Førerløse færger kan være fremtiden i fynsk farvand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En gang ud i fremtiden vil du kunne bestille en førerløs øhavstaxa. Det er den maritime drone-virksomhed DanaDynamics, som er i gang med at udvikle det nødvendige system.
Forestil dig, at du har brug for at blive sejlet fra Skarø til Svendborg og Højestene-færgen har kastet anker for natten.
Du griber derfor din mobiltelefon, åbner en app og bestiller en søgående taxa. Men det er ikke et, hvilket som helst fartøj, der vil samle dig op. Det er en robotfærge, et autonomt fartøj, et førerløst skib. Kært barn, mange navne.
- Det var som et fly, der lettede
Naboer til letbanen klager efter første testkørsel:
- Det var som et fly, der lettede
John Hr. Hansen havde glædet sig til, at letbanen kom.
Derfor fik han noget af et chok, da letbanen lørdag aften blev testkørt lige nedenfor hans lejlighed i Kongensgade i det centrale Odense for første gang. Han og hans kone var netop kommet hjem fra en Magtens Korridorer-koncert, men de var langtfra forberedt på letbanestøjen hjemme på fjerde sal.
- Hvis jeg skal sammenlige lyden, så er det sådan noget, man oplever i en lufthavn, hvor der er et fly, der letter. Det er sådan en susen, der kommer, og så begynder det at ryste, og vi kan se på vores glas, at det, der er i, står og vibrerer, siger John Hr. Hansen.
Men det var ikke det eneste, fortsætter han:
- Og vi kan se det på vores billeder, som står i vindueskarmen, at de begynder at rykke sig.
Voldsom oplevelse
Rystelserne og støjen under weekendens prøvekørsel af letbanen kom også bag på Amanda Lyster og Sidsel Linea Olsesen, der ligesom John Hr. Hansen bor på Kongensgade i første parket til letbanestrækningen.
- Det var virkelig, virkelig voldsomt, siger Amanda Lyster.
Lejligheden er de to veninder og Amanda Lysters familie netop flyttet ind i, men nu er de begyndt at overveje fremtiden.
“Det var som om, at hele huset var ved at falde sammen”
- Vi kan jo ikke bo her, men samtidig har vi glædet os til at bo her. Vi har talt om, hvordan vi skal indrette det, siger Amanda Lyster.
Men nu er det hele gået lidt i stå.
- Jeg var inde at læse om det, og jeg fik bare indtrykket af, at den ville være helt stille, faktisk så stille, at man ikke ville kunne høre den, hvis man kom gående. Det var bare overhovedet ikke vores oplevelse, siger Amanda Lyster.
Glæder sig over udvikling
Hverken Amanda Lyster, Sidsel Linea Olsen eller John Hr. Hansen har noget principielt imod letbanen. Tvært imod.
- Vi troede egentlig, at vi var rigtig heldige, at letbanen kom til at køre her. Vi glædede os til at letbanen skulle komme, men da de prøvekørte den, var det, som om at hele huset var ved at falde sammen, siger Amanda Lyster.
Byens støj og lyde plejer heller ikke at genere John Hr. Hansen, men han er bange for, at det vil gå ud over psyken, hvis han skal leve med støjniveauet fra letbanen.
- Jeg er ikke modstander af letbanen. Til gengæld glæder jeg mig over den transformation, som Odense er ved at gennemgå, og vi havde glædet os til, at letbanen kom, men vi havde bestemt ikke forventet, at det var med det her resultat, siger John Hr. Hansen.
Særligt tilfælde
Ifølge Odense Letbane skal naboerne til letbanen dog ikke fortvivle.
- Det var et meget særligt tilfælde i weekenden, og jeg kan ikke forestille mig, at det bliver i nærheden af det støjniveau efter nytår. Vi kørte med to tog parallelt, og de accelererede og bremsede hårdt for at teste systemerne, siger Thomas Gram Rasmussen, projektchef i Odense Letbane.
Derudover er skinnerne ikke blevet slebet endnu og har samtidig stået urørt i månedsvis. Derfor rumler det ekstra meget, når letbanetogene kører på dem.
- Jeg kan ikke udelukke, at der kommer mere af den slags støj i testperioden, men når først skinnerne bliver slebet, bliver det markant bedre. Skinner fungerer lidt omvendt i forhold til en landevej, for eksempel. Her larmer det mere, når asfalten bliver slidt, men når det er metal mod metal, er det omvendt, siger han.
