Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Minister afviser borgmesters ønske

Venstres transportminister Thomas Danielsen afviser at nedsætte hastighedsgrænsen på motorvejsstrækningerne i Odense Kommune.

Odense har ellers ansøgt om, at få staten til at sætte farten ned til 90 kilometer i timen. Et forslag, der skal hjælpe kommunen med at udlede 13.000 ton CO2 mindre om året.

- En hastighedsnedsættelse er mange gange dyrere i forhold til, hvad Klimarådet anbefaler os, siger Thomas Danielsen fredag efter et møde med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) om hastighedsnedsættelsen.

 Så er økonomien vigtigere end klimaet?

- Økonomien er meget vigtig i forhold til klima, fordi hvis vi ikke bruger vores økonomi mest optimalt, kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling. Så ja, vi skal træffe de beslutninger, hvor vi får mest 'value for money', siger ministeren.