Hele tre kunstnere er nemlig booket ind til at lukke TBT med et brag af en gadefest. De to odenseanske bands The Kissaway Trail og The Eclectic Moniker er gået sammen med sangerinden Ane Trolle om en fælles koncert midt på gaden lørdag 28. juni.
- Tanken er, at vi gæster hinandens shows, og spiller på kryds og tværs. Det skal nok blive helt vildt sjovt, og vi glæder os rigtig meget til at komme hjem til gode gamle Odense til en, forhåbentlig, skøn aften i selskab med de gode odenseanerne, siger Peter Kohlmetz Møller fra The Eclectic Moniker.
Koncerten begynder 20.30 og er ganske gratis for alle, der gerne vil være med.
Program for Gadefesten på Thomas B. Thriges Gade
Lørdag den 28. juni
Konferencier: Emil Thorup
Kl. 10.00 Morgenmad til de første 2.000 gæster.
Akustisk jazz musik med Brian Massaka Trio og Mydtskov/Anderson/Krebs Trio
Kl. 11.30 Bilparade med biler fra 1929 og frem til 2014.
Kl. 12.00 Borgmester Anker Boye og adm. dir. i Realdania Jesper Nygård markerer den officielle start på byomdannelsesprojektet fra scenen.
Kl. 12.30 Danseopvisning med odenseanske gymnastik- og balletpiger og -drenge v. Ingrid Kristensen og Co.
Kl. 13.00 Madboder åbner. Picnic på vejbanen med underholdning undervejs.
Kl. 20.30 Koncert på scenen med The Eclectic Moniker, Kissaway Trail og Ane Trolle
Kl. 23.00 Danseshow på vejbanen koreograferet af Ingrid Kristensen og co.
Søndag den 29. juni
Konferenciers: Sofie og Carsten fra Ramasjang Rally
Kl. 10.00 Pladsen åbner
Kl. 10.30 Bowling-rally, dragster-ræs, mini rally for de 2-5 årige, picnic-område.
Kl. 12.00 Rallyturnering for de 7 - 12-årige
Kl. 14.00 Vinderkåring fra scenen
Kl. 14.30 Koncert med Powersolo
Kl. 16.00 Tak for i dag