Rod i ledelsen: Den Fynske Opera kommer under skærpet tilsyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Odense Kommune har ikke længere tillid til, at der tilstrækkelig styr på ledelsen i Den Fynske Opera.
Den Fynske Opera modtager årligt driftstilskud fra Odense Kommune på omkring fire millioner kroner. Men nu har kommunen mistet tilliden til både ledelsen og bestyrelsen.
Derfor kommer Den Fynske Opera under skærpet tilsyn, indtil kommunen igen har tillid til, at de økonomiske og administrative forhold igen er tilfredsstillende.
- Vi var i gang med at gennemgå det hele og kunne se, at der var noget, der manglede, siger Martin Petersen, der er afdelingschef for Fritid og Kultur i Odense Kommune.
Rapport fastslår: Forvaltning bruger hovedløst penge
I en ny rapport udarbejdet af revisionsfirmaet BDO rettes skarp kritik mod Odense Kommunes største forvaltning, Børn- og Ungeforvaltningen, der over en årække har brugt flere penge, end der har været afsat i budgettet. Det skriver DR Fyn.
“Det er én af de mest alvorlige rapporter, jeg har læst i den tid, jeg har siddet i Odense Byråd”
Alene i år er budgettet i dele af forvaltningen overskredet med omkring 70 millioner kroner, og i rapporten udstilles forvaltningens manglende evne til at styre sin økonomi, da forvaltningen bruger penge, uden at skele til sit eget budget først.
Merforbruget af penge bliver undskyldt med, at der ikke er sat penge nok af til formålene.
- Det svarer jo til, at vi havde tre teenagebørn, der skal ud at rejse i sommerferien og har fået 10.000 kroner at rejse for. Når de så er nået halvvejs, har de ikke kigget på deres konto for at se, hvad de har tilbage til resten af turen, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universitet til DR.
- En af de mest alvorlige rapporter, jeg har læst
Økonomiprofessoren forklarer, at rapporten nævner, at der i forvaltningen er mangel på nogle fundamentale økonomistyringsteknikker, der ellers bruges i langt de fleste af landets andre kommuner.
Rapporten kommer kun få dage efter en anden rapport om det specialiserede socialområde i Odense Kommune udarbejdet af Rambøll. I den har man identificeret en række muligheder for besparelser på socialområdet i hele kommunen.
Men først med BDO-rapporten kastes der et kritisk lys på årsagerne til merforbruget i Børn- og Ungeforvaltningen.
En tredje konklusion i rapporten er, at der er meget lidt information mellem embedsmændene og politikerne omkring overholdelse - eller mangel på samme - i budgettet.
Medlem af Børn- og Ungeudvalget Christoffer Lilleholt (V), ser på rapporten med stor alvor og mener ikke, at det er en ordentlig måde at drive forvaltning på.
- Det er meget alvorligt, at vi ikke kan stole på de budgetter, vi har. Det står klart for enhver, at der er plads til forbedring. Det er én af de mest alvorlige rapporter, jeg har læst i den tid, jeg har siddet i Odense Byråd, siger han til DR Fyn.
Har ikke været godt nok klædt på
Ansvaret for problemerne med økonomien falder ifølge Per Nikolaj Bukh tilbage på forvaltningens ledelse, nemlig rådmanden og direktionen.
Og det er netop omtalte børn- og ungerådmand Susanne Crawley (RV), der selv har bestilt rapporten, og hun erkender, at det ikke ser godt ud.
- Noget burde være styret og organiseret bedre. Det er ikke rar læsning, siger hun.
I den forbindelse mener hun ikke, at hun selv, og andre politikere på området, er blevet klædt godt nok på af embedsværket til at sætte ind tidligere. Alligevel vil de økonomiske problemer ikke få konsekvenser for personalet.
- Det er vigtigere at rette op på de ting, der er at rette op på. Og så betrygge børn og voksne i kommunen om, at de får den hjælp, de har brug for og ret til, siger Susanne Crawley.
Susanne Crawley forventer, at de nødvendige ændringer i forvaltningen er gennemført ved årsskiftet.
Det skærpede tilsyn kommer, efter at operaen blandt ikke har kunnet udlevere referater fra bestyrelsesmøder eller fremskaffe en underskrevet forretningsorden.
