Vil du være med? Fire fynboere skal kæmpe mod sliktrang, smøger og smerter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Følg med, når fire fynboer skal slippe de dårlige vaner med tobak, usund kost og manglende motion. Du kan selv deltage fra sidelinjen og blive en del af Et Sundere Syddanmark.
Stine Arndal fra Årslev elsker at ligge på sin sofa. Problem: Som kun 31-årig har hun ondt i ryg og lænd.
“Jeg er kommet til et sted, hvor jeg skal holde op, hvis ikke min udløbsdato skal være nært forestående”
Ann-Sophie Rosager Gertz og Louise Holmhus Nielsen fra Svendborg har et passioneret forhold til pomfritter, bearnaisesovs og bland-selv slik. Problem: Overvægt, træthed og alment ubehag.
Luftens helte: Sundhedsdroneprojekt snart på vingerne på Ærø
Fremtidens hjælp fra luften kommer nærmere. I hvert fald for borgerne på Ærø, hvor innovationsprojektet ”sundhedsdroner” har planer om at starte testflyvninger fra efteråret 2020.
Som taget ud af en sci-fi-film vil man over Ærø snart kunne se droner flyve frem og tilbage over øen. Et treårigt innovationsprojekt påbegynder i løbet efteråret 2020 de første testflyvninger på Ærø.
Sundhedsdronerne skal blandt andet forbedre transporten af blodprøver, medicin og andre tests mellem Sygehusenheden Ærø og Svendborg Sygehus. Det vil ifølge konsortiet bag projektet kunne betyde en hurtigere og bedre behandling for patienterne.
Ifølge projektleder Iben Sjørslev vil sundhedsdronen kunne forkorte tiden fra blodprøven er taget på Ærø, til den ender på Svendborg Sygehus.
- Lige nu kan det tage op mod 12 timer, men med sundhedsdronerne vil prøverne kunne transporteres på ned mod 35 minutter, fortæller Iben Sjørslev.
Åbent hus
Med ny teknologi kommer ofte nye spørgsmål. Noget, som konsortiet bag projektet bestående af blandt andet Syddansk Universitet, Falck og OUH er opmærksomme på. Derfor vil der 30. august blive afholdt åbent hus omkring Ærø Rådhus, hvor interesserede kan stille spørgsmål.
- Vi glæder os til at møde ærøboerne og fortælle om vores projekt. I fremtiden vil droner komme til at gøre en stor forskel for sundhedssektoren i Danmark, siger konsortiepartner Nicolai Søndergaard Laugesen fra Falck i en pressemeddelelse.
Især spørgsmålet om hvorvidt dronerne bruger kamera er et spørgsmål, som konsortiet forventer vil blive stillet, og til det har de allerede et svar klart.
- Dronerne kan have et kamera påmonteret af sikkerhedsmæssige årsager, men de vil ikke overvåge eller filme direkte ned på folk.
Ifølge Iben Sjørslev er håbet, at man indenfor den treårige testperiode – og helst før vil nå i mål med at kunne transportere rigtige prøver.
- Man skal kunne kravle før man kan gå, siger Iben Sjørslev.
Projektet er et treårigt innovationsprojekt, der startede i januar 2019. Projektet er delvist finansieret af Innovationsfonden og i konsortiet indgår Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Falck, Holo, Unifly samt Scandinavian Avionics.
Og 63-årige Bent Holmslund har levet i et kærlighedsforhold med sine grønne Cecil, siden han var 12 år, altså i mere end 50 år. Problem: Hvis ikke han stopper nu, så lever han ikke længe.
- Jeg er kommet til et sted, hvor jeg skal holde op, hvis ikke min udløbsdato skal være nært forestående, siger Bent Holmslund.
“Det er jo pinligt for mig personligt, at jeg er så svag i karakteren, at jeg ikke bare kan sige: Nu stopper du!”
Hjælp skal der til
For alle fire gælder det, at de er topmotiverede for at kvitte de dårlige vaner og få et sundere og bedre liv. Men uanset hvor motiveret man er, så er det hamrende vigtigt at få hjælp og støtte i processen med at få styr på kost, motion og tobak.