Det beskrevne scenarie kan blive virkelighed om nogle år. Det er i hvert fald en del af ambitionerne i et projekt som blandt andre involverer Svendborg Kommune, den sydfynske maritime uddannelsesinstitution Simac og den lokale, maritime drone-virksomhed DanaDynamics.
Forleden kunne man således se testfartøjet Thurø førerløst - eller autonomt - til ære for blandt andre Søfartsstyrelsen tøffe afsted mellem Skarø og Svendborg uden, der var en menneskehånd på roret.
- Vi har også en ambition om autonome øhavs-taxaer her i det sydfynske, så man kan få forbedret infrastrukturen, og kan stå på havnen i Svendborg med sin app, og rekvirere et førerløst fartøj og blive sejlet til Skarø, siger Lasse Skriver Møller, som er direktør og partner i DanaDynamics.
- Jeg troede, det var en joke
Jensens Bøfhus i konkurrence med Tarteletfestivalen:
- Jeg troede, det var en joke
Til oktober afholdes verdens største tarteletfestival endnu engang i Odense, og sultne sjæle kan gå ombord i 13.000 tarteletter.
Men i år er der konkurrence fra Jensens Bøfhus, som har valgt at afholde sin egen tarteletfestival. Den er dog lidt mindre ekstravagant end den traditionelle version, da det først og fremmest går ud på, at tarteletter kommer på menukortet hos bøfhuset.
Alligevel gav det løftede øjenbryn hos Søren Windell, der i sin tid skabte Odense Tartelet Festival.
- Først troede jeg, at det var en joke. Men så var jeg inde og kigge og se, at det var rigtigt, siger han til TV 2 Fyn.
Et kompliment
Han hilser dog konkurrrencen velkommen.
- Jeg har altid taget det som et kompliment, når nogen laver en kopi, af det jeg laver, for det viser, at jeg laver det rigtige, siger han.
- Jeg synes det er sjovt, at et bøfhus nu også vil lave tarteletfestival. Hvis de får succes med det, så ser vi også snart tarteletter på MASH og Hereford, og det er jo dejligt, for det er hele meningen med tarteletfestivalen at udbrede kendskabet til tarteletten.
80 millioner tarteletter
Mens Jensens Bøfhus' festival varer fra 1. september til 14. oktober, er Odenses tarteletfestival en endagsbegivenhed, som finder sted 9. oktober. Til gengæld bliver det blandt andet med optræden fra blandt andre Johnny Reimar og Dario Campeotto.
Festivalen afholdes i Dok5000 på havnen i Odense
TV 2 Fyn har henvendt sig for at få en kommentar fra Jensens Bøfhus. I en mail skriver man følgende.
- Jensens Bøfhus støtter fuldt og helt op om tarteletfestivalen i Odense. Alle kræfter må forenes mod målet at redde denne truede art, hvis fyld Jensens i årevis har produceret. Vi håber vi med tarteletfestivalen på Jensens Bøfhus at kunne understøtte arbejdet med at udbrede nydelsen af denne delikate spise.
Der bliver produceret omkring 80 millioner tarteletter om året, hvoraf de 50 millioner bliver spist i Danmark.
Vil nedbringer antallet af ulykker
Men den autonome landvinding drejer sig også om sikkerhed, fortæller Martin Stockholm, som ligeledes er direktør og partner i DanaDynamics:
- Når vi udvikler autonomien, så er det fordi vi gerne vil være med til at nedbringe de ulykker, der sker til søs.
- Og det system, vi leverer, er et værktøj, som dem, der er om bord, kan gøre brug af, siger Martin Stockholm.
Systemet er så småt ved at være klar til at blive installeret i erhvervsfartøjer, og M/F Højestene, som sejler mellem Skarø, Drejø og Svendborg, vil formentlig blive den første, danske passagerfærge, som vil blive udstyret med robot-systemet. Det vil nok ske til næste år.
- Målet med autonomien er i sidste ende at få lavet førerløse skibe, men det er en lang rejse ud i fremtiden. Der er en masse tekniske udfordringer, der skal løses, og så er der en masse lovgivning, forklarer Lasse Skriver Møller.
Han tilføjer, at skærer man ambitionerne ind til benet, er DanaDynamics mission, at tage de første skridt og få udviklet systemet.
Kranfører hentet ned fra 40 meters højde
En person i førerhuset på en 40 meter høj kran i Cortex Park Vest i Odense fik mandag midt på formiddagen et ildebefindende. Han måtte hentes ned i det der udviklede sig dramatisk.
Beredskab Fyn kunne nemlig ikke nå helt op til manden i førerhuset og måtte derfor fire manden ti meter ned til kranens elevator.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger tog det omkring en time at få manden ned. Han blev efterfølgende kørt til OUH.
