For ti år siden spillede den dengang 14-årige Stinna Klingstrup Schärfe fra Odense en håndboldkamp, da hun rev korsbåndet over. Det blev hendes sidste kamp, og siden har hun været igennem flere knæoperationer, tre diskusprolapser og korsbåndsskader.
Du skal lære at leve med det, sagde lægerne
I den tid mistede hun sin store passion, håndbolden, hun var bange for at gå på arbejde i hjemmeplejen på grund af løft, og hun orkede ikke aftaler i hverdagen.
Til sidst kunne hun ikke engang overskue praktiske gøremål som at gøre rent.
- Den, jeg var, var væk. Jeg fik en svær depression allerede dengang og har været på antidepressiv medicin siden. Jeg følte mig ikke god nok til noget som helst, og jeg var hele tiden bange for at skulle opereres igen.
"Vi ses om et par år, når du får en diskusprolaps igen"
Kroniske smerter
Stinna døjer med kroniske smerter - ligesom 29 procent af danskerne. Det viser en undersøgelse af Sundhedsstyrelsen.
Og det kan være svært for folk omkring at forstå smerterne, fordi man ikke kan se dem. For Stinna har frygten for smerter fyldt stort set hele hendes liv. Lægerne fortalte hende, der ikke var noget at gøre.
- Du skal lære at leve med det, sagde lægerne. Vi ses på sygehuset om et par år, når du får en diskusprolaps igen, sagde de, siger 24-årige Stinna.
- Så den frygt troede jeg, at jeg skulle leve med resten af mit liv.
Vidste du, at...
I jagten på et smertefrit og mere funktionelt liv, brugte Stinna masser af penge og energi på adskillige behandlingsmetoder og alskens medicin.
Intet virkede.
Tilmed kunne hun ikke tåle medicinen, der gjorde, hun tog gevaldigt på i vægt og fik kvalme. Så Stinna opgav tanken om et normalt liv.
Lige indtil hun begyndte et behandlingsforløb ved Mikkel Vind fra Smertevidenskab.dk.
Mange ved ikke, hvad smerter er
Det var en markant anderledes behandling, end hun før havde prøvet, der mødte hende hos Smertevidenskab.dk.
Her handlede det ikke om at reparere eller fikse de kroniske smerter, men om at forstå mekanismerne bag dem og gøre hende i stand til selv at kunne styre slagets gang.
- De fleste opfatter smerter ud fra en simpel årsagssammenhæng. For eksempel: Jeg har ondt i lillefingeren, fordi jeg har mast den i en dør.
- Og så forbinder man smerter med en skade eller fejl og tænker naturligt, at man skal have fejlen væk - enten via træning eller operation - for at komme af med smerterne, siger Mikkel Vind, der er fysioterapeut og behandler hos Smertevidenskab.dk.
- Men langvarige, tilbagevendende eller kroniske smerter er ikke affødt af en fejl eller en skade. Slidgigt, kropsholdning og dårlige bevægmønstre er ganske normale og ufarlige tilstande, som alle mennesker har, men som ofte gøres til årsagen til smerter.
Om Smertevidenskab
Mikkel Vind understreger, at smerter aldrig kommer fra kroppen, men er et mere komplekst system af ubevidste signaler i hjernen og nervesystemet.
- Kroppen har et beskyttelsessystem, der afgør, om situationer er farlige og kræver beskyttelse. Og den afgørelse påvirkes både af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. For eksempel hvordan vi som mennesker er opdraget, hvad vores overbevisninger er, hvilke erfaringer vi har og meget mere, siger han og fortsætter:
- Så hvis en patient igennem hele sit liv har fået at vide af læger og omgangskreds, at de fejler det ene og det andet, øges denne trusselsvurdering, hvilket bidrager til at kroppens alarmsystem bliver mere følsomt. Og dermed kan helt almindelige og ufarlige bevægelser gøre ondt.
Netop det blev tilfældet for Stinna, der pludselig ikke kunne overskue at støvsuge. Og det er det trusselsniveau i hjernen, som Smertevidenskab.dk arbejder på at mindske.
- Jeg har fået mit liv tilbage
Og præcis den viden har Stinna fået igennem sit forløb.
- Da jeg kørte derfra første gang, var der gået et lys op for mig. Jeg fik for første gang et lille håb om, at tingene måske kunne vende. For nu kendte jeg årsagen til, at min krop reagerede, som den gjorde.
Allerede til den første behandling kunne Stinna lave et dødløft på 80 kilogram – noget, hun aldrig har gjort før. Via behandlingen er Stinna også blevet helt fri for al smertestillende medicin.
Desuden har hun fået glæden og et liv tilbage, hvor hun kan gøre mange ting, hun aldrig har kunnet før.
- Jeg har fået en fri hverdag uden begrænsninger. Før var jeg bange for at gå på arbejde, fordi der er så mange tunge løft i hjemmeplejen. Jeg turde ikke løfte noget, men nu ser jeg det i stedet som træning og en måde at styrke min krop på.
- Det betyder, jeg har fået mit liv tilbage. Jeg har færre smerter, men selvom jeg stadig kan have ondt, så hæmmer det mig ikke længere. Det betyder alt for mig.
Og selvom Stinna er nået langt med behandlingen, er der stadig én ting, hun stadig ikke har fået tilbage: håndbolden. Så her har hun fortsat lov til at drømme.
- Min største drøm er bare at kunne gå ind på banen til én håndboldtræning.
- Og så kunne jeg også godt tænke mig at prøve at stå på ski igen, så det har mine forældre og jeg snakket om, når corona er mere i ro igen, siger Stinna Klingstrup Schärfe med et smil.