Derfor har TV 2 Fyn givet dem en sundhedsudfordring: De skal fra mandag den 12. oktober aktivt gå i gang med at omlægge deres vaner. Ikke helt alene, det er for svært. I stedet bliver de koblet på en professionel mentor, som kan skræddersy et program til dem i de kommende tre uger. Undervejs i forløbet deler fynboerne deres oplevelser og erfaringer med alle andre i Den Fynske Redaktion.
De tre programmer bliver delt, så alle kan følge med i deres op- og nedture og måske endda selv blive inspireret til at ændre en dårlig vane til en god vane.
Sundheds-udfordringen
Fire fynboer bliver i tre uger guidet til at blive sundere af tre mentorer. Programmerne er frit tilgængelige i Facebookgruppen Den Fynske Redaktion og opdateres hver uge, så gruppens medlemmer også kan deltage i udfordringen.
Mentorerne er:
Træning: Claus Sloth, indehaver af eget træningscenter i Odense. Har mange års erfaring med personlig træning og er bl.a. uddannet massør, kostvejleder og snart også kognitiv terapeut.
Kost: Suzy Wengell, kostvejleder, foredragsholder og medejer af Center for Vægttab i Langeskov. Hun er kvinden bag slankekonceptet Sense, der går på at spise med fornuft og efter konkrete værktøjer.
Rygning: Beate Simonsen, sundhedsmedarbejder og rygestoprådgiver ved Stoplinien.dk i mere end ti år. Har gennem en årrække varetaget rygestopkurser for borgere og på arbejdspladser i blandt andet Frederiksberg og i Københavns Kommune.
Store konsekvenser
Bent Holmslund har forsøgt at holde op med at ryge mange gange uden held.
Plasteret virkede ikke. Nikotintyggegummiet gav ham ømme kæber og smagte "af helvede til". Og hypnose er ikke lige ham.
“Jeg bliver forpustet, bare jeg tænker på at skifte mening.”
Men nu er han klar. For efter en blodprop i sommer har lægerne sagt, at hvis han vil nyde livet og sine børnebørn i de kommende år, så er der ingen vej uden om et fuldt rygestop. Det er han også klar til, for konsekvenserne af at have holdt guldbryllup med smøgerne kan mærkes.
- Jeg bliver forpustet, bare jeg tænker på at skifte mening. Der skal ikke en skid til, siger Bent Holmslund.
Ny klinik for sex og sundhed i Vollsmose:
- Alt fra navlen og ned er tabubelagt
Odense får to nye klinikker for seksuel sundhed. Den ene skal ligge i Vollsmose, hvor der er generel mangel på viden om seksualitet.
Odense Kommune og Region Syddanmark vil etablere to klinikker for seksuel sundhed i Odense. Den ene skal ligge i centrum og den anden i bydelen Vollsmose.
Den nye klinik i Vollsmose henvender sig til alle kvinder og par, der har behov for rådgivning og vejledning i relation til seksualitet og familieplanlægning.
Her oplever kommunens sundhedsplejersker og andre forebyggende medarbejdere nemlig et stort behov især hos indvandrerkvinder.
Det kan Roya Moore nikke genkendende til. Hun har som sygeplejerske selv været en del af lignende tiltag for 15 år siden, og har selv boet i Vollsmose.
- Det er skamfuldt at tale om ens seksualitet. Det er noget, som er fortroligt, og man deler det ikke med sin familie. Konsekvensen er, at mange ikke aner noget om kroppen fra navlen og nedefter, siger hun til TV 2/Fyn.
Store konsekvenser
Konsekvenserne af at seksualitet er tabuiseret, er ifølge Roya Moore store. Hun har oplevet, at der opstår myter blandt både mænd og kvinder. Som eksempel nævner hun jomfruhinden.
- Man mener, at en pige skal bløde på brullypsnatten, og hvis hun ikke gør det, har hun været uren. Det vil gøre at hun bliver udstødt, og nogle steder vil hele familien blive udstødt, siger Roya Moore.
Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort op med myterne, og at der bliver delt viden blandt borgerne i Vollsmose. Hun vurderer dog, at der i starten kan være vanskeligheder med at få folk ind ad døren.
- Der skal bygges broer til klinikken af nogen som allerede er kendt i området, fortæller Roya Moore.
Kæmpe skridt i den rigtige retning
Den holdning får opbakning fra afdelingslæge i gynækologi på Aarhus Universitetshospital Negin Jafaar.
- De skal sørge for at ansætte noget personale med tværkulturel baggrund. Det vil sige personale med indsigt i islam og den mellemøstlige kultur, siger hun.
“Det kommer til at udslette det hulrum der er mellem indvandrerne og danskerne”
Hun er desuden sikker på, at klinikken vil få betydning for mange generationer.
- Det kommer til at udslette det hulrum der er mellem indvandrerne og danskerne. Det her er et kæmpe stort skridt i den rigtige retning, hvad integrationen angår, siger Negin Jafaar.
Dem som har svært ved at gå til egen læge
Et lignende tilbud eksisterer allerede i Fredericia og Vejle. Her viser det lovende resultater.
- Det tyder på, man får dem i tale, som man gerne vil have i tale, og som måske havde svært ved at gå til egen læge for at tale om de her emner, siger Bo Libergren, der formand for Region Syddanmarks nære sundhedsvæsen og fortsætter:
- Det kan handle om, at man i nogle mijøer har udfordringer med social kontrol eller religion, som gør, at det er svært at bruge de tilbud, som vi i almindelighed stiller til rådighed.
Undervejs vil regionen desuden evaluere på projektet i Odense.
- Om det bliver en succes, afhænger i sidste ende af, om de mennesker som er i målgruppen vil bruge tilbuddet, siger Bo Libergren.
Regionen lægger op til at bidrage med 1.2 millioner kroner om året.
Praktiserende læge ikke egnet
Ifølge Roya Moore kan indvandrerkvinderne ikke gå til deres egen praktiserende læge, for hvis de skal åbne op, kræver det tid og tillid.
- Praktiserende læger gør et godt stykke arbejde. Men lige netop det her tema kræver tid og et fortroligt rum. Det tror jeg, kan blive svært hos praktiserende læger. Det kræver et længere forløb,
Hun oplevede selv fra sit eget projekt, at kvinderne havde svært ved at åbne op.
“Jeg kunne simpelthen ikke snakke med dem om det”
- Jeg kunne simpelthen ikke snakke med dem om det. Hver gang jeg italesatte det, så var der tavshed, siger Roya Moore.
- De ville ikke give en forkert opfattelse, at de var en kvinde, der var løs på tråden.
TV 2/Fyn har forsøgt at få kvinder fra Vollsmose i tale. Kvinderne anerkender behovet, men vil ikke stille op. Det kommer ikke bag på Roya Moore.
- Det er et tabubelagt emne, særligt for kvinder, siger Roya Moore og fortsætter:
- Der ligger en opgave i at bryde tabuet og tale frit om det.
Hvis det lykkes tror hun dog, det vil røre ved normerne i Vollsmose.
Den nye klinik for seksuel sundhed i Vollsmose bliver i første omgang på prøve. Afprøvningsperioden løber fra 1. september 2020 til og med august 2023.
Veninderne Ann-Sophie Rosager Gertz og Louise Holmhus Nielsen har en last, som forener dem lige så meget som deres venskab: De elsker alt fra pomfritter og chips over bearnaisesovs til marabou. Oveni har de en dårlig vane med at spise ustabilt hen over dagen og så spise en masse usundt om aftenen.
- Hvis ikke jeg dyrkede så meget motion, som jeg gør, ville jeg se helt anderledes ud, siger Ann-Sophie Rosager Gertz, som sagtens kan finde på at køre på tanken klokken 21.00 efter bland selv-slik.
Corona-hjemsendelse fik en dårlig indvirkning på Stine Arndals ellers sunde krop. Hun har siden marts døjet med ondt i ryg og lænd, og nu vil hun rigtigt gerne i gang med at træne, så hun kan blive smertefri.
