Ny musikfestival på Odense Havn

Pop, rock, urban og elektronisk musik skal over fire dage danne ramme om en ny stor musikfestival på Odense Havn.

Lige nu er der gabende tomt i den store hal i DOK 5000 på Odense Havn. Men om to måneder vil en ny musikfestival slå dørene op.

Fra den 8.-11. maj kommer hallen til at genlyde af pop, rock, urban og elektronisk. En ny musikgenre hver dag.

- Der mangler noget i byen for målgruppen 16-30 år, specielt målrettet de studerende. Derfor har vi valgt at lave en festival, siger Jonas Bäckström, der er én af initiativtagerne til den nye festival.

musik2

Festivalen kommer til at hedde Warehouse Festival, og det første store navn er allerede meldt ud. Det danske rockband Kissaway Trail.

- Dem offentliggjorde vi igår, og dem er vi meget stolte af at have fået, siger Jonas Bäckström.

Initiativet bliver bakket op af DOK 5000, Odense Kommune samt Odenses erhvervsliv. Og med den store opbakning er Jonas Bäckström sikker på, at det bliver en succes.

- Vi har kastet os ud i det, og datoerne er lagt. Nu mangler vi bare at komme igang, siger han.

Hvis du vil have oplysninger om den nye festival, kan du klikke ind på deres Facebook-side ved at trykke på linket her.

Oversigt

    Oversigt