Trods massiv kritik af flytning: Hovedparten af Dansk Sprognævn flytter med
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Otte ud af tolv medarbejdere vil fortsat arbejde i Dansk Sprognævn, når nævnet til april 2019 flytter fra Frederiksberg til Bogense.
Dagen, hvor Dansk Sprognævn skal flytte til Bogense, nærmer sig. Og indtil videre ser det ud som om, at otte medarbejdere flytter med - i hvert fald når det kommer til arbejdet.
I januar blev det en realitet, at Dansk Sprognævn skal flytte fra Frederiksberg til Bogense i 2019.
Da det kom frem skulle alle medarbejderne så beslutte sig for, om de ville rykke teltpælene op og flytte med til Fyn.
Lokalerne er klar 1. januar: Her skal Dansk Sprognævn flytte ind
Nordfyns Kommune, borgmester Morten Andersen (V) og Bygningsstyrelsen har fundet cirka 800 kvadratmeter bolig til Dansk Sprognævn på Adelgade 119 B i Bogense.
Håndværkere skal til at istandsætte bygningen, så den er klar til indflyttelse til næste år.
I marts besluttede regeringen nemlig, at flyttekasserne skulle pakkes, og Dansk Sprognævn skulle skifte adresse fra Frederiksberg til Bogense.
- Vi er i fuld gang med at indrette lokalerne. Planerne er, at de er klar til indflytning 1. januar 2019, fortæller Morten Andersen til TV 2/Fyn.
Bygningens størrelse svarer til det, Dansk Sprognævn fylder i de nuværende lokaler på Frederiksberg.
Andre må flytte ud
Dansk Sprognævn overtager derfor hele bygningen - en tidligere varmecentral ejet af kommunen - og de mange kvadratmeter bliver hurtigt fyldt ud med arkiver og et internt bibliotek, som Dansk Sprognævn råder over.
Når Dansk Sprognævn flytter ind, betyder det samtidig, at andre må flytte ud.
Blandt andet skal Nordfyns Kommune finde nye adresser til Radio Nordfyn, Seniornet Nordfyn og Frivilligcenter Nordfyn.
Radio Nordfyn har ifølge stationsleder John Aagaard endnu ikke fået en opsigelse, men drøfter på et bestyrelsesmøde allerede tirsdag aften, hvor den næste drømmebeliggenhed kunne være.
- Vi ville gerne flytte til havnen, men det kan ikke lade sig gøre. Så den tidligere sfo Nøglehullet på Bogense Skole er en mulighed, men det kræver en større ombygning, og det er også begrænset, hvor meget vi kan betale i husleje, fortæller John Aagaard til TV 2/Fyn.
Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, tog tidligere på året turen fra Frederiksberg til Nordfyn. Dengang var hun med Morten Andersen rundt og se på flere mulige adresser i byen - blandt andet Adelgade 119 B, der var borgmesterens førsteprioritet.
Det har ikke været muligt for TV 2/Fyn at få en kommentar fra Sabine Kirchmeier.
Dansk Sprognævn
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet.
Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen.
Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier lagde ikke skjul på, at hun ikke synes, at det var den mest optimale placering til nævnet og dermed også nævnets medarbejdere.
Hun gav udtryk for, at det kunne gå hen og blive svært at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i den nordfynske købstad, blandt andet fordi der er for langt til de vidensinstitutioner, sprognævnet normalt samarbejder med.
Sprognævnsdirektør: - Jeg kunne ikke drømme om at flytte til Bogense
Bortset fra at ordet "Bog" indgår i byens navn, har det været vanskeligt at få øje på den dybere mening i, at Dansk Sprognævn absolut skulle flytte fra København til den nordvestfynske by, Bogense.
Men sådan blev det altså, da regeringen og Dansk Folkeparti tog endnu en runde med flytning af statslige institutioner til provinsen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
“Det kunne jeg ikke drømme om”
Det får store konsekvenser for instituttets 12 fastansatte medarbejdere og dermed også for direktøren Sabine Kirchmeier, som er et kendt ansigt i Furesø.
Studerede i Odense
Hun har tidligere været borgmesterkandidat for Socialdemokraterne og var indtil for en måned siden formand for den lokale partiforening.
Nu kan Sabine Kirchmeier se frem til en tur på to en halv time i tog og bus for at komme på arbejde. Ikke desto mindre kunne hun ikke drømme om at flytte fra bopælen i Farum Landsby.
