Skolechef i Odense Kommune Nikolaj Juul Jørgensen anerkender, at tilliden mellem medarbejdere og ledelse på Agedrup Skole skal genopbygges.
Samtidig står han fast på, at Skoleafdelingen handlede, efter af Agedrup Skole i november 2023 inviterede Skoleafdelingen til "dialogmøde om aktuelle udfordringer". Det var før en stor gruppe forældre i februar sendte et bekymringsbrev til forvaltningen og politikerne om forholdene på skolen.
Det siger skolechefen efter at en kritisk rapport fra konsulenthuset Deloitte i aftes blev præsenteret for politikerne i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. Rapporten peger blandt andet på, at over halvdelen af medarbejderne føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen i konfliktsituationer, og der er en organisatorisk bekymring for at fejle.
Nikolaj Juul Jørgensen har forsat tillid til ledelsen på skolen.
- Rapporten slår fast, at der er et arbejde, som stadig udestår i forhold til den tillid, der skal være imellem ledelse og medarbejdere. På det foranliggende grundlag er der ikke nogen grund til ikke at have tillid til, at der bliver arbejdet med det, siger han.
- Vi har tillid til den ledelse, som er der. Ellers så var den ikke til stede på skolen.
Sammen udmelding kom efter præsentationen af rapporten fra administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Hanne Dollerup.
Der står blandt andet i rapporten, at halvdelen af personalet føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen, og der er en bekymring for at fejle.
Hvordan skal de kunne fortsætte med at have den ledelse og samarbejde med dem om at løse de her udfordringer, når der ikke er tillid imellem dem?
- Det er der jo så også for dele af personale.
Men kun halvdelen?
- Ja, specifikt på det spørgsmål, men det er egentlig ikke det, jeg oplever, når vi taler med personalet.
Han tilføjer, at det nu skal overvejes, om der skal sættes forløb i gang for at skabe et bedre samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Tilbage i november 2023 inviterede Agedrup Skole jer til i skoleafdelingen dialogmøde. Hvorfor blev der ikke grebet ind allerede der, og hvorfor skulle der et bekymringsbrev til?
- Der blev også grebet ind på den drøftelse, vi havde der. Der var et ønske om, at skolen ville stille sig bedre i forhold til det, som de og rapporten omtaler som kulturmødet.
Han peger på, at der blev igangsat efter-videreuddannelse. For eksempel dansk som andetsprogsvejledere.
Der er også tidligere blevet sendt bekymringsbreve. Kunne man ikke have gjort noget tidligere?
- Der er tidligere blevet sendt ét konkret bekymringsbrev om én konkret elev. Der svarede vi det, som vi skulle svare, for det er det, som lovgivningen siger. Det var det svar, som den pågældende forældregruppe fik på daværende tidspunkt.
Han tilføjer, at han nu kommer til at lægge en plan sammen med skoleledelsen, som alle har tillid til kan bringe skolen videre.
Hvad skal der konkret være i den plan?
- Det skal vi finde ud af sammen.
Hvordan løser i tillidsproblemet mellem medarbejdere og ledelse?
- Det gør vi i en proces mellem ledere og medarbejdere.
Det er meget abstrakt. Hvad betyder det?
- Det betyder, som rapporten også siger, at der der en masse, der skal tales om. Der er noget tillid, som skal genoprettes, og det kan kun gøres af folk, som er i det forhold. Det kan vi hjælpe på vej som forvaltning, og det har vi tænkt os at gøre.