Lejlighedssalget er i fremgang

Ejendomsmæglere i Odense oplever, at efterspørgslen på ejerlejligheder er stigende.

Da finanskrisem ramte Danmark gik det også hårdt ud over salget af boliger, som længe har stået i stampe. Men nu lysner det måske forude, i hvert fald for salget af ejerlejligheder i Odense.

- Vi får 20-25 procent flere forespørgelser på ejerlejligheder end for 2 år siden, siger Lars Bern fra firmaet Bern & Friis Bolig.

Samme tendens oplever Martin Westmann Larsen, der er ejerlejlighedschef for Home i Odense:

- I 2012 solgte vi 20 procent flere ejerlejligheder end i 2011.

De to ejendomsmælgeres vurdering bakkes op af tal fra Realkreditrådet. Her kan man se, at antallet af solgte ejerlejligheder i Odense er steget - fra 62 i tredje kvartal i 2011, til 91 i tredje kvartal af 2012 - samtidig med at det nu tager kortere tid for ejendomsmæglerne at sælge en ejerlejlighed. I tredje kvartal af 2012 tog det i gennemsnit 167 dage, hvor det i fjerde kvartal af 2011 tog i gennemsnit 196 dage.

Oversigt

    Oversigt