- Nej, det kunne jeg ikke drømme om. Jeg har boet her i så mange år og har venner og familie i nærheden, siger Sabine Kirchmeier og fortsætter:
- I sin tid tog jeg min ph.d. i Odense og pendlede frem og tilbage i tre år. Det var, før broen blev lavet, og det var en tur på fire timer hver vej, så jeg kender turen. I det hele taget satser vi på, at medarbejderne vil pendle til Bogense. Ikke en eneste nuværende medarbejdere flytter til Bogense, så det bliver svært. Dermed er vi i samme båd som flere andre institutter, som har svært ved at klare flytningen, forklarer Sabine Kirchmeier.
Fynsk folketingsmedlem: Odense var mere oplagt
En del af løsningen bliver naturligvis hjemarbejdspladser. Ikke mindst fordi instituttets mødeaktivitet primært finder sted i København.
Ingen har indtil videre kunnet levere en ordentlig forklaring på, at Dansk Sprognævn lige præcis skal til Bogense, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Selv Dansk Folkepartis fynske folketingsmedlem Alex Ahrentsen har været ude i medierne med en melding om, at Nyborg eller Odense var mere oplagte steder.
Også Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen har været ude og advare mod, at der i forbindelse med flytningerne vil ske et enormt tab af viden og kompetencer.
“Det er et foreløbigt tal”
Tirsdag har Sabine Kirchmeier fortalt til TV 2/Fyn, at otte medarbejdere har givet udtryk for, at de fra 2019 stadig vil være at finde på sprognævnets medarbejderliste. Mange af dem vil dog ikke flytte til det fynske. Men i stedet vil de pendle fra deres bopæl til sprognævnets nye placering.
Sprognævnet har på nuværende tidspunkt 12 ansatte. Det betyder, at der endnu er fire medarbejdere, der ikke er med på flytningen fra Frederiksberg til Bogense.
- Det er et foreløbigt tal, slår direktøren dog fast.
Nogle flytter ind, mens andre flytter ud
Når Dansk Sprognævn flytter ind, betyder det samtidig, at andre må flytte ud.
Dansk Sprognævn får i starten af 2019 fynsk base i Udviklingspark Nord, der ejes af Nordfyns Kommune, og det kommer til at betyde, at kommunen skal finde nye adresser til Radio Nordfyn, Seniornet Nordfyn og Frivilligcenter Nordfyn.
- Jeg har netop i går (mandag, red.) været i Bogense for at vende de sidste detaljer omkring byggeriet med Nordfyns Kommune. Den bygning som vi skal bo i, beliggende på Adelgade 119 B, står nu tom, og håndværkerne er gået i gang med ombygningen, fortæller Sabine Kirchmeier til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Vi forventer at kunne flytte ind den 1. april 2019.
Besked til københavnerne: Stop klynkeriet
Venstres fynskvalgte folketingsmedlem Erling Bonnesen giver klar besked til medarbejderne på de statslige arbejdspladser, der får ny adresse.
- Stop nu klynkeriet og kom ind i kampen. Det her er en rigtig god beslutning både for Fyn og for de institutioner, som flyttes, siger han til TV 2/Fyn.
Dansk Sprognævn skal flytte fra Frederiksberg til Bogense, men direktør Sabine Kirchmeier mener, at det er den forkerte placering til nævnets medarbejdere. Hun er bange for, at det bliver svært at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i den nordfynske købstad og begrunder det blandt andet med, at der er for langt til de vidensinstitutioner, sprognævnet normalt samarbejder med.
Også Miljøstyrelsen kritiserer regeringens beslutning om, at 440 medarbejdere skal skifte København ud med Odense.
- Fagligheden findes på Fyn
Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen advarer mod, at der i forbindelse med flytningerne vil ske et enormt tab af viden og kompetencer. Det frygter Erling Bonnesen ikke
- For så vidt angår det med fagligheden, håber vi selvfølgelig, at nogen flytter med, men skulle det vise sig, at nogen ikke flytter med, har vi også mange nyuddannede fra for eksempel Syddansk Universitet - også på de områder, vi taler om her. Så se i stedet de nye muligheder og stop klynkeriet, siger Erling Bonnesen.
Foruden Dansk Sprognævn og Miljøstyrelsen rykker dele af Gældsstyrelsen til Middelfart, Lokale- og Anlægsfonden til Nyborg, dele af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen samt Sekratariatet for Studievalg Danmark til Odense, dele af Skattestyrelsen, dele af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og dele af Styrelsen for Forskning Uddannelse til Svendborg.
I alt flytter 711 statslige job til Fyn.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.