Hvilken maskot er bedst? Dystens favorit snød

Til Sportslørdag dystede tre fynske maskotter om at blive den absolut bedste.

Ræven fra Odense Håndbold kom bedst fra start under Sportslørdags maskotdyst, men smed det hele væk, da han snød i 60 meter løb og blev diskvalificeret. 

Ifølge kampens kommentator, Morten Haugsborg, tissede ræven på modstanderens bane under disciplinen "hurtigløb".

Gennem i alt tre discipliner dystede håndbold-maskotten mod Victor fra OB og kaninen fra Svendborg Rabbits. 

Med den bedste tid på forhindringsbanen lagde ræven fra Odense Håndbold sig forrest i feltet efter dystens første kamp. Lige i hælene lå Victor, der både sejrede, da der skulle kastes kugler i Odense Bowlinghal og løbes 60 meter i Thorvald Ellegaard Arena.

Solidt bag de andre maskotter lå den kæmpe kanin fra Svendborg Rabbits, der arbejdede sig forsigtigt gennem samtlige discipliner

OB's Victor snuppede samlet set førstepladsen. Andenpladsen sikrede Svendborg Rabbits - eller rettere: Andenpladsen til basket-kaninen sikrede ræven fra Odense Håndbold ved at snyde på løbebanen. 

Selvom man ligger på sidstepladsen er der fortsat masser af krammere til kaninen fra Svendborg Rabbits.
Selvom man ligger på sidstepladsen er der fortsat masser af krammere til kaninen fra Svendborg Rabbits.
Foto: Andreas Jarvel

Oversigt

    Oversigt