Knive, stoffer og seksuelle krænkelser: Ny rapport afslører massivt ledelsessvigt på skandaleskole
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ledelsen på den skandaleramte Agedrup Skole bliver nu heftigt kritiseret for at svigte de ansatte.
Godt halvdelen af personalet på den skandaleramte Agedrup Skole føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen i konfliktsituationer, og der er en organisatorisk bekymring for at fejle. Tonen fra ledelsen mod de ansatte kan være hård og direkte, og elever har sågar overværet ansatte blive irettesat af ledelsen i det offentlige rum.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i den længe ventede eksterne rapport, som revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte har udarbejdet, siden den ene skandale efter den anden piblede ud fra den omstridte skole i starten af året.
Direktør: Ingen fyringer efter kritisk skolerapport
På trods af heftig kritik kommer der ikke til at ske ændringer i ledelsen på Agedrup Skole efter at den længe ventede rapport fra konsulenthuset Deloitte om forholdene på skolen.
Det slår administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Hanne Dollerup fast, efter at rapporten her til aften blev præsenteret for politikerne i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune.
Hun understreger, at hun tager det meget alvorligt, at der er kommet en rapport om forholdene på skolen, og at det vigtigste for hende er, at børnene kan komme trygt i skole, og at forældrene er trygge ved at sende dem afsted.
I rapporten fremgår det at halvdelen af medarbejderne har givet udtryk for utryghed og manglende tillid til ledelsen på skolen.
Har du stadig tillid til ledelsen på Agedrup Skole?
- Det har jeg. Det er sådan, at i de her situation, at nu er der en rapport med nogle anbefalinger. Jeg sagde før, at som direktør rykker jeg jo tæt på, så jeg har selvfølgelig også brug for at se, at de anbefalinger, der er givet, de bliver taget ned, og der bliver arbejdet med dem.
- Så på nuværende tidspunkt er der den tillid, der skal være.
Så der kommer ikke til at ske fyringer i ledelsen i forbindelse med det her?
- Det gør der ikke, nej.
De ansatte beskriver i rapporten, at de føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen, og der er en bekymring for at fejle.
Hvordan kan man fortsætte med den samme ledelse, hvis medarbejderne siger det her?
- Rapporten siger noget om, at der er et godt børnesyn på skolen, og den siger også noget om, at der er en vilje til at ville lykkes med at få glade børn i skolen og gøre forældrene trygge.
- Så for mig er det rigtig vigtigt, at vi holder fast i, at her er der et godt grundlag og en anbefaling omkring, hvordan er det, vi kommer til at arbejde, så vi er fælles om at drive skolen på Agedrup. Det er det, jeg står på på nuværende tidspunkt, og så vil jeg selvfølgelig se, at det kommer til at ske i virkeligheden.
- Det er helt klart, at vi skal i arbejdstøjet, og det skal jeg jo også som direktør for Børn- og Ungeforvaltningen.
Hvordan skal skolen komme på rette spor igen, hvis det ikke er ved at ændre i ledelsen?
- Som rapporten siger, er der det her børnesyn at bygge på. Den siger også, at der er ikke nogen hurtige løsninger her. Så det kræver også, at vi kommer i arbejdstøjet, siger hun.
- Der er ingen tvivl om, at her ligger der et stykke arbejde foran os. Rapporten udtrykker også, at der er en vilje til at få det her til at lykkes.
Hun understreger, at hun som direktør vil rykke tæt på, og at betyder at hun vil følge tæt med i, hvad der sker på skolen.
Sagen om Agedrup Skole begyndte at rulle, da en stor gruppe forældre sendte et bekymringsbrev til forvaltningen og politikerne i februar.
Rapporten fra Deloitte slår dog også fast, at Agedrup Skole allerede i november 2023, inviterede Skoleafdelingen fra Odense Kommune til et møde til et såkaldt "dialogmøde om aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem flere kulturer og behov for kompetenceopbygning til håndtering til tilspidsede situationer".
Dermed var Børn- og Ungeforvaltningen vidende om problemerne på skolen, før forældrene sendte deres bekymringsbrev.
- Samlet set eksisterer der på nuværende tidspunkt ikke et fælles-vi hverken internt i personalegruppen eller i samarbejdet mellem personalegruppen og skoleledelsen, fremgår det af rapporten.
Kløften mellem lærere og ledelse er dermed blevet yderligere afgrundsdyb, og Deloitte fremhæver da også, hvordan dele af personalet ikke oplever, at ledelsen har faglig tiltro til, at personalet handler efter bedste evne i konfliktsituationer.
- På nuværende tidspunkt er der ikke et entydigt tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og personale på Agedrup Skole, lyder det i rapporten.