- Så kan vi få det om bord i nogle skibe, få det testet og vi kan begynde at arbejde med det. Og så vil det fungere som en autonom assistent i første omgang. Det vil sige et system, som hjælper skibsføreren med at holde udkig, så man kan få mere sikker sejlads, siger Lasse Skriver Møller.
Robotten bag roret
På sigt vil systemet kunne overtage arbejdsopgaver, så skibsføreren kan foretage andre opgaver under sejladsen.
- Vi har også en ambition om, at man for eksempel skal have autonome øhavstaxaer, så man kan få forbedret infrastrukturen.
I øjeblikket arbejdes der med at "træne" systemet med blandt andet genkendelse af objekter.
- Det er fuldstændig som man kender fra førerløse biler. Der er bare den forskel, at der findes utrolig meget billedmateriale fra landjorden af alle mulige trafiksituationer, biler og lyskryds, og det gør der bare ikke til søs, siger Lasse Skriver Møller og tilføjer:
- Så der ligger et kæmpe arbejde i at indsamle billeder.
Billederne skal kobles sammen med data om blandt andet vanddybder og data fra radar.
Oprindeligt var det en maritim drone, der skulle bruges til at foretage ubemandet søopmåling, som var baggrunden for DanaDynamics iværksættereventyr.
Teknologien bag dronen, der blev søsat i 2019, har ført til videreudviklingen af den nye teknologi, der er blevet præsenteret i Svendborgsund.
Fakta
DanaDynamics er stiftet af Lasse Skriver Møller og Martin Stockholm, som fra sommeren 2018 til udgangen af 2019 har været en del af iværksætterbasen Maritim Start Up Hub i Svendborg.
Netop Maritim Startup Hub er specielt designet til at videreudvikle maritim vækst. Hubben hører under MARLOG, og er en del af projektet ShareFifty5, som tilbyder hjælp til vækst og udvikling inden for IT og den maritime branche.
MARLOG (Maritime & Logistics Innovation Denmark), er Danmarks officielle klyngesekretariat for det maritime og logistik, som støtter udviklingen hos små og mellemstore virksomheder indenfor det maritime og logistik. MARLOG arbejder for Danmark som et bæredygtigt og innovativt førende kraftcenter for det maritime erhverv og logistik.
Masser af myndighedstrafik ved ulykke i Flemløse
Hele natten har Beredskabsstyrelsen fortsat redningsarbejdet på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person efter en arbejdsulykke tirsdag.
Fredag morgen er det arbejde stadig i gang, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet Peter Salomon, der samtidig beretter om en masse trafik i området.
- Der har været en relativ høj trafikaktivitet af myndighedsbiler, fordi der har været udskiftning af personalet.
Peter Salomon fortæller videre, at arbejdet foregår meget forsigtigt. I øvrigt med de samme redskaber, som blev brugt efter branden på Børsen i København.
Her kan der være glatte veje fredag morgen
Fredag morgen glider trafikken stille og roligt rundt omkring på Fyn, men kører man rundt i Nordfyns Kommune, så skal man være lidt ekstra opmærksom på vejens tilstand.
Vejdirektoratet advarer nemlig om, at der kan være pletvis glatte veje. Det oplyses, at der er saltet ved klokken halv tre i nat, men at der kan være glat nogle steder.
14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" - men politikere er uenige om løsningen
En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.
En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.
Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.
Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.
Ikke tryg ved at gå i skole
Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.
Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.
Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.
Håbede at brev til skolen ville hjælpe
I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.
- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Politiker: - Sådan skal ingen have det
TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.
- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.
- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).
Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.
Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Medhold fra kommunen
En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.
TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:
Skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Børns Vilkår: Lærere savner redskaber
Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.
DF: - Nu er det op til skolerne
På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.
- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.
Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.
For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.
- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.
S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om
Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.
- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.
Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.
- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).
Afventer trivselskommission
Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.
- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.
Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.
Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.
- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.
Pas på i morgentrafikken: Her er dagens vejrudsigt
I morgentimerne, når myldretiden sætter ind, vil der være svage vindforhold og frost mange steder, skriver TV 2.
Man skal derfor være opmærksom på, at selvom bilens eller husets termometer viser plusgrader, kan der sagtens være frost på jorden og vejbanerne.
Det betyder, at der fredag morgen er risiko for glatte veje.
Ellers venter der en fredag med roligt og tørt vejr. Fredag aften og natten til lørdag vil der igen være risiko for frostvejr.
Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller
Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.
Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.
Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.
- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.
Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.
- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.
Borgmester raser med
Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..
Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.
Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.
- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).
Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her