Ved Sportslørdag i Odense Idrætspark havde fynboerne mulighed for at møde stjernerne fra superligaklubben OB.
11-årige Christian Hedemark fra Odense fik endda også lov til at spille computerspillet Fifa mod fodboldstjernerne.
- Det er vanvittigt. Jeg fik tilbuddet af min ven, om jeg ville med til det her, så troede jeg, det var en dag, hvor man bare kun spiller fodbold, siger Christian Hedemark.
- Da han fortalte, hvad det handlede om, ville jeg sygt gerne med, fortæller han.
Tabte til OB-profil
Lørdag eftermiddag var Christian Hedemark og cirka 6.000 andre fynboer mødt op for at prøve 25 forskellige sportsgrene. Da TV 2/Fyn fangede ham, spillede han mod forsvarsspilleren Kenneth Emil Petersen.
Det blev dog til et nederlag i Fifa for den 11-årige sportslørdagdeltager. Det gjorde dog ikke så meget.
Det er megafedt at være med, så jeg tror, der kommer mange flere stunder
- Det er megafedt at være med, så jeg tror, der kommer mange flere stunder, siger Christian Hedemark.
Der blev uddelt i alt fire priser ved Sportslørdag - verdensmesteren i badminton snuppede to af dem.