Desuden var der inkonsistens i oplysninger fra både ledelse og bestyrelse.
Bestyrelsesformand i Den Fynske Opera Rune Kallager erkender, at der ikke har været styr på ledelsen.
- Indberetninger har ikke været tilfredstillende til kommunen, og det er vores ansvar at sikre, at ledelsen indmelder de her ting, siger han. Han ved dog ikke, hvorfor ledelsen ikke har indberret og registreret det, de skulle.
- Vi har nok været lidt for naive.
Skal ikke gentage sig
Ifølge Martin Petersen er der ikke ét forhold, der er mere alvorligt end de andre.
- Det skal ses i en sammenhæng. Der er flere forhold, de ikke lever op til for at kunne få tilskud fra Odense Kommune, siger han til TV 2/Fyn.
Odense Kommune har nu udarbejdet en køreplan for at få Den Fynske Opera tilbage på ret kurs.
Tøm en operakulisse: Det hele skal væk - og det er gratis!
Opdatering
Det, som for nogle er skrot, kan være guld for andre.
Den Fynske Opera flytter fra sit fjernlager, og derfor åbnede de onsdag dørene op, så alle kunne komme og tømme lageret helt gratis.
“Folk stod jo i kø og kom allerede klokken halv ti, og jeg havde jo ikke lige været forberedt på, at interessen var så stor.”
- Jeg havde egentlig tænkt, at det hele bare skulle smides ud. Jeg havde bestilt to store containere og nogle folk, der bare skulle tømme det. Men igår da jeg gik og gjorde klar til, at det hele skulle tømmes, der falder det mig ind, at der jo er noget af det her, som for mig bare er skrot, men for andre jo er guld, fortæller Karsten Pudselykke, der er administrerende direktør ved Den Fynske Opera, til TV 2/Fyn.
Jytte Jakobsen fra Odense er én af dem, der er mødt op på fjernlageret for at få fingrene i nogle operating.
- Jeg synes, det er så fedt. Ellers var det jo bare blevet smidt ud, siger hun og fortsætter:
- Jeg har fået en stigereol, og min søn og svigerdatter har fået et spejl og noget andet også.
Scenelamper, værkstedsborde og operaplakater
Så hvis du sidder med en lille samler gemt i maven, eller du bare godt kunne bruge en ny lampe eller en operaplakat til væggen derhjemme, så har du muligheden for at få fingrene i de ting, når Den Fynske Opera inviterer til tømning af deres lager.
- Det er jo sådan noget, som vores gamle lamper, som vi ikke kan bruge mere, fordi det er glødepære, men som er gået hen og blevet samlerobjekter. Der er jo nogen, der skifter hele indmaden i dem og sætter ganske almindelige LED-pære i og bruger dem hjemme i husholdningen, fortæller Karsten Pudselykke.
Lang kø og stor interesse
Du skal være hurtig, hvis du vil have nogle af tingene, for allerede en halv time før dørene åbnede onsdag formiddag, stod der mange mennesker i kø for at kigge i operaens gemmer spredt ud på omkring 700 kvadratmeter og tre etager.
- Folk stod jo i kø og kom allerede klokken halv ti, og jeg havde jo ikke lige været forberedt på, at interessen var så stor, siger Karsten Pudselykke og fortsætter:
- Jeg blev nødt til at sige til dem alle sammen, at de altså lige skulle vente lidt, så det blev fair for alle.
Allerede klokken 12 kunne operadirektøren fortælle til TV 2/Fyn, at der havde været omkring 250 mennesker forbi fjernlageret i Odense.
- Det er gået rigtig hurtigt, konstaterer han.
Fjernlageret ligger på Wichmansgade 11 i Odense, og det har åbent indtil klokken 18 onsdag.
- Vi er i gang med at kigge på, hvordan vi kan ophæve det skærpede tilsyn, siger afdelingschefen.
Martin Petersen oplyser, at man desuden er i gang med at undersøge, hvordan det kunne gå galt.
- Vi vil gerne undgå, at det gentager sig, så vi vil gerne til bunds i sagen, siger han.
Klar til hjælp
Rune Kallager fortæller, at Den Fynske Operas bestyrelse har en god dialog med Odense Kommune.
