- Jeg er en røv!
- Nej, du er en ræv!
- Ja, som jeg siger, jeg er en røv...
Scenen er bizar. På sin egen, lidt indforståede måde. Skuespiller Kim Westi er kommet i verbal infight med en hånddukke. Vi er i Østerbys Gård, et af husene i museumsbydelen Møntergården i Odense. I rummet, der tæller en høvlebænk, et bord og nogle stole, en knurrende el-kedel og træspåner på gulvet, møder vi også en masse dukker og deres skaber - Patricie Homolová.
Det er lidt ligesom den gang, jeg gik på skuespilskolen. Der lærte jeg at gå ind i en rolle. Når jeg får en ny dukke i hånden, sker det samme.
- Jeg elsker træ. Både udseendet, duften - det hele, smiler Patricie Homolová.
I det hele taget smiler hun meget, dukkemageren, der for over 25 år siden kom til Fyn på en teateropgave og snart dannede par med Kim Westi. Med sig i bagagen havde hun fingerfærdigheder og fantasi, som hun havde lært i den tjekkoslovakiske by Hradec Králové.
Skuespiller og dukkemager er sammen om at skabe forestillinger, der spænder fra HC Andersen til Brødrene Grimm.
Gennem årene er det blevet til et to-cifret antal forestillinger. Nogle bliver brugt igen og igen, mens andre lige så stille forsvinder ud af repertoiret. Hvilket betyder, at dukkerne ryger på depot eller får en hædersplads på væggen i det lille værksted.
Lærte faget i Tjekkoslovakiet
- Jeg lærte faget af forskellige, dygtige dukkemagere. Det var bare om at suge til sig, for der fandtes ikke en rigtig uddannelse, selv om det er et meget gammel fag, fortæller dukkemageren omhyggeligt.
Det kan godt tage flere uger at lave en dukke. Det værste er, hvis jeg skal sige farvel til den.
Lige så omhyggelig er hun, da hun pakker sit værktøj ud og lægger det oven på høvlebænken.
- Pas på, de er skarpe!
Snart flyver træspånerne da også.
Langsomt bliver et aflangt stykke lindetræ forvandlet til en mandsperson, der senere får en rolle i dukketeatrets opførelse af "Kejserens Nye Klæder".
- Det er lidt ligesom den gang, jeg gik på skuespilskolen. Der lærte jeg at gå ind i en rolle. Når jeg får en ny dukke i hånden, sker det samme, røber Kim Westi, som da også falder ind i vidt forskellige roller, hver gang han rører en af de mange dukker i rummet.
Ved høvlebænken skiftes værktøj, alt efter om der skal arbejdes groft med lange snit på kroppen, eller fint ved detaljer ved øjne og ører.
Dukker tager tid at lave
- Det kan godt tage flere uger at lave en dukke. Det værste er, hvis jeg skal sige farvel til den. Heldigvis har jeg dog ofte muligheden for at spille med i et stykke sammen med Kim, smiler Patricie Homolová.
Over 100 gange om året opfører Teater Svanen en af sine forestillinger. Nogle gange er både dukkemager og skuespiller med, andre gange er Kim Wisti alene om forestillingen.
- En af de sjove ting er, når folk bagefter kommer ud til mig ved traileren og forundret spørger, om jeg lavede det hele selv? Ja, griner jeg så, og nyder, at de slet ikke har opdaget, at man faktisk godt kan opføre en forestilling ene mand, siger Kim Westi, der skal gøre det samme flere gange i løbet af skolernes efterårsferie.
Teater Svanen i efterårsferien