Et eksternt kig på Agedrup Skole blev bestilt i marts af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune efter et forløb, der startede med, at 113 forældre på skolen sendte et underskrevet bekymringsbrev til skoleledelsen, politikere og embedsværk. Forældrene mente ikke, at der i tilstrækkelig grad blev handlet på uacceptabel adfærd begået af nogle af skolens elever, der blandt andet medbragte knive, krænkede seksuelt og indtog alkohol og stoffer i skoletiden.
Knive, kvælertag og 11-års tæsk: 113 forældre råber op om uacceptabel elevadfærd på skole
113 forældre sender bekymringsskrivelse til politikere og embedsværk i Odense Kommune. Elever helt ned til 4. klasse har ifølge skrivelsen været udsat for trusler med kniv.
Tre initiativtagere med underskrifter fra 113 forældre på Agedrup Skole i Odense beskylder skolens medarbejdere for ikke at handle i tilstrækkelig grad på uacceptabel adfærd blandt skolens elever.
TV 2 Fyn er i besiddelse af brevet med underskrifterne og beskyldningerne, der i dag er afleveret til skoleledelsen og embedsværket.
Adfærden dækker ifølge forældrene over en lang liste af konkrete tilfælde, der blandt andet indeholder trusler med kniv i helt ned til 4. klasse, seksuelle krænkelser, tæsk når en elev fylder 11 år kaldet "11-års tæsk" og indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen.
Ifølge forældregruppen er der grundet de manglende konsekvenser opstået en forrået kultur blandt eleverne, hvor der opildnes til den brutale adfærd, og hvor mange elever er utrygge i dagligdagen.
I bekymringsskrivelsen fremgår det, at ingen af de konkrete episoder har medført bortvisning - hverken midlertidigt eller permanent.
Konkrete eksempler
Initiativtagerne har opridset denne liste, som de mener repræsenterer konkrete tilfælde af uacceptabel opførsel på skolen:
Trusler med kniv (4., 5., 8., 9. årgang)
Indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen og i skoletiden (8. årgang)
Episode med fyrværkeri, hvilket resulterede i, at en elev fik en andengradsforbrænding (8. årgang)
Salg af euforiserende stoffer på skolen/i skoletiden (8. årgang)
Elever forlader skolen i pauser for at hente euforiserende stoffer
Elever kaster op i klassen grundet alkohol- og hashindtag
Overfald på elev i omklædningsrum (trusler med kniv) (8. årgang)
Krænkelser af seksuelle karakter
Børn tager kvælertag på andre børn
En gruppe havde sparket og slået en anden elev og skrevet luder på hendes tøj (8. årgang)
Børn, der fylder 11 år, udsættes for de såkaldte “11 års tæsk”
Vold
Trusler og selvtægt
Tyveri
Hærværk
Vaping i klasserne/timerne
Elever vælger at holde til i boden for at undgå det hårde miljø i pauserne (8. årgang)
"Handlingslammede"
Det fremgår af skrivelsen, at forældrene har forsøgt at konfrontere skolen med, hvordan det kan være, at skolen ikke straffer de elever, der udøver den grænseoverskridende opførsel.
Men ifølge initiativtagerne til bekymringsskrivelsen er det deres opfattelse, at lærerne føler sig handlingslammede, frustrerede, trætte og opgivende. Forældrene beretter om en påfaldende tavshed, når der stilles spørgsmålstegn ved skolens "konsekvensløse pædagogik".
Initiativtagerne skriver sidst i skrivelsen, at de af flere gange har forsøgt at råbe skolens ledelse op. Derfor har de følt sig nødsagede til at skrive bekymringsskrivelsen, som også er sendt til flere medier.
- En pokkers masse unge er bange
TV 2 har talt med David Kieler, der er en af initiativtagerne bag skrivelsen. Han er far til en dreng på skolens 8. årgang, hvor der især har været flere episoder – blandt andet er hans egen søn blevet truet med en kniv i skolens omklædningsrum.
David Kieler forklarer, at mange forældre på tværs af årgangene på skolen i halvandet år ifølge dem selv har forsøgt at råbe skoleledelsen op.
- Enten har skolen ikke de rigtige værktøjer og ellers bliver de ikke brugt, hvis de værktøjer findes. Vi har haft nogle voldsomme episoder, og vi har en pokkers masse unge mennesker, der er bange for at være på skolen, siger han.
Der er problemer på alle årgange, forklarer forælder
Sammenlagt har forældrene på 8. årgang ifølge David Kieler i løbet af halvandet år været til fire eller fem møder på skolen – både fællesmøder og individuelle møder.
- Vi efterlyser konkrete tiltag, men vi har på møder fået at vide, at ledelsen ikke tror på straf eller konsekvenser, og at de tror, at pædagogikken vil sejre. Vi er bange for, at det tager for lang tid, siger han.
