23-årige Isabella Thomsen kører fingrene over det firkantede ar, der fylder det meste af hendes mave. Aftegningerne af de mange sting er der stadig, men det er falmet meget siden den 22. december 2019, hvor hun fik arret.
For lidt over et år siden var Isabella Thomsen på vej fra Odense til Jylland med sin store oppakning af gaver og baggage for at fejre jul med sin familie. Midt i det juleglade ferietog fik hun et opkald, hun aldrig vil glemme.
Vi har en lever til dig.
Den 22. december 2019 efter ti dage på venteliste til en ny lever gennemgik Isabella Thomsen den seks timer lange levertransplantion.
Man ved jo ikke, hvornår man skal herfra, så man kan lige så godt få taget stilling. Der er ikke nogen grund til at gå og vente på det
Et liv uden en ny lever var ikke en mulighed, og det var derfor afgørende for hende, at nogen havde sat et kryds i boksen, der gav lægerne lov til at donere organer ved det pludselige dødsfald, som er realiteten, når det kommer til organdonation. Og at det blev gjort i god tid, for senere fandt Isabella Thomsen ud af, at den lever, hun nu går rundt med, højst sandsynligt var donoret fra et ungt menneske.
Først er du levende, så dør du
I 2009, da Isabella Thomsen var 12 år gammel, fik hun konstateret en autoimmun tarmsygdom, der hedder colitis ulcerosa. En sygdom, der tre år efter viste på blodprøver at have påvirket leverfunktionen.
Leveren bliver dårligere og dårligere, indtil hun i 2018 vågner med massive smerter og bliver kørt på hospitalet midt om natten. Hendes levertal, der kaldes ALAT, er alt for høje. ALAT er et enzym, der sidder i levercellerne, som siver ud i blodet, hvis levercellerne dør. Værdien skal helst ikke overstige 45, men den nat var Isabella Thomsens tal oversteget 1000.
Hun bliver indlagt på syghuset med et ordentligt skud morfin og ildrød hud, der tydeligt viser, at leveren ikke virker, som den skal. Hun ryger ind og ud af sygehuset og fyldes med binyrebarkhormon, der skal dæmpe sygdommen, men lige lidt hjælper det.
Leveren vokser og presser på alt i Isabella Thomsens krop, indtil hendes læger på OUH i september 2019 begynder at tale om at sende hende til Rigshospitalet efter en ny lever, for sygdommen kan ikke længere behandles medicinsk. 12. december bliver hun sat på venteliste, og så er der kun tilbage at håbe, at der snart kommer en lever til hende.
Hun har blodtype B rhesus positiv, og da den mest almindelige blodtype er A rhesus positiv, er der en større sandsynlighed for, at hun får leveren, hvis der er et match.
Og Isabella Thomsen får en lever. Havde hun ikke det, var det ikke sikkert, at hun havde levet i dag.
- Den her sygdom, den har lidt sådan en kurve, hvor du er levende her, siger hun og lader sin hånd køre nedad i en kurve:
- Så går den ellers bare nedad, og så er du død hernede, forklarer hun ogs stopper hånden på bordet.
Sådan foregår en transplantation:
Var ikke klar
Efter opkaldet i toget bliver Isabella Thomsen og hendes mor sendt til Rigshospitalet, hvor hun skal vente på, om leveren godkendes til transplantation til hende. Et kort øjeblik gled håbet for, at leveren ikke ville passe til hende, forbi i bevidstheden.
- Jeg var slet ikke klar mentalt. Jeg ville egentlig gerne bare holde jul med min familie, husker Isabella Thomsen om ventetiden.
Men leveren er et perfekt match, klar til at fjerne Isabella Thomsen mange smerter fra den syge lever, der længe har krævet daglige middagslure og et stort vægttab.
Så var det bare spørgsmålet, hvad der havde taget livet af mig først
Hun gennemgår den store operation og tilbringer både jul og nytår på Rigshospitalet. Selvom særligt nytårsaften i sygesengen er hård for hende, går Isabella Thomsen ind i 2020 med mange flere år på kontoen. Noget der, kort efter viser sig, kunne have set helt anderledes ud, havde hun ikke fået den nye lever så hurtigt.
Kunne være død
Efter transplantationen bliver den dårlige lever undersøgt af patologer. I leveren viser der sig at være forstadier til kræft, der formentlig ville udvikle sig til kræft inden for et år. Havde kræftcellerne nået at udvikle sig, var Isabella Thomsen blevet fjernet fra ventelisten til et nyt organ og kunne ikke være blevet transplanteret.
For mens man først bliver skrevet på ventelisten, når man er drastisk syg og står uden andre muligheder, tages man af listen igen, hvis man bliver for syg.
- Så var det bare spørgsmålet, hvad der havde taget livet af mig først, siger Isabella Thomsen og forklarer, at langt de fleste venter over et år på en ny lever.
- Det var altså det helt rigtige tidspunkt, jeg blev transplanteret, nikker hun.
Vigtigt som ung
I dag er Isabella Thomsen ikke bare i live, hun kan også leve igen. Altså når ikke coronaen truer hendes immunforsvar, der holdes nede med medicin, for at hun ikke afstøder det transplanterede organ. Hun har genoptaget uddannelsen til sygeplejerske, som hun måtte sætte på pause op til operationen i 2019, og har netop afsluttet ti ugers praktik.
Arret på maven er hun glad for i dag. Det minder hende om, hvor heldig hun har været, at et andet menneske havde besluttet sig for at være organdonor. En beslutning, hun fandt ud af, formentlig var taget af et menneske på hendes alder.
- Kirurgerne fortalte, at det var et helt fantastisk organ, jeg havde fået. Så det har nok været fra en yngre person, siger Isabella Thomsen.
Der foregår transplantationer med organer fra folk i alle aldre. Den ældste organdonor var intet mindre end 92 år. Men når man er ung, er man typisk indehaver af lidt friskere organer. Derfor har Isabella Thomsen en særlig appel.
- Man ved jo ikke, hvornår man skal herfra, så man kan lige så godt få taget stilling. Der er ikke nogen grund til at gå og vente på det, selvom de fleste donorer heldigvis er noget ældre.
Den første levertransplantation i Danmark blev udført på Rigshospitalet i 1990, 29 år før Isabella Thomsens operation, og derfor er det svært at sige, hvordan fremtidsudsigterne er for levertransplanterede. Men selvom Isabella Thomsens hverdag stadig er præget af lægebesøg og medicin, er hun glad og nyder sit liv.
- Jeg har jo en risiko for, at min sygdom kommer tilbage i den nye lever. Men jeg har vundet en masse år, og mit liv er meget bedre nu, end det var før, smiler Isabella Thomsen.