- Det skal laves om. Jeg har ondt i ryg og lænd, og det har jeg aldrig haft før, siger Stine Arndal.
“Hvis ikke jeg dyrkede så meget motion som jeg gør, ville jeg se helt anderledes ud.”
Pinligt
Alle deltagere er enige om én ting: Det er møghamrende pinligt ikke at kunne aflægge de dårlige vaner selv.
-Jeg synes, det er mega pinligt, at jeg ikke kan slippe den her last. At jeg har taget 10 kilo på indenfor et halvt år, fordi at jeg ikke kan tage mig sammen, siger Louise Holmhus Nielsen, og Bent Holmhus supplerer:
- Det er jo pinligt for mig personligt, at jeg skal være så svag i karakteren, at jeg ikke bare kan sige: Nu stopper du!
Få støtte fra jeres nærmeste
Men pinligheden kan de fire fynboere godt skyde til hjørne.
Den kan ikke bruges til noget, siger idrætsforsker Thomas Bredahl fra Syddansk Universitet. Han har forsket i, hvordan man kommer dårlige vaner til livs og opnår en sundere og varig livsstil.
“Jeg synes, det er mega pinligt, at jeg ikke kan slippe den her last. At jeg har taget 10 kilo på indenfor et halvt år, fordi at jeg ikke kan tage mig sammen”
- De skal overhovedet ikke være pinlige over deres egen adfærd. Det er vanskeligt for alle at komme ud af, uanset hvor meget man vil, siger Thomas Bredahl, som har et godt råd, når det gælder om at få bedre vaner.
- De skal sørge for at involvere deres allernærmeste. De er en stor hjælp, når det gælder om at ændre indgroede vaner. Det er også en rigtig god idé at være en del af et fællesskab, som kan støtte op om ændringerne, siger Thomas Bredahl.
Åbenhed om op- og nedture
Der bliver rig mulighed for støtte til de fire fynboere. De har nemlig valgt at dele deres udfordringer og erfaringer gennem de kommende tre uger med os alle i TV 2 Fyns Facebookgruppe Den Fynske Redaktion.
Her vil de lægge videoer ud og fortælle om deres op- og nedture, og her kan de få støtte og opbakning fra alle de fynboer, som vil følge deres kamp.
“Det er en rigtig god idé at være en del af et fællesskab, som kan støtte op om ændringerne”
Der vil også blive lagt ugeprogrammer fra mentorerne ud i Den Fynske Redaktion, så alle kan følge dem og selv blive inspireret til at ændre egne uvaner.
At Bent, Louise, Ann-Sophie og Stine går forrest og åbent vil dele deres sundhedsudfordring med os andre, ser idrætsforskerThomas Bredahl som en stor fordel for dem.
- Det forpligter. De vil være opmærksomme på, at hele Fyn kigger med, og det vil nok få dem til at gøre en ekstra indsats, siger Thomas Bredahl.
Sundhedsudfordringen starter officielt mandag den 12. oktober. Vil du med?
Et Sundere Syddanmark
Fra den 12. oktober og tre uger frem inviterer TV 2 Fyn til, at vi sammen gør Fyn sundere.
- Stil dit spørgsmål om sundhed og sygdom til tre eksperter; praktiserende læge Halvard Skott, kræftlæge på OUH, Annette Kodahl og kost- og træningsekspert Claus Sloth. Eksperterne besvarer så mange spørgsmål som muligt.
- Følg de fire fynboer, som har taget udfordringen op, og vil bruge resten af oktober på at blive sundere.
- Deltag selv i Sundhedsudfordringen i Facebookgruppen Den Fynske Redaktion.
- Vær med til at afgøre, hvilke forskningsprojekter, der skal vinde 2 millioner kroner fra Region Syddanmark. Afstemningen starter den 19. oktober, hvor forskningsprojekterne også bliver præsenteret. Vinderne kåres den 3. november live på tv2fyn.dk
- Kontakt redaktionen med spørgsmål og idéer til Et Sundere Syddanmark: event@tv2fyn.dk
Har du set Luna? Caspers rottweiler har været forsvundet i over fem døgn
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Our blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her