Hyletone: Så langt væk kunne morgenvækningen høres

Onsdag morgen blev store dele af Odense vækket af en hyletone fra DSB. På kortet kan du se, hvor langt morgenvækningen nåede ud.

Der er 3,4 kilometer fra Odense Banegårdcenter til Tarup og fem kilometer i den anden retning mod Seden.

Hyletonen, der onsdag morgen vækkede flere odenseanere, kunne høres helt ud i Odenses kroge, da en såkaldt tyfon - et togs dyttefunktion - havde sat sig fast i et parkeret tog på Odense Banegård.

I kortet kan du se, hvor langt væk hyletonen kunne høres. Vi har i kortet samlet alle de observationer, vi har modtaget på vores hjemmeside og Facebookside.

Hornet hylede så gevaldigt, at det kunne høres over store dele af Odense. Hyleriet varede et kvarters tid fra omkring klokken 05.30 til 05.45.

- Det er vi selvfølgelig kede af. Det var bestemt ikke vores mening at vække den halve by, siger pressevagten til TV 2/FYN.

 

Oversigt

    Oversigt