Luftens helte: Sundhedsdroneprojekt snart på vingerne på Ærø
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fremtidens hjælp fra luften kommer nærmere. I hvert fald for borgerne på Ærø, hvor innovationsprojektet ”sundhedsdroner” har planer om at starte testflyvninger fra efteråret 2020.
Som taget ud af en sci-fi-film vil man over Ærø snart kunne se droner flyve frem og tilbage over øen. Et treårigt innovationsprojekt påbegynder i løbet efteråret 2020 de første testflyvninger på Ærø.
Sundhedsdronerne skal blandt andet forbedre transporten af blodprøver, medicin og andre tests mellem Sygehusenheden Ærø og Svendborg Sygehus. Det vil ifølge konsortiet bag projektet kunne betyde en hurtigere og bedre behandling for patienterne.
Ifølge projektleder Iben Sjørslev vil sundhedsdronen kunne forkorte tiden fra blodprøven er taget på Ærø, til den ender på Svendborg Sygehus.
- Lige nu kan det tage op mod 12 timer, men med sundhedsdronerne vil prøverne kunne transporteres på ned mod 35 minutter, fortæller Iben Sjørslev.
Flyvende levering af blodprøver og medicin: Droner må flyve uden for pilots synsvidde
Et dronepartnerskab mellem blandt andet SDU og OUH har netop fået tilladelse til at flyve uden for pilotens synsvidde. Dronen skal i fremtiden flyve med blodprøver og medicin.
Blodprøver og medicin leveret af droner kan virke som et uvirkeligt fremtidsscenarie. Men det er ikke tilfældet.
Et partnerskab bestående af SDU, OUH, Falck, Holo, Unifly og Scandinavian Avionics er i rammerne af projektet HealthDrone i gang med at udvikle droner til transport af blodprøver og medicin mellem Ærø, Svendborg og Odense.
Nu er en vigtig milepæl nået: HealthDrone har fået tilladelse til at foretage de første rutinemæssige testflyvninger, hvor dronen flyver så langt væk, at den ikke længere kan ses af piloten.
- Der er kun givet ganske få tilladelser til det i Danmark. Vi er det projekt, der har fløjet flest flyvninger uden for synsvidde, forklarer droneforsker ved SDU Kjeld Jensen.
Byggede dronen selv
Til projektet kunne HealtDrone ikke finde en passende drone på markedet, så de har i stedet bygget deres egen.
- Vi skal jo finde ud af, hvor pålidelig sådan en drone er. Fordi når vi sender den ud at flyve over marker og byer, så skal vi være sikre på, den ikke falder ned og slår folk ihjel, fortæller lektor Kjeld Jensen.
Holdet bag HealthDrone holder derfor dronen i luften i flere timer, indtil det går galt. Så løser de problemet og sender dronen på vingerne igen. Den største udfordring for dronen er dog luftrummet. Her kan den ikke se, fordi der er luftfartøjer, der flyver rundt uden sporings- eller radioudstyr.
Ærø bliver testkaniner
Med den nye tilladelse vil borgere, der bor tæt på HCA Airport, cirka to gange om ugen kunne spotte sundhedsdroner uden for lufthavnens hegn.
Dronerne flyver dog stadig i et lukket luftrum. Senere skal dronerne også testes i åbne luftrum, hvor en strækning på Ærø bliver første flyvning.
- Vi vil rigtig gerne ud og flyve steder, hvor det giver mening. Tæt på sygehuse, plejehjem, lægehuse og så videre. Vi har besluttet, at det første sted, vi skal flyve, er på Ærø.
Åbent hus
Med ny teknologi kommer ofte nye spørgsmål. Noget, som konsortiet bag projektet bestående af blandt andet Syddansk Universitet, Falck og OUH er opmærksomme på. Derfor vil der 30. august blive afholdt åbent hus omkring Ærø Rådhus, hvor interesserede kan stille spørgsmål.
- Vi glæder os til at møde ærøboerne og fortælle om vores projekt. I fremtiden vil droner komme til at gøre en stor forskel for sundhedssektoren i Danmark, siger konsortiepartner Nicolai Søndergaard Laugesen fra Falck i en pressemeddelelse.
Især spørgsmålet om hvorvidt dronerne bruger kamera er et spørgsmål, som konsortiet forventer vil blive stillet, og til det har de allerede et svar klart.
- Dronerne kan have et kamera påmonteret af sikkerhedsmæssige årsager, men de vil ikke overvåge eller filme direkte ned på folk.
Ifølge Iben Sjørslev er håbet, at man indenfor den treårige testperiode – og helst før vil nå i mål med at kunne transportere rigtige prøver.
- Man skal kunne kravle før man kan gå, siger Iben Sjørslev.
Projektet er et treårigt innovationsprojekt, der startede i januar 2019. Projektet er delvist finansieret af Innovationsfonden og i konsortiet indgår Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Falck, Holo, Unifly samt Scandinavian Avionics.
Forskere vil flyve blodprøver med droner for at spare tid
Først skal blodprøver flyve i luften, men til sidst skal læger transporteres med droner, siger projektleder.
Fremtidens blodprøver bør ikke risikere at havne i en bilkø eller være afhængig af personale, der skal sætte sig bag rettet, før de kan komme frem.
I hvert fald ikke hvis det står til en gruppe forskere på SDU. De har netop fået luft under vingerne i et nyt projekt, hvor målet er, at droner skal flyve blodprøver mellem hospitaler.
Det skal både være billigere og hurtigere, lyder visionen fra Kjeld Jensen, der er forsker ved SDU Dronecenter og projektleder på Healthdrone.
- Hvis man for eksempel møder op på akutmodtagelsen i Svendborg, så går der i gennemsnittet 12 timer, før prøven går ind til laboratoriet i Odense til analyse, siger han.
- Kunne man skære det ned til én time, så har man sparet 11 timers transporttid, og dermed kan lægen typisk få svar mange timer før, at han ellers ville have fået det, tilføjer Kjeld Jensen.
Droneflyvninger med personer
Men visionen for, hvad dronerne kan fragte rundt i landet, stopper ikke ved blodprøverne.
Til sidst er målet at teste droneflyvninger med personer, så en læge kan undgå trafik på land, hvis vedkommende mangler akut på en operationsstue.
- De sidder også i bilerne og kører frem og tilbage i dag, fordi der er mangel på de her højt specialiserede læger.
- Ved at bruge dronerne kan vi gøre deres arbejdsdag hurtigere, mere effektiv og lettere, siger Kjeld Jensen.
Hvis alt går efter projektlederens plan, er den første person i luften i en prøveflyvning i år 2022.
Det er ikke meningen, at projektet skal udvikle dronerne fra bunden. Der er i forvejen gjort en masse forarbejde, som de ifølge projektlederen kan drage nytte af.
I det afrikanske land Rwanda har man allerede erfaringer med at transportere blod og vacciner til fjerne klinikker.
I Schweiz har selskaber også lavet prøveflyvninger mellem hospitaler.
Forskerne i projektet skal derfor finde de bedste droner på markedet til formålet og justere dem, så de passer.
De skal arbejde med projektet i tre år sammen med virksomhederne Falck og Autonomous Mobility.
Derudover har Innovationsfonden investeret 14 millioner kroner i projektet, som samlet har et budget på omkring 30 millioner kroner.