Ifølge David Kieler er der ikke tale om en bestemt gruppe af børn eller unge, der står bag de mange episoder, men derimod en kultur, der er løbet løbsk på alle skolens årgange. I februar startede en gruppe af forældre med børn i alle aldre derfor en underskriftsindsamling.
- I den forbindelse fik vi mange flere nye henvendelser om episoder og problemer, som vi ikke kendte til, siger han til TV 2.
Det var blandt andet TV 2s dækning af overgreb og vold på Borup Skole i Køge, der nu har fået forældrene til at sende bekymringsskrivelsen bredt ud.
Kommune er ved at danne sig et overblik
Odense Kommune skriver i en mail til TV 2 Fyn, at kommunen ser på sagen med stor alvor. Man har dog ikke haft tid til at undersøge indholdet af brevet endnu:
- Forvaltningen har modtaget henvendelsen samtidigt med pressen. Vi ser på sagen med stor alvor. Vi er naturligvis interesserede i, at vores skoler er gode og tillidsvækkende. Det gælder for både børn, forældre og medarbejdere. Vi er i gang med at danne os et overblik over de rejste kritikpunkter, hvordan der er handlet på de konkrete punkter, samt ikke mindst hvad det måtte kalde på af handling den kommende tid, siger Odense Kommunes skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Christian Gantzhorn Hovendal, der er skoleleder på Agedrup Skole. Han har dog meddelt at han ikke ønsker at stille op til interview..
Far angriber skoleleder: - Ud af vagten
David Kieler har selv har selv haft to børn på Agedrup Skole, hvoraf det ene blev truet med en kniv på skolen. Faren er ikke i tvivl: Ansvaret for de horrible tilstande på skolen ligger ene og alene hos skoleledelsen.
- I min verden har de jo fejlet, siger han til TV 2 Fyn og uddyber:
- Der har manglet en voksen i lokalet, og det er dét, vi (forældre til elever, red.) har efterlyst. Jeg mener ikke, at ledelsen har været deres opgave voksen.
Som mange andre forældre til elever på Agedrup Skole har David Kieler set frem mod offentliggørelsen af rapporten.
- Jeg har en forventning til, at vi får dæmmet op for, hvad problemet er, siger han.
Ifølge David Kieler er den eneste rigtige løsning, at skolelederen på Agedrup Skole, Christian Hovendal, finder sig noget andet at lave.
- Han er gået imod sin egen lærerstab. Vi har de dygtigste lærere på Agedrup Skole, som han har modarbejdet. For at komme videre skal posen rystes, der skal en ny mand eller kvinde i spidsen, og der skal sættes en ny kurs, siger han.
Skoleleder på Agedrup Skole, Christian Hovendal, havde ikke mange kommentarer til sagen, da TV 2 Fyn fanger ham på telefonen tirsdag.
Han understregede dog vigtigheden i, at elever, forældre og medarbejdere skal have en "normal skoledag", og derudover retter han fuldt fokus mod de otte anbefalinger, som Deloitte fremhæver i rapporten, og som skal bidrage til forbedrede tilstande på skolen. Christian Hovendal ønsker ikke at stille op til interview med TV 2 Fyn.
Her er de otte anbefalinger
På baggrund af analysen har Deloitte identificeret otte anbefalinger til Agedrup Skole og Børn- og Ungeforvaltning i Odense Kommune. Anbefalingerne lyder:
Implementering af børnesynet skal fortsat være et fælles fokus
Styrk samarbejdsrelationen på Agedrup - fokus på feedback og samarbejde på tværs af teams
Konflikter opstår - giv opbakning til dem, der står med og i konflikterne, og respekter ansvaret
Skoleledelsen bør vurdere, hvordan den vil være tæt på den praktiske hverdag - fokus er at blive inspireret til samarbejdet og styrke dialogen med personalet
Kompetencerne hos personalet er gode - fokus bør være på, hvordan der fastholdes et læringsmiljø, der understøtter ambitionerne i børnesynet
Forældre bør engageres og involveres (mere) i deres barns skolegang på Agedrup Skole
Skoleafdelingen bør fortsat have et refleksivt fokus på at være proaktive overfor skoler, der måtte udvise tegn på udfordringer
Fortsat fokus på tværgående videndeling, der kan styrke skolernes blok for faglige tilgange og handlemuligheder
Giftig cocktail
Ud over den himmelråbende kritik af ledelsen på Agedrup Skole fremhæver Deloitte personalets ønske om at blive bedre klædt på til at kunne håndtere elevsammensætningen på skolen.
- Personalet ønsker særligt at styrke kompetencerne til at møde forældre fra andre kulturer, der ikke kender rammerne for den danske folkeskole og de forventninger, der er til barnet og dem som forældre, lyder det i rapporten.
