være sammen med veninder, gå tur, træne eller familietid, siger den 18-årige gymnasieelev.
Sociale medier er et frirum
Det er dog ikke alle, der gerne vil bruge mindre tid på sociale medier, fordi det er et frirum og et sted, de er sociale.
- Min måde at slappe af på er ved at spille videospil eller snakke med mine venner online, siger Channa Nielsen fra Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg.
Selvom man ifølge Christian Morgensen, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, ikke kan have et decideret misbrug af sociale medier, skal man stadig være opmærksom på sit forbrug.
- Mobiltelefoner er designet til at blive brugt. Det skal vi nogle gange modarbejde ved at lave strategier for vores brug ved for eksempel at lægge telefonen væk, når vi laver lektier, eller nå vi hænger ud med vennerne.
Hos manuskriptforfatterne på "Så er det os!" håber de på at kunne nå ud til folk både i og uden for ghettoområderne. Hvad publikum tager med videre er dog op til dem selv, fortæller Ibrahim El-Hassan.
- Jeg glæder mig til at se, hvordan de kommer til at tage imod det. Men jeg håber, at de går derfra med en indsigt i, hvad ghettoen egentlig er for noget, og hvordan familierne bliver ramt af dem, siger Ibrahim El-Hassan.
5240 Act Now optræder med "Så er det os!" på teater Momentum mandag og tirsdag aften klokken 19:30. Stykket skal videre rundt i landet efterfølgende.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet
kopieret!
I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.
- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.
Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.
Helikopter, droner og hunde
Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.
Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.
Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.
I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
To fynske øer undtaget taxiloven
kopieret!
Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.
Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.
I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.
Flere tog aflyst på Fyn
kopieret!
Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.
Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.
- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.
Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor
kopieret!
Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.
Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:
- Du er smuk.
Og så inviterede han hende med i byen samme aften.
Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.
Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:
- Vi har jo ingenting til fælles!
Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.
Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.
- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.
Jeg sagde vist nok ja
For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:
- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.
Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.
Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.
Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?
Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.
- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.
Som nat og dag
Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.
Og så er de gode til at sige undskyld.
- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.
For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.
- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.
For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:
- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her