Det emmer af ro, når man går op ad trappen hos misbrugscenteret Udveje i Svendborg.
Gangene er tomme, og der er stole rundt omkring, så man kan sidde og snakke om det, der gør ondt.
På væggen står der: "Giv mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan ændre, mod til at ændre, hvad jeg kan og visdom til at se forskellen."
En af dem, der står klar til at hjælpe, når man først er trådt ind på gangene i misbrugscenteret, er 27-årige Frederik Manning. Recepten er forståelse og omsorg.
Frederiks rejse
Behandlingen kender Frederik Manning bedre end de fleste, for inden han begyndte at kunne hjælpe andre, har han faktisk selv stået i modtagerenden af den. For Frederik Manning selv tog det mere end et forsøg at give slip på stofferne; de havde været en del af hans liv fra en meget ung alder.
- Mit liv startede med en mor og en far, og da jeg var ni, fik min mor en ny kæreste. Ham her var en voldelig alkoholiker. Jeg følte mig slet ikke til stede, og jeg havde heller ikke lyst til at være til stede, for det jeg så, var så utilregneligt og kunne eksplodere på et sekund.
Frederik Manning fik heller ikke sit eget værelse, da moren og den nye kæreste fandt sammen, og de mange aftener på sofaen i det usikre hjem blev startskuddet til den nedtur, der har fulgt ham meget af livet.
- Det var der, det startede for mig, med at flygte fra mig selv og min virkelighed. Så jeg fandt et reb og gik ned i skoven for at hænge mig selv. Min mor fandt mig så og blev rigtig, rigtig sur på mig, men vi kørte ikke fra det hus, jeg så tydeligt ville væk fra. Så jeg tænkte, hvis jeg ikke kan flygte på den måde, så må jeg forsvinde på en anden og drak mig fuld for at sove om natten. Da jeg så bliver 13, prøver jeg amfetamin for første gang og jeg er vågen i to dage i træk.
Stofferne
Amfetamin blev til kokain og fantasy, og stofferne blev en større og større del af Frederik Mannings hverdag.
Det samme gør sig gældende for flere unge danskere i festmiljøet. Ifølge en rapport fra Københavns Universitet bliver kokain i stigende grad normaliseret i festmiljøer.
I rapporten er unges holdninger og erfaringer med illegale stoffer blevet undersøgt på Roskilde Festival. Undersøgelsen viste, at flere unge end tidligere havde kendskab til stoffer som kokain, og de konkluderer derfor, at det i stigende grad bliver normalt i festmiljøerne.
Og for nogle tager det overhånd.
For Frederik Manning var det en vej ud fra et liv, der ikke var til at være i, og derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at det var stofferne, Frederik Manning tyede til, da en ungdomskæreste og han gik fra hinanden. Frederik Manning endte med at feste i fem dage, og den beslutning fik konsekvenser.
- Jeg fik taget alt for meget i løbet af de fem dage, så jeg endte i koma. Jeg kan huske, at jeg vågnede op på hospitalet en uge efter. Der havde jeg så været i koma i tre dage og haft så voldsomme abstinenser, at jeg ikke kan huske noget.
På trods af den voldsomme oplevelse var det ikke noget, der skræmte Frederik Manning væk fra stofferne.
Vejen ud
Indlæggelserne var regelmæssige, faktisk så regelmæssige, at Frederik Mannings forældre var på fornavn med lægerne og sygeplejerskerne. Men da Frederik Manning kom i sin anden koma, skete der noget.
Et møde med John Kastrup blev skelsættende for Frederik Manning.
- John, som er leder af Udveje, er der, da jeg vågner fra min anden koma. Han giver mig sit visitkort og siger: "Det er mig - bare uden hat på."
John Kastrups visit på sygehuset blev startskuddet til Frederik Mannings rejse mod at blive clean. Det krævede dog nogle ekstra slag, før han nåede helt dertil, hvor han blev clean.
- Vi plejer at sige, at man kan ikke stoppe dig i at drikke, men vi kan pisse i din drik, så den smager dårligt, og det gjorde den.
Efter snakken med John Kastrup føltes det ikke rigtigt at tage stoffer, og Frederik Manning endte til sidst med at komme ud af stoffernes greb efter flere forsøg.
Livet efter
Allerede første gang John Kastrup snakkede med Frederik Manning, sagde han, at han skulle bruge sin historie til at hjælpe andre.
Først var det ikke en tanke, som han brød sig så meget om, men efter han er kommet ud af misbruget, har han været ude og fortælle sin historie, både på hospitalet, hvor han har været indlagt, men også på skoler. Det vigtigste arbejde for Frederik Manning er dog det, han har fået på Udveje, stedet der hjalp ham.
- Det er fantastisk givende, at noget der var så fucked up, kan hjælpe andre. Det er virkelig smukt, synes jeg.
I sit arbejde på Udveje snakker han med de personer, der kommer ind og forsøger at vise dem vejen mod et clean liv, den vej han også selv fik vist.
- Jeg håber, at hvis der sidder nogen derude og har det ligesom mig, nogen der virkelig er fanget af stofferne, så kan de se, at det godt kan lade sig gøre at komme ud på den anden side og få et godt liv. Hvis man rækker ud, så er der nogen, der vil hjælpe.