Solen skinnede og smilene var brede, da politikerne i et enigt byråd i Odense Kommune i juni præsenterede den nye grønne mobilitetsplan, som skal reducere CO2-udledningen fra trafikken med 100.000 tons om året. Siden da er smilende dog stivnede, og nogle steder hænger mundvigen endda nedad.
Flere borgerlige partier ønsker således at ændre i aftalen og fjerne særligt ét element, som har vist sig at være kontroversielt - nedsættelse af hastigheden på vejene i byen og på motorvejen med 20 km/timen. Forslagene skal til sammen reducere CO2-udledningen med 30.000 tons om året.
Diskussion om hastighedsnedsættelserne er blusset op, efter at den borgerlige tænketank CEPOS har fremlagt beregninger, som viser at hastighedsnedsættelser er en dyr måde at reducere CO2-udledningen fra trafikken. Ifølge tænketanken vil planen koste samfundet 400 millioner kroner om året. Det har fået Venstre og Konservative til at fremsætte et forslag om, at Odense Kommune skal få foretaget sine egne beregninger af de samfundsmæssige omkostninger ved at sænke hastigheden på vejene.
Den grønne mobilitetsplan er en del af en samlet plan, som skal gøre Odense CO2-neutral i 2030. Det mål vedtog et enigt byråd ligeledes tilbage i 2020. For at nå målet skal Odense Kommune reducere sin CO2-udledning med cirka 500.000 tons i 2030 sammenlignet med, hvad udledningen vil være i 2030, hvis politikerne ikke foretager sig noget.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har afvist at nedsætte hastighedsgrænsen på motorvejen syd om Odense. Borgmesterforvaltningen i Odense forsøger fortsat at overbevise ministeren om, at han skal give tilladelse til det, men indtil det sker, er det tvivlsomt om den CO2-reduktion op 13.000 tons om året, som hastighedsnedsættelsen giver ifølge mobilitetsplanen, bliver til virkelighed.
Konservative vil droppe hastighedsnedsættelser i byen
Den konservative by- og kulturrådmand Søren Windell vil foretrække at droppe hastighedsnedsættelserne i byen og i stedet reducere CO2-udledningen på en anden måde.
- Vi har jo peget på, at vi skal se på yderligere indfangning af CO2 fra Fynsværket. Der mener vi, der er et stort potentiale, som vi ikke har boret nok ud, siger Søren Windell.
Ifølge ham har de øvrige forligspartier dog ikke været interesseret i at udforske den mulighed.
Det får dog ikke den konservative rådmand til at miste troen på, at det kan lade sig gøre.
- Vi taler jo også om en plan, som skal være gennemført inden 2030. Det kan jo være, at verden ændrer sig inden da, siger han.
Han håber dog på, at de foreslåede hastighedsnedsættelser på motorvejen i det sydlige Odense bliver til virkelighed, blandt andet fordi det også vil reducere støjen i området.
- Jeg ser gerne, at vi gør noget for at nedbringe forurening og støjen fra motorvejen. Derfor vil jeg også gerne nedsætte hastigheden på motorvejen i de områder, hvor den løber igennem byen, og det giver mening, siger Søren Windell.
Selvom de gerne vil ændre i mobilitetsplanen, så står de konservative indtil videre fortsat bag aftalen.
Venstre vil også satse på CO2-fangst
Venstre vil også gerne droppe hastighedsnedsættelserne i byen og i stedet satse på mere CO2-fangst.
- Det gør vi ved at kigge ude ved Fjernvarme Fyn, hvor vi udleder 900.000 tons CO2 om året, og hvor vi alene regner med at fange omkring 300.000 tons. Der er en kæmpe rest på omkring 600.000 tons, som vi slet ikke snakker om, siger Christoffer Lilleholt.
Han bliver heller ikke skræmt af, at Fjernvarme Fyn melder ud, at det juridiske og økonomiske fundament ikke er til stede for det lige nu.
- Det er klart, det er dyrt, men hvis det koster 400 millioner kroner at sætte hastigheden ned på vejene i Odense, så er det jo det tal, vi skal holde det op imod, siger Christoffer Lilleholt.
Han fremhæver, at regeringen har meldt ud, at den vil give mere støtte til CO2-fangst. Samtidig forventer han, det vil blive billigere at lave CO2-fangst i takt med at teknologien udvikler sig.
Selvom han er nu imod at sænke hastigheden på vejene i Odense, så mener han ikke, at det var en fejl at gå med i aftalen om mobilitetsplanen.
- Vi har valgt at sige, at vi er med, fordi vi gerne vil have indflydelse, og så er der helt bestemt nogle ting i den plan, som vi ikke kan lide - det drejer sig om de cirka 30.000 tons, som kommer fra at nedsætte hastigheden. De resterende 500.000 tons, synes vi er ret fornuftigt, siger han.
Han vil også gerne være med til at sænke hastigheden på motorvejen i hvert fald midlertidigt.
- Vi mener som aftalt, at hastigheden på motorvejen skal sænkes midlertidigt indtil der er støjværn for boligerne langs motorvejen, siger han.
Venstre står ligeledes forsat bag mobilitetsaftalen, selvom partiet ønsker ændringer.
SF vil have trafikøer
Ældre- og handicaprådmand Brian Dybro (SF) vil gerne være med til at droppe hastighedsnedsættelserne i byen, hvis det er muligt at finde CO2-reduktionen på en anden måde på trafikområdet.
Det kunne for eksempel være ved at gøre brug af de såkaldte trafikøer, som også er blevet kaldt Gent-modellen efter en belgisk by, hvor modellen er implementeret. Princippet er, at byen inddeles i områder, som det kun er muligt at køre imellem via hovedvejene. Det gør det mere besværligt at vælge bilen til at køre imellem zonerne, men gør det ikke umuligt.
- For mig at se vil det både betyde, at vi reducerer forurening fra trafikken, og at vi fremmer det bæredygtige transportvalg som den kollektive trafik, cyklen eller elbiler. Samtidig får vi skabt en langt mere rolig by, fordi der vil være mindre trafikstøj, det vil blive en sundere by, og der vil være mere plads til mennesker, siger han.
Brian Dybro vil imidlertid ikke acceptere Venstre og Det Konservative Folkepartis forslag om at satse mere på CO2-fangst fra Fynsværket, da han ikke mener det er realistisk. Derfor står han fast på, at reduktionerne skal findes på trafikområdet, hvis der skal ændres i planen.
S: Overhold aftalerne
For Socialdemokratiets klima- og miljørådmand Tim Vermund er det vigtigste, at partierne overholder de aftaler, som de har indgået.
- Jeg foretrækker, at man overholder de aftaler, som man laver. Hvis man så vil noget andet, så kan vi drøfte det i forligskredsen, men det andet, det synes jeg simpelthen ikke er en ordentlig måde at samarbejde på, siger Tim Vermund (S).
Trafikøer kunne ifølge ham godt have været et af de redskaber, som kunne have indgået i planen.
- Jeg havde anbefalet, at man havde haft flere værktøjer i spil i stedet for det meget massive fokus på hastighedsnedsættelser, men det var det, som Venstre og de konservative kunne være med til, siger han.
Han afviser også, at det er muligt at lagre mere af den CO2, som Fynsværket udleder.
- Der er intet, som i absolut intet, der tyder på, at der er mere at hente ad den vej på den korte bane. Det kræver meget store anlæg og meget massive tilskud, siger han.