- Vi går i gang med nu at frembringe referater og det, der mangler, siger han.
Socialdemokratiet afviser at erstatte letbane med superbusser
Ny analyse viser at den samfundsøkonomiske gevinst ved at bruge moderne superbusser, såkaldte BRT-busser, er ekstremt høj. Derfor anbefaler transportordfører for Venstre Kristian Pihl Lorentzen, at Odense udskifter den planlagte etape to af letbanen med en BRT-løsning. Det skriver Jyllands-Posten torsdag.
Men ifølge medlem i by- og kulturudvalget i Odense Kommune Anders Berthelsen (S) kan BRT-busserne ikke fungere med den letbane, der bygges i Odense.
Hvis letbanen skal erstattes af busser, kan der være to løsninger. Den ene løsning er, at man skifter fra bus til letbanen ved Korsløkkekrydset.
- Jo flere stop og skift man har, jo flere passager mister man. Det viser undersøgelser fra Fynbus, siger Anders Berthelsen til TV 2/Fyn. Hvis etape to bliver med letbane, kan den bruge skinnerne, og derved skal der ikke foretages skift.
Anden løsning er, at begge skal være der, og det er ikke en mulighed.
- Der vil ikke være plads til begge trafikale løsninger ved Sct. Jørgensgade og Nyborgvej, siger Anders Berthelsen.
Opdatering
Letbanen bliver for dyr
Christoffer Lilleholt, der er borgmesterkandidat for Venstre i Odense, er ærgerlig over, at Socialdemokraterne ikke vil undersøge BRT-løsningen nærmere.
- At afvise det så hårdt og koldt vidner om, at man er blevet forelsket i en løsning, siger han til TV 2/Fyn.
Ifølge borgmesterkandidaten vil letbanen koste alt for mange penge til. Han fortæller, at letbanens etape to vil have 50 millioner kroner i driftsunderskud.
- Det er penge, vi ikke har, det er noget vi skal ud spare, siger Christoffer Lilleholt.
- Det her giver endnu en gang anledning til overvejelser, om det er det rigtige. Især når man kigger på økonomien.
Statslig pulje
Analysen, der netop er gennemført, er af Østbanen mellem Køge og Stevns. Den er den første af sin art og viser, at det bedre kan betale sig at udskifte de nedslidte tog med BRT-busser. Busserne er dyrere at indkøbe en tog, men driftsomkostningerne er langt lavere, skriver Jyllands-Posten.
Derfor foreslår Venstre at oprette en statslig pulje, hvor de vil give et statsligt tilskud på 25-50 procent til de moderne busser. Transportminister, Benny Engelbrecht (S), er positiv over for forslaget.
- BRT-busser har meget interessante perspektiver, og jeg vil tage Venstre på ordet og få analyseret, hvordan vi kan opbygge en statslig pulje, siger ministeren til Jyllands-Posten.
Desuden viser analysen, at de moderne superbusser har en ekstrem positiv effekt på samfundsøkonomien.
- Med en intern rente på mellem 5 og 13 procent. ser samfundsøkonomien exceptionel god ud. Så på den måde er det gode nyheder, mener Mogens Fosgerau, der er Professor og transportøkonom ved Københavns Universitet.
Investeringer
Før den nye analyse kan overføres til Odense, skal man indtage lokale forhold for at få det fulde indblik, oplyser Anders Berthelsen.
- I Vollsmose er letbanen afgørende for investorlysten i forhold til byudviklingen, siger han.
Byrådsmedlemmet synes dog, at det er positive meldinger med en statslig fond. BRT-løsningen kan nemlig være en mulighed, når folk skal fra oplandet ind til Odense.
- Der er det en fremragende løsning. Der er det en klar forbedring fremfor bybusser, siger Anders Berthelsen.
Udover manglende dagsordener og inkonsistente oplysninger retter kommunen kritik mod usystematisk praksis for valg af bestyrelsesmedlemmer, og at der er stor personaleudskiftning i organisationen.
Det resulterer ifølge Odense Kommune i manglende faglig erfaringsopbygning og kontinuitet.
Bestyrelsen i Den Fynske Opera oplyser, at den er klar til at modtage hjælp, så korrekte oplysninger og dokumenter kan sendes rettidigt til Odense Kommune.