Elevsammensætningen på skolen har da også ændret sig i løbet af seneste fem år, idet andelen af elever med anden etnisk herkomst er steget fra 17,4 procent til 21,3 procent, fremgår det.
- Og det er en giftig cocktail, siger rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) til TV 2 Fyn og uddyber:
- Når vi har med en ledelse, der ikke tager fat i ballademagernes forældre, at gøre kombineret med kulturer fra Vollsmose, så ender vi i skandaløse tilstande, som vi ser det på Agedrup Skole.
Rådmanden forholder sig kritisk til, at rapporten ikke placerer et decideret personansvar, og han forstår godt, hvis forældre til elever på skolen sidder tilbage "dybt bekymrede".
Råbte op allerede i november
Deloittes rapport afslører også, at Skoleafdelingen hos Odense Kommune - allerede fire måneder før brevet i februar 2024 blev sendt fra de 113 forældre - var klar over, at der var store problemer på Agedrup Skole.
Deloitte beskriver i sin rapport, hvordan Agedrup Skole allerede i november 2023 inviterede Skoleafdelingen til et dialogmøde om de aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer. Det fremgår desuden, hvordan skoleledelsen udtrykte behovet for kompetenceopbygning til håndtering af tilspidsede situationer.
- Deloitte har naturligvis ikke indblik i, hvad der er sagt og talt om på det omtalte møde, men vi anser dette som en anmodning om hjælp, som Skoleafdelingen har været lydhør overfor, lyder det i rapporten.
Direktør: Ingen fyringer efter kritisk skolerapport
På trods af heftig kritik kommer der ikke til at ske ændringer i ledelsen på Agedrup Skole efter at den længe ventede rapport fra konsulenthuset Deloitte om forholdene på skolen.
Det slår administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Hanne Dollerup fast, efter at rapporten her til aften blev præsenteret for politikerne i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune.
Hun understreger, at hun tager det meget alvorligt, at der er kommet en rapport om forholdene på skolen, og at det vigtigste for hende er, at børnene kan komme trygt i skole, og at forældrene er trygge ved at sende dem afsted.
I rapporten fremgår det at halvdelen af medarbejderne har givet udtryk for utryghed og manglende tillid til ledelsen på skolen.
Har du stadig tillid til ledelsen på Agedrup Skole?
- Det har jeg. Det er sådan, at i de her situation, at nu er der en rapport med nogle anbefalinger. Jeg sagde før, at som direktør rykker jeg jo tæt på, så jeg har selvfølgelig også brug for at se, at de anbefalinger, der er givet, de bliver taget ned, og der bliver arbejdet med dem.
- Så på nuværende tidspunkt er der den tillid, der skal være.
Så der kommer ikke til at ske fyringer i ledelsen i forbindelse med det her?
- Det gør der ikke, nej.
De ansatte beskriver i rapporten, at de føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen, og der er en bekymring for at fejle.
Hvordan kan man fortsætte med den samme ledelse, hvis medarbejderne siger det her?
- Rapporten siger noget om, at der er et godt børnesyn på skolen, og den siger også noget om, at der er en vilje til at ville lykkes med at få glade børn i skolen og gøre forældrene trygge.
- Så for mig er det rigtig vigtigt, at vi holder fast i, at her er der et godt grundlag og en anbefaling omkring, hvordan er det, vi kommer til at arbejde, så vi er fælles om at drive skolen på Agedrup. Det er det, jeg står på på nuværende tidspunkt, og så vil jeg selvfølgelig se, at det kommer til at ske i virkeligheden.
- Det er helt klart, at vi skal i arbejdstøjet, og det skal jeg jo også som direktør for Børn- og Ungeforvaltningen.
Hvordan skal skolen komme på rette spor igen, hvis det ikke er ved at ændre i ledelsen?
- Som rapporten siger, er der det her børnesyn at bygge på. Den siger også, at der er ikke nogen hurtige løsninger her. Så det kræver også, at vi kommer i arbejdstøjet, siger hun.
- Der er ingen tvivl om, at her ligger der et stykke arbejde foran os. Rapporten udtrykker også, at der er en vilje til at få det her til at lykkes.
Hun understreger, at hun som direktør vil rykke tæt på, og at betyder at hun vil følge tæt med i, hvad der sker på skolen.
Sagen om Agedrup Skole begyndte at rulle, da en stor gruppe forældre sendte et bekymringsbrev til forvaltningen og politikerne i februar.
Rapporten fra Deloitte slår dog også fast, at Agedrup Skole allerede i november 2023, inviterede Skoleafdelingen fra Odense Kommune til et møde til et såkaldt "dialogmøde om aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem flere kulturer og behov for kompetenceopbygning til håndtering til tilspidsede situationer".
Dermed var Børn- og Ungeforvaltningen vidende om problemerne på skolen, før forældrene sendte deres bekymringsbrev.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.