Forskere vil flyve blodprøver med droner for at spare tid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Først skal blodprøver flyve i luften, men til sidst skal læger transporteres med droner, siger projektleder.
Fremtidens blodprøver bør ikke risikere at havne i en bilkø eller være afhængig af personale, der skal sætte sig bag rettet, før de kan komme frem.
I hvert fald ikke hvis det står til en gruppe forskere på SDU. De har netop fået luft under vingerne i et nyt projekt, hvor målet er, at droner skal flyve blodprøver mellem hospitaler.
Det skal både være billigere og hurtigere, lyder visionen fra Kjeld Jensen, der er forsker ved SDU Dronecenter og projektleder på Healthdrone.
- Hvis man for eksempel møder op på akutmodtagelsen i Svendborg, så går der i gennemsnittet 12 timer, før prøven går ind til laboratoriet i Odense til analyse, siger han.
For første gang: Droner skal kontrollere letbanebyggeri
Odense Letbane investerer i droner for at holde øje med byggeriet af letbanen. Første drone sendes i luften torsdag.
Arbejdet med letbanen i Odense vil fremover ikke kun blive kontrolleret fra jorden. Nu skal små droner også holde øje med, hvordan arbejdet skrider frem.
Det oplyser Odense Letbane i en pressemeddelelse.
“At bruge droner til at følge letbaneprojektet er for mig at se oplagt og helt i tråd med vores satsning på droner til at skabe innovation og udvikle nye forretningsområder”
Ifølge Odense Letbane er det første gang, at droner bliver brugt i forbindelse med et anlægsprojekt i samme størrelse som letbanen i Odense.
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) mener, at brugen af droner harmonerer med Odenses ønske om at blive Danmarks dronecentrum.
- At bruge droner til at følge letbaneprojektet er for mig at se oplagt og helt i tråd med vores satsning på droner til at skabe innovation og udvikle nye forretningsområder, siger borgmesteren.
Særlig dispensation
Det kræver en særlig tilladelse at flyve med droner over boligområder og veje. Derfor har Odense Letbane sammen med dronecentret UAS Denmark, droneoperatørne Pigeon Air Photo og DroneFyn søgt om dispensation hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Dispensationen blev givet. Derfor kan dronerne for første gang kontrollere letbanebyggeriet fra oven torsdag den 20. december.
- Jeg synes, at det er glædeligt, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har valgt at give dispensation til dette banebrydende projekt, som er helt i tråd med den nationale dronestrategi, der blandt andet har fokus på at fremme brugen af droner i den offentlige sektor, siger Michael Larsen, der kommerciel chef ved dronecentret UAS Denmark, der har base ved H. C. Andersen Airport.
Afhængigt af vind og vejr vil dronerne også summe over letbanebyggeriet fredag den 21. december.
Sikker drone
For at få lov til at flyve med drone over byggeriet af letbanen har Odense Letbane været nødsaget til at vælge en mere sikker drone.
Valget er landet på en såkaldt eBee. Den ligner en minatureudgave af et fly.
Alligevel forsikrer Odense Letbane, at dronen er ufarlig. Det skyldes, at der er tale om en letvægtsdrone, der ikke udgør nogen fare for mennesker, hvis den styrter ned.
Byggeriet af Odense Letbane vil fremadrettet blive overfløjet omkring én gang i måneden indtil de sidste spor efter planen er lagt i 2020.
Se hvordan dronen virker
- Kunne man skære det ned til én time, så har man sparet 11 timers transporttid, og dermed kan lægen typisk få svar mange timer før, at han ellers ville have fået det, tilføjer Kjeld Jensen.
Droneflyvninger med personer
Men visionen for, hvad dronerne kan fragte rundt i landet, stopper ikke ved blodprøverne.
Til sidst er målet at teste droneflyvninger med personer, så en læge kan undgå trafik på land, hvis vedkommende mangler akut på en operationsstue.
- De sidder også i bilerne og kører frem og tilbage i dag, fordi der er mangel på de her højt specialiserede læger.
- Ved at bruge dronerne kan vi gøre deres arbejdsdag hurtigere, mere effektiv og lettere, siger Kjeld Jensen.
Hvis alt går efter projektlederens plan, er den første person i luften i en prøveflyvning i år 2022.
Det er ikke meningen, at projektet skal udvikle dronerne fra bunden. Der er i forvejen gjort en masse forarbejde, som de ifølge projektlederen kan drage nytte af.
I det afrikanske land Rwanda har man allerede erfaringer med at transportere blod og vacciner til fjerne klinikker.
I Schweiz har selskaber også lavet prøveflyvninger mellem hospitaler.
Forskerne i projektet skal derfor finde de bedste droner på markedet til formålet og justere dem, så de passer.
De skal arbejde med projektet i tre år sammen med virksomhederne Falck og Autonomous Mobility.
Derudover har Innovationsfonden investeret 14 millioner kroner i projektet, som samlet har et budget på omkring 30 millioner